Debat

Forsvarsadvokat: Gældssanering kan fremme resocialisering af kriminelle

DEBAT: En uoverskuelig gæld til det offentlige fjerner de kriminelles motivation til at søge lovligt arbejde, mener forsvarsadvokat Erbil G.E. Kaya. Gældssanering til gengæld for arbejde vil få flere straffede ud af kriminalitet. 

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erbil G. E. Kaya
Partner og forsvarsadvokat, TVC Advokatfirma

Det er velkendt, at den person, der først ryger i fængsel, kommer ud som en mere hårdkogt og uddannet kriminel. Den skolegang, der aldrig blev til noget, er i stedet blevet afløst af uddannelsen udi kriminalitetens kringelkroge i fængslet. Risikoen for tilbagefald for en afsoner er langt større for denne person i modsætning til en person, der har fået en betinget dom eller fodlænke.

Gæld holder kriminelle fra lovligt arbejde
Der er flere forskellige og komplekse forhold, man kunne tage under behandling for at diskutere muligheden for imødegåelsen af tilbagefald til fornyet kriminalitet, men en af de ting, man ofte glemmer eller undervurderer i den forbindelse, er lovovertræderens gæld til det offentlige.

For at komme ud af kriminalitet skal der være en motivationsfaktor. Lysten til et bedre liv med udsigt til lovlige økonomiske muligheder for den enkelte skal være støttet op af den reelle mulighed herfor.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det er min erfaring, at den enorme og uoverskuelige gæld til det offentlige for de hårdkogte lovovertrædere er en enkeltfaktor, der i sig selv kan være en hæmsko for at forlade det miljø, der sikrer folk store og sorte penge fra ulovlige aktiviteter. De ved, at hvis de først indlader sig på at deltage i det lovlige arbejdsmarked, så tager staten en væsentlig del af lønnen til modregning for den gennem mange år opsparede gæld til det offentlige på grund af de mange straffesager.

Gældssanering skal motivere resocialisering
For at motivere folk til at komme ud af kriminalitet burde man lave en ”noget-for-noget” ordning, hvorefter der kunne ske gældssanering af gælden til det offentlige, hvis vedkommende kom i arbejde eller uddannelse, så en væsentlig del af gælden blev fjernet år for år, således at man indgik en kontrakt om arbejde eller uddannelse til gengæld for gældssanering.

Den enorme og uoverskuelige gæld til det offentlige er for de hårdkogte lovovertrædere en enkeltfaktor, der i sig selv kan være en hæmsko for at forlade det miljø, der sikrer folk store og sorte penge fra ulovlige aktiviteter

Erbil G.E. Kaya
Partner og forsvarsadvokat i TVC Advokatfirma

Ordningen skulle naturligvis ikke gælde for alle med gæld i straffesager, men dem for hvem det er fuldkommen håbløst at indfri gælden på noget tidspunkt, dels på grund af den høje gæld og dels deres livsførelse igennem mange år med mange straffesager til følge.  

"Noget-for-noget"-ordning er ikke forfordeling
Man bør ikke spekulere i, hvorvidt det er at forfordele ”kriminelle” fremfor andre. Det er et spørgsmål om at gøre en indsats for at få folk ud af kriminalitet med de mange omkostninger, det har i sagsomkostninger, som alligevel meget sjældent kan inddrives af det offentlige, samt omkostninger til politi- og fængselsvæsenet.

Men vigtigst af alt er det at undgå de menneskelige omkostninger i form af flere ofre, der får ar i sjælen, og omkostninger i form af familier, der splittes, og børn, der typisk mister deres fædre til fængsler, og hvor den sociale arv slår igennem, således at børnene vælger samme vej som far.  

Hvis man ikke overholder vilkårene for en sådan kontrakt om ”noget-for-noget”, skal det være muligt at udløse den slettede gæld i et eller andet omfang, alt efter hvor lang tid der er gået og den nye kriminalitets art og karakter.

Jeg håber, at det er et område, som den politiske verden vil have større fokus på.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erbil Kaya

Partner, advokat (H), Advokatfirmaet Erbil G.E. Kaya
cand.jur. (Københavns Uni. 2005)

0:000:00