Fra fond til forsker: Modgift til slangebid og robotteknologi til børn og tømrere

Tre unge forskere fra DTU har fået godt 11 millioner kroner hver til at sætte skub i tre vidt forskellige forskningsprojekter, skriver DTU i en pressemeddelelse.

Den ene vil finde en ny modgift til slangegift. Den anden vil forske i konkurrencedygtig teknologi, der kan lagre elektricitet fra en vedvarende energikilde. Og den tredje vil udvikle optiske frekvenskamme så nøjagtige, at de kan bruges i et atomur, i hidtil uset skala. 

Bevillingerne kommer fra ERC's (Det Europæiske Forskningsråd) meget eftertragtede Starting Grands-pulje, som hører under EU's Forsknings- og Innovationsprogram Horizon 2020.

Slanger har stadig mange menneskeliv på samvittigheden
Selvom vi mennesker har levet med slangernes utilregnelighed lige siden Biblens syndefaldsmyte, har vi ikke formået at værne os endegyldigt mod den dødelige egenskab, især giftslanger besidder: biddet.

WHO anslår, at 5,4 millioner mennesker hvert år bliver bidt af giftslanger, og af dem får 2,7 millioner slangebidsforgiftning. Heraf dør et sted mellem 80.000 og 140.000.

Derfor er målet med de 11 millioner kroner for Andreas Laustsen fra DTU Bioengineering at finde frem til en bioteknologisk modgift, som er billigere, kan genbruges, har færre bivirkninger og kan neutralisere flere typer slangegift end den, man bruger i dag. Det kan have betydelig samfundsmæssig effekt, især i lav- og mellemindkomstlande.

Lagring af elektricitet kræver viden om elektrolyseceller
Teknologien er egentlig velkendt, og mange har sukket efter at se den i stor skala til en konkurrencedygtig pris, men lagring af elektricitet fra for eksempel vindmøller er ikke for alvor blevet hvermandseje. Endnu.

Søren Bredmose Simonsen fra DTU Energi vil derfor forske i elektrolyseceller af typen faststofoxidelektrolyseceller (SOEC), som udnytter strøm fra for eksempel sol eller vind til at reducere vand eller CO₂ til brint eller kulmonoxid.

Det kan nemlig give afgørende svar i forhold til lagring af netop energien fra vedvarende energikilder. Men frem mod kommercialisering er der brug for at få meget mere viden om processerne i cellerne.