Forslag om at flytte officersskoler skydes ned
UDDANNELSE: Bjarne Laustsen (S) har hverken opbakning i sit eget parti eller hos V og DF til sit forslag om at samle officersskolerne på Fyn. Forsvarsministeren lurepasser i sagen, men skal forholde sig til forslaget i denne uge.
Andreas Krog
RedaktørEt forslag fra socialdemokraten Bjarne Laustsen om at samle Forsvarets officersuddannelser på Fyn får en blandet modtagelse på Christiansborg.
I et debatindlæg bragt på Altinget i sidste uge skrev det socialdemokratiske folketingsmedlem fra Nordjylland blandt andet:
”De dygtige og dedikerede unge mennesker, som søger ind i Forsvaret, kommer jo fra hele landet og skal tilbage til tjenestestederne, hvor de fleste ligger i Jylland. Der er ingen saglig begrundelse for, at de skal være i København, og det vil også være langt billigere at samle skolerne på ét sted frem for Hæren på Frederiksberg Slot og Søværnet og flyvevåbnet på Svanemøllens Kaserne,” skrev Bjarne Laustsen.
Han udtrykte samtidig et håb om at forsvarsforligskredsen ville give forslaget en positiv modtagelse.
Det ville være til stor sorg for hærofficererne, hvis officersskolen pludselig skulle flyttes til Fyn eller hvad man havde forestillet. Så det siger vi blankt nej til. Vi kan godt lide udflytning af statslige arbejdspladser. Men alt har en grænse.
Søren Espersen
MF, forsvarsordfører, Dansk Folkeparti
”(...) det vil løse ønsket om en samling af skolerne, flytte arbejdspladser til provinsen og ikke uvæsentligt være langt billigere i drift fremover.”
Stor sorg for officerer
Kredsen af partier bag det nuværende forsvarsforlig, der løber fra 2018 til 2023, er Socialdemokratiet, De radikale, De konservative, Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti.
I sidstnævnte parti er man blankt afvisende overfor ideen. Primært fordi det ville indebære, at Hærens Officersskole skulle forlade Frederiksberg Slot, hvor den har haft til huse i mere end 150 år.
”Skal man til at nedlægge det her sted (Frederiksberg Slot, red.), som virkelig har stil, og samtidig tro, at man kan spare nogle penge? Det kan man ikke. De gange militæret har flyttet institutioner og troet, at de kunne tjene en masse penge, der gik det næsten aldrig sådan,” siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører Søren Espersen og fortsætter:
”Det ville være til stor sorg for hærofficererne, hvis officersskolen pludselig skulle flyttes til Fyn eller hvad man havde forestillet. Så det siger vi blankt nej til. Vi kan godt lide udflytning af statslige arbejdspladser. Men alt har en grænse.”