Forslag til KL-topmøde: Flere børn og ældre skal automatisk udløse ekstra penge til kommuner

ØKONOMI: Et forslag fra Helsingør om at binde statens bevilling til kommunerne fast til befolkningsudviklingen er på dagsordenen til KL’s forestående topmøde. Idéen møder modstand på Christiansborg.

De over 650 delegerede, som er tilmeldt KL's topmøde, vil blandt andet skulle forholde sig til et forslag fra et flertal i Helsingør.
De over 650 delegerede, som er tilmeldt KL's topmøde, vil blandt andet skulle forholde sig til et forslag fra et flertal i Helsingør.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Budgetlovens rammer om kommunernes økonomi skal tilpasses en virkelighed med et stigende antal ældre og børn.

Det er opfordringen til regeringen fra et flertal i Helsingørs byråd, der benytter KL’s delegeretmøde i næste uge til at sætte fokus på kommunernes økonomi og de demografiske udfordringer.

Det sker med et forslag om, at der ved en forestående evaluering og revision af budgetloven sker en ændring, så det fremadrettet indgår, at kommunernes økonomiske ramme automatisk tilpasses befolkningsudviklingen.

”Hvis vi skal levere op til den velfærd, man fra Christiansborg ønsker, så er vi nødt til at se på den budgetlov og få fjernet nogle begrænsninger og sikret økonomien,” siger Henrik Møller (S), første viceborgmester i Helsingør Kommune.

Det vil være et rigtig godt udgangspunkt, hvis man kan blive enige om starte med at demografiregulere fuldt ud og derefter tager forhandlingerne.


Borgmester i Rudersdal Kommune

I praksis er budgetloven og de dertilhørende lovfæstede udgiftslofter aktuelt indrettet, sådan at kommunernes udgiftsramme automatisk nedjusteres med 500 millioner kroner årligt.

Herefter er det så op til KL at forhandle kommunernes økonomiske ramme op.

Borgerlige borgmestre bakker op
I KL tager formand Jacob Bundsgaard (S) da også godt imod forslaget, der ifølge ham flugter direkte med KL’s linje. For ham er det imidlertid ikke afgørende, om de ekstra penge kommer automatisk, eller om de kommer efter en forhandling mellem regeringen og KL.

”Det vigtigste for kommunerne er, at vi har de nødvendige ressourcer. Om de så kommer via bugdetloven eller på anden vis, det er sådan set et fedt for os,” siger Jacob Bundsgaard.

I Helsingørs byråd kunne hverken Venstre eller Konservative støtte forslaget. Men flere af de borgerlige borgmestre i KL-toppen tager alligevel godt imod det.

Dokumentation

Forslag fra Helsingør til KL's delegeretmøde

I forbindelse med den forestående evaluering af budgetloven i Folketinget opfordrer KL’s
delegeretmøde regeringen til at gennemføre en række ændringer af budgetloven, som vil
styrke kommunernes mulighed for langsigtet planlægning af drifts- og anlægsopgaver med
henblik på at sikre den bedst mulige service for borgerne.

KL’s delegeretmøde foreslår følgende ændringer af budgetloven:

  • En automatisk regulering af driftsrammen efter den demografiske udvikling, så kommunerne er sikret grundlag for at opretholde velfærden.
  • Indføring af flerårige budgetrammer så kommunerne kan planlægge med investeringer, der reducerer udgiftspresset på længere sigt.
  • Undtagelse fra servicerammen for investeringer, der skaber besparelser på udgifter,
    som ligger uden for servicerammen, f.eks. på beskæftigelsesområdet.
  • Undtagelse fra anlægsrammen for investeringer i energibesparelser og andre forebyggende tiltag imod klimaforandringerne.
  • Ændring af sanktionssystemet på en måde, der modvirker systematisk mindreforbrug i
    forhold til servicerammen, f.eks. ved at indføre en bagatelgrænse for overskridelser.

Kilde: KL


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00