Debat

Fremtidsforsker: København har skiftet fra en fattig by til en for de velhavende

DEBAT: København er blevet polariseret i fattige og rige. Hvis målet har været at skabe en by for de højtuddannede med høje indtægter, skal der gives et stort tillykke til byen, skriver Jesper Bo Jensen.

I de seneste tre år er der flyttet flere indbyggere fra København end til kommunen. Det er altså helt forkert at påstå, at der flytter 10.000 til kommunen hvert år, skriver Jesper Bo Jensen. Foto: Pressebillede

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Bo Jensen
Fremtidsforsker og direktør for Fremforsk - Center for Fremtidsforskning

København har gennemgået en omdannelsesproces, der ændrede byens befolkningssammensætning. Det er lykkedes at gå fra at være en fattig by i tilbagegang til at være en rig by i fremgang.

Københavns Kommune vokser med 8-9.000 indbyggere hvert år. Men væksten skyldes ikke tilflytning fra resten af landet, men derimod et højt fødselsoverskud og indvandring fra andre lande.

Fødselsoverskuddet bidrager med netto 6.800 til befolkningstilvæksten i 2019. Der blev født 10.300 børn, og der døde blot 3.500 personer i Københavns Kommune.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Der døde faktisk alt for få i forhold til kommunens størrelse. Det skyldes den store fraflytning fra København fra 1960 til 1990. Disse mennesker er nu gamle og dør i stedet i omegnskommunerne rundt om København.

Folk flytter netto fra København
I de seneste tre år er der flyttet flere indbyggere fra København end til kommunen. Nettotilflytningen er negativ og i 2019 på minus 445. Det har den også været før finanskrisen. Det er altså helt forkert at påstå, at der flytter 10.000 til kommunen hvert år.

Københavns kommune vokser med 8-9.000 indbyggere hvert år. Men væksten skyldes ikke tilflytning fra resten af landet, men derimod et højt fødselsoverskud og indvandring fra andre lande.
Jesper Bo Jensen
Fremtidsforsker og direktør for Fremforsk - Center for Fremtidsforskning

Det er især de 0-4-årige børn, der flytter ud af byen. De tager ofte far og mor med ud. Så det er på børnefamilier, at kommunen har underskud. Vi ser det samme – bare kraftigere – på Frederiksberg.

Tilflytningen til byen er størst blandt de helt unge, der flytter for at studere. Men det kan ikke længere opveje underskuddet på børnefamilierne. Faktisk har Københavns Kommune haft flytteunderskud på børnefamilierne i rigtigt mange år – helt tilbage til lige efter finanskrisen.

Det skyldes, at børnefamilier stadig efterspørger plads og rum og et grønt opland til børnene. Det skyldes også et højt prisniveau i byen og det meget begrænsede udvalg af egentlige parcelhuse.

Der er blevet bygget til de høje indkomster
I 1991 boede der kun 465.000 i kommunen. Københavns Kommune var ved at bryde sammen i starten af 1990’erne på grund af udflytningen og de mange borgere på offentlig forsørgelse. Da byen var størst i 1950 boede 770.000 i København. I dag er der 630.000 indbyggere.

Der er bygget meget i Københavns Kommune de seneste år. København vokser med større boliger, som kræver højere indkomst at bo i.

Cirka 22.500 nye boliger på tre værelser og større, og blot 8000 boliger på en til to værelser fra 2010 til 2020. Godt 5000 flere boliger på under 75 kvadratmeter og cirka 25.500 boliger på over 75 kvadratmeter.

København er blevet de højtuddannedes by. Der var 52.000 indbyggere med lang videregående uddannelse så som universitetsgrad i Københavns Kommune i 2008 og 111.000 i 2019.

Ph.d. og forskeruddannede er gået fra 3000 til over 9000. Bachelorer og mellemlang videregående uddannede fra 73.000 til 110.000. Antallet af ufaglærte og faglærte er faldet.

Flere velhavende indbyggere
København er blevet polariseret i fattige og rige. Kommunens gini-koefficient steg fra 29 i 2010 til 34 i 2020. Det er en kraftig stigning i uligheden. Gini-koefficienten er et internationalt mål for ulighed. I landet som helhed er den steget svagt fra 28 til 29 i samme periode.

Det er faktisk lykkedes København at skifte de gamle fattige beboere ud med nogle nye med højere indtægter. Hvis målet har været at skabe en by for de højtuddannede med høje indtægter, så skal der gives et stort tillykke til byen! Det lykkedes, men forsvandt den gamle by undervejs?

Kommunen har i år slækket på bestemmelserne for nybyggeri, så kravet om et gennemsnit på 90 kvadratmeter i nybyggede boliger kun gælder for halvdelen af boligerne – skal byen ændres igen?

Dokumentation

Temadebat: Hvem skal bo i København?

I løbet af de seneste år er befolkningstilvæksten i København nærmest eksploderet, hvilket er en kæmpemæssig udfordring for byplanlægningen. Boligpolitik spiller selvsagt en central rolle i debatten om, hvem der skal bo i København, men den kommer også til at indeholde mange andre perspektiver. Skal der for eksempel bo færre bilister i København? Skal der være rum til hjemløse? Og må boliger være grimme, hvis det gør dem billige?

Det har Altinget spurgt et hold af politikere og aktører om i den første af mange debatter i det nye univers for seriøs debat om fremtidens hovedstad.

Panelet vil også forsøge at svare på:

-Hvad kan og skal der gøres politisk for at påvirke befolkningssammensætningen?
-Er København ved at udvikle sig til en by kun for de rige?
-Hvilken magt har politikerne overhovedet over, hvem der bor i København?
-Er det et gode, at Københavns befolkning vokser så hurtigt?
-Hvordan ændrer borgernes brug af byen sig?
-Mød panelet her og følg debatten på Altinget Hovedstaden.

Kaare Dybvad (S), boligminister

Ole Birk Olesen (LA), tidligere boligminister og kandidat til BR

Frank Jensen (S), overborgmester

Mia Nyegaard (R), socialborgmester

Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder

Lars Autrup, direktør Arkitektforeningen

Anne Skovbro, administrerende direktør i By&Havn

Jesper Bo Jensen, Institut for Fremtidsforskning

René Kural, lektor, arkitekt KADK

Jesper Pagh, Adjunkt, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC, Fhv. direktør i Arkitektforeningen

Politik har aldrig været vigtigere