Forsvaret arbejder med verdensmålene. De kan bare ikke sige hvordan

VERDENSMÅL: FN's 17 verdensmål er en central del af Forsvarets arbejde, forsikrer forsvarsminister Trine Bramsen. Hvordan målene konkret indgår i Forsvarets arbejde kan ingen dog svare på.

Foto: Iben Valery / Forsvarsgalleriet
Andreas Krog

De ni styrelser og myndigheder under Forsvarsministeriet samt ministeriet selv udarbejder alle hvert år udførlige årsrapporter om deres virke. Hvad de arbejder med, hvilke mål de har for arbejdet og om de når målene.

Man kommer langt omkring i årsrapporterne fra Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, Hjemmeværnskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste og Auditørkorpset.

Intet sted kan man dog læse noget om hvordan styrelserne og myndighederne inddrager FN's 17 verdensmål i arbejdet. Ordet ”verdensmål” er således ikke nævnt én eneste gang i de otte årsrapporter for 2019, som er offentliggjort i marts i år. 

Central del af arbejdet
Men blot fordi man ikke fortæller nogen om det, så er det ikke ensbetydende med, at verdensmålene ikke indgår i arbejdet. Det forsikrer forsvarsministeren.

Fakta
Verdensmålsugen  
22-25. september inviterer Altinget, Mandag Morgen, Global Compact Network Denmark og en række partnere til Verdensmålsuge i anledning af verdensmålene fem års jubilæum.  
Alle debatter, dialoger og interviews fra scenen i Altingets gård og fra Christiansborg kan opleves på Altinget.dk, Altingets facebookside og som publikum.  
Tilmeld dig her: https://www.altinget.dk/arena/verdensmaalsugen/program.aspx?day=tilmelding

”Verdensmålene er en central del af både departementets og styrelsernes arbejde, men vi skal ikke måles på, hvor mange gange vi bruger ordet ”verdensmål” i årsrapporter, men på den forskel, vi er med til at gøre ude i verden. Det synes jeg er den rette tilgang,” siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Hun peger på, at når det danske forsvar lige nu er ved at forberede sig på at overtage ledelsen af NATO's træningsmission i Irak til december, så er verdensmål 16 om ”fred, retfærdighed og stærke institutioner” en grundlæggende del af arbejdet.

Fakta
Her er FN’s 17 verdensmål  
  • Mål 1: Afskaf fattigdom 
  • Mål 2: Stop sult 
  • Mål 3: Sundhed og trivsel 
  • Mål 4: Kvalitetsuddannelse 
  • Mål 5: Ligestilling mellem kønnene 
  • Mål 6: Rent vand og sanitet 
  • Mål 7: Bæredygtig energi 
  • Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst 
  • Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur 
  • Mål 10: Mindre ulighed 
  • Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund 
  • Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion 
  • Mål 13: Klimaindsats 
  • Mål 14: Livet i havet 
  • Mål 15: Livet på land 
  • Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner 
  • Mål 17: Partnerskaber for handling 

Henviser til overordnet svar
Spørger man ude i de enkelte styrelser, så har de svært ved at give konkrete eksempler på hvordan verdensmålene er en central del af deres arbejde.

I Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse henviser man blot til et overordnet svar om Forsvarsministeriet og underliggende myndigheders arbejde med verdensmål, som forsvarsminister Trine Bramsen gav til Folketinget i januar i år.

Præcis samme besked kommer fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00