Forsvarsministeriet diplomatiets duks

De danske ministerier og øvrige centraladministration samt Folketinget er ikke særlig gode til at etablere og fastholde kontakt til andre landes diplomater i Danmark. Sådan lyder konklusionen i bogen "På mission i Danmark – Diplomatisk tiltrækningskraft til debat", som professor Martin Marcussen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet netop har udgivet sammen med den mangeårige diplomat og ambassadør Svend Roed Nielsen.

Et ministerium fremhæves dog som klassens duks, der leverer en forbilledlig service til det diplomatiske korps. Det er Forsvarsministeriet, hvis service på centrale punkter er mere vidtgående end det, der leveres fra Udenrigsministeriets side, påpeger forskerne.

Ministeriet har dedikeret to akademiske medarbejdere og en særlig protokolperson til at stå til rådighed som kontaktpunkt for de udenlandske forsvarsattachéer, som er akkrediteret til Danmark. Denne protokolenhed arrangerer dagsture for nye forsvarsattachéer, hvor de får mulighed for at møde centrale personer i ministeriet og Værnsfælles Forsvarskommando. Enheden arrangerer også to årlige studieture til relevante enheder og funktioner i Forsvaret samt en tur hvert fjerde år til enten Grønland eller Færøerne.

Det bliver også til to årlige konferencer for attachéerne om aktuelle forsvarspolitiske emner med efterfølgende mulighed for at tale med forsvarsministeren og forsvarschefen. Og endelig står enheden for at arrangere bilaterale møder mellem de enkelte forsvarsattachéer og specifikke embedsmænd i ministeriet om både politiske emner og mere operative emner.

Bedre kontakt
Forsvarsministeriet ser det som en "win-win-situation" at have gode relationer til det diplomatiske korps.

"I Forsvarsministeriet kan man se klare fordele i den måde, man har organiseret sig på dels for forsvarsattachéerne, der har faste kontaktpersoner, dels for Forsvarsministeriet/Forsvaret, der får sikret en bedre kontakt ikke mindst til de lande, vi forsvarsmæssigt ønsker at samarbejde tæt med," skriver forskerne på baggrund af interviews med nøgleaktører.

Der har historisk i det diplomatiske arbejde været brug for at inkludere personer, der har en særlig ekspertise inden for det militære område, og være i stand til at vurdere værtslandets militære kapacitet samt tale det militære sprog. 

Helt speciel gruppe
Forskerne mener, at forklaringen på de gode relationer blandt andet også skal findes i, at forsvarsattachéerne skiller sig ud fra de øvrige diplomater på de udenlandske repræsentationer.

"Både i Danmark og internationalt udgør dette attachékorps en helt speciel gruppe, der på tværs af nationalitet kan udvikle en stærk "Esprit de corps" og et stærkt sammenhold i værtslandet. De har ofte særligt privilegerede arbejdsvilkår og kan være tilbøjelige til at føle sig mere som en del af deres militære bagland end den civilt ledede ambassade, de midlertidigt er en del af," forklarer forskerne.