Forsvarsministre: Nye trusler knytter dansk-svensk forsvarsbånd tættere

DEBAT: Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer kræver et styrket forsvarssamarbejde mellem Danmark og Sverige, skriver Claus Hjort Frederiksen og Peter Hultqvist.

Af Claus Hjort Frederiksen og Peter Hultqvist
Forsvarsminister (V) og Sveriges forsvarsminister (S)

Samarbejdet mellem Sverige og Danmark har gennem årtier udviklet sig til det nære og tætte forhold, vi har i dag. Øresundsbroen har de senere år knyttet os endnu tættere sammen, så stadig flere rejser på tværs af Sundet for at arbejde eller holde ferie. Og med den geografiske og kulturelle nærhed mellem vores lande giver det også rigtig god mening at knytte tættere bånd på det sikkerhedspolitiske område for at møde nye udfordringer i fællesskab

Fremtidens forsvarssamarbejde
I dag mødes vi derfor i København for at diskutere, hvordan forsvarssamarbejdet mellem Danmark og Sverige skal udvikles yderligere i de kommende år. Vi skal drøfte de områder, hvor vi med fordel kan forstærke samarbejdet endnu mere. Det gælder blandt andet på det maritime område og i forhold til vores sikkerhedspolitiske dialog for at nævne nogle få af områderne.

Vi befinder os i dag i en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor Europa og Norden står over for store sikkerhedspolitiske udfordringer. Ruslands ulovlige annektering af Krim og den aggressive fremfærd i det østlige Ukraine har grundlæggende udfordret den europæiske sikkerhedsorden. Med sin ageren i Georgien, Ukraine og Syrien har Rusland vist både vilje og evne til at anvende militær magt for at opnå politiske mål.

Både Østersø-regionen og Arktis har af samme årsag fået en større sikkerhedspolitisk betydning end tidligere. I begge områder har Rusland forstærket sin militære tilstedeværelse, og dermed øget sin militære formåen markant. De investerer i nyt materiel og styrker deres evne til at gennemføre mere komplekse operationer. Udviklingen af blandt andet langtrækkende præcisionsvåben giver Ruslands militær en ny dimension.

En ny teknologisk krigsførelse
Sideløbende med den militære oprustning og aggressive opførsel ser vi også i stigende omfang hybrid krigsførelse fra russisk side. Det dækker over eksempelvis cyberangreb, påvirkningskampagner og falske nyheder, som har til formål at skabe splittelse og forvirring i vores samfund. Når vi ikke længere kan skelne falske nyheder og disinformation, fra hvad der er sandt og rigtigt, skaber det usikkerhed. Både Danmark og Sverige har været udsat for denne type angreb, og vi imødegår disse udfordringer ved at styrke vores egen modstandskraft og gennem internationalt samarbejde.

Samtidigt vil Rusland forblive med at være en stor nabo i vores region, og det er derfor i hele Europas sikkerhedspolitiske interesse, at Rusland genopretter sin respekt for den europæiske sikkerhedsorden. Vi støtter derfor EU's fem fælles punkter for relationerne til Rusland.

De sikkerhedsmæssige udfordringer, som Europa står over for, kan intet land håndtere alene. Vi skal derfor fortsætte med at udvikle det bi- og multilaterale forsvarssamarbejde, som er centralt for at imødegå den nye sikkerhedspolitiske situation. Nato har forstærket sin militære tilstedeværelse omkring Østersøen gennem Enhanced Forward Presence. EU har forstærket forsvarssamarbejdet gennem oprettelsen af det permanent strukturerede samarbejde, Pesco.

Selv om Sverige ikke er medlem af Nato, og Danmark står udenfor EU's forsvarspolitiske samarbejde, byder vi disse initiativer velkomne som bidrag til sikkerhed og stabilitet i vores del af verden. Europæisk og transatlantisk sammenhold er centralt for vores udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Fælles nordisk forsvarspolitik
Også i Norden udvikles det forsvarspolitiske samarbejde inden for rammen af NORDEFCO. De senere år har vi blandt andet skabt forudsætningerne for et fælles radardatadelingsprojekt, vi har etableret sikker kommunikation mellem de nordiske hovedstæder, og vi er blevet enige om at lette adgangen for militære køretøjer til hinandens territorier.

Samtidig er vi sammen med USA i gang med at udvikle den nordiske flyøvelse Arctic Challenge Exercise til en mere avanceret øvelse, og vi deltager i øvelser i vores nærområde, som eksempelvis Trident Juncture i Norge til efteråret. Den nordiske region udgør et vigtigt geostrategisk område, hvilket gør, at landene i vores region står med lignende udfordringer. Derfor har det nordiske samarbejde særlig betydning for både Sverige og Danmark.  

Det bilaterale samarbejde mellem vores lande har udviklet sig meget de seneste år. I 2016 underskrev vi en samarbejdsaftale, som udgør rammen for vores samarbejde. Vi har for nylig indgået en aftale for at lette adgangen til hinandens luftrum, hvilket er vigtigt i forhold til vore muligheder for at agere i Østersøen.

Da Sverige sidste år sluttede sig til den britisk-ledede udrykningsstyrke JEF, kunne Danmark som medlem af JEF hjælpe med stor viden og erfaring. Det er samarbejder som disse samt vores løbende samarbejde i Nato's partnerskabsprogram og andre regionale sikkerhedsfora, der bidrager til den fælles sikkerhed i Østersøområdet.

Forværret sikkerhedspolitisk situation
Samtidig må hvert enkelt land tage ansvar for sin egen sikkerhed og for stabiliteten i Europa. Sverige traf i 2015 beslutning om en ny måde at indrette forsvarspolitikken på frem til 2020. Det indebærer, at totalforsvaret bliver tilført cirka 26 milliarder svenske kroner frem til 2020, og at evnen til at imødegå et væbnet angreb mod Sverige atter er i fokus.

Den danske regering og et bredt flertal i Folketinget blev tidligere på året enige om et nyt seksårigt forsvarsforlig. Den nye aftale giver det danske forsvar et substantielt økonomisk løft på omkring 20 procent i slutningen af forligsperioden. Forliget sætter et klart fokus på kollektivt forsvar, internationale operationer og national sikkerhed – herunder et forsvar mod cyberangreb.

Vores respektive styrkelse af forsvaret og vores samarbejde på tværs er et stærkt svar på den forværrede sikkerhedspolitiske situation. Sikkerheden i vores nærområde og uden for Europas grænser er bekymrende mange steder og kræver, at Danmark og Sverige, sammen med vores nære allierede, tager ansvar for at vende den negative udvikling.

 

De to forsvarsministres kommentar bringes i Sydsvenskan og Altinget i dag, hvor der er svensk-dansk forsvarsministermøde i København.

Forrige artikel Forsker: Børns livsglæde skal ikke dræbes i børnehaveklassen Forsker: Børns livsglæde skal ikke dræbes i børnehaveklassen Næste artikel Alternativet: Selvfølgelig er der forskel på os og Enhedslisten Alternativet: Selvfølgelig er der forskel på os og Enhedslisten