Forskere om klassekvotienter: Ikke entydigt bevis for, at mindre skoleklasser giver bedre undervisning
OPTAKT TIL SAMRÅD: Selvom der er indikationer på en sammenhæng mellem lavere klassekvotienter og højere kvalitet i undervisningen, er der ikke forskningsmæssig konsensus, lyder det fra to forskere. Undervisningsministeren skal i samråd om klassekvotienter tirsdag eftermiddag.
Simon Lessel
RedaktørDet er på baggrund af en Cevea-rapport, at SF’s Jacob Mark har indkaldt undervisningsminister Merete Riisager (LA) til samråd tirsdag, om hvorvidt den pågældende rapport giver anledning til at ændre klasseloftet i landets folkeskoleklasser.
I rapporten, som vi på Altinget: uddannelse tidligere har omtalt, kædes en reduktion af klassekvotienten sammen med bedre undervisningskvalitet, og det fører samlet set til konklusionen i rapporten om, at det vil være en samfundsøkonomisk overskudsforretning at investere massivt i mindre folkeskoleklasser.
Men spørgsmålet splitter forskningen, forklarer forsknings- og udviklingschef på VIA University College Andreas Rasch-Christensen. For selvom der er indikationer på, at klassernes størrelser har en betydning for undervisningens kvalitet og elevernes faglighed, er der langtfra konsensus om det, forklarer forskningschefen.
“Der er indikationer på, at klassekvotienten har en betydning, men det er et område, der kræver nærmere undersøgelse,” siger han og påpeger, at der mangler studier, der i større skala kigger på effekten af klassernes størrelse, og at der ikke er tilstrækkelig evidens på området endnu.
Det er meget dyrt at sænke klassestørrelsen. Og der er muligvis andre måder at forbedre undervisningskvaliteten på mere effektivt, end ved at reducere antallet af elever i klasserne.
Eskil Heinesen
Forskningsleder, Rockwool Fonden
Det, der besværliggør forskningen i emnet, er, at det er svært at isolere effekten af klassernes størrelse alene, forklarer Andreas Rasch-Christensen.
“Isoleret set er det jo lærerne, der er de mest betydningsfulde. Du kan i princippet godt have en klasse på 27 elever, hvis det er relativt velfungerende elever, og læreren er dygtig til at arbejde med relationer og klasseledelse,” siger Andreas Rasch-Christensen.
“Og så kan du have en relativ beskeden klassestørrelse, men som indeholder en række elever, der er udfordret, og hvor lærerne også har deres egne udfordringer. Derfor er det utrolig vanskeligt at isolere de her forhold i bestræbelserne på at finde ud af, om det lige præcis er klassestørrelserne, der giver de største udsving,” siger han.
Svært at påvise med sikkerhed
Forskningsleder i Rockwool Fonden Eskil Heinesen, der blandt andet forsker i uddannelse og arbejdsmarked, har tidligere til Altinget: uddannelse forklaret, at man kan være “rimelig sikker på”, at færre elever i klasserne højner elevernes færdigheder.
Og selvom hans egne studier, og også et større amerikansk studie, hvor man tilfældigt har placeret elever i store og små klasser, viser, at en lavere klassekvotient er lig med bedre undervisning, så er det ifølge forskeren et område, der er svært at sige noget definitivt om.