Debat

FRI: En ny mobilitetsplan skal udformes i forhold til FN's 17 verdensmål

DEBAT: Der er brug for en langsigtet, transportpolitisk masterplan, der forudsætter, at hver enkelt investering bliver så bæredygtig som muligt, ellers vil dommen fra kommende generationer være hård, skriver Henrik Garver og Peter Hostrup Rasmussen.

Vi skal gå strategisk til værks, før vi beslutter, hvordan vi skal bruge de mange milliarder kroner på transportområdet, mener Henrik Garver og Peter Hostrup Rasmussen. — Vi skal gå strategisk til værks, før vi beslutter, hvordan vi skal bruge de mange milliarder kroner på transportområdet, mener Henrik Garver og Peter Hostrup Rasmussen.Foto: /ritzau/Henning Bagger

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Garver og Peter Hostrup Rasmussen
Hhv. administrerende direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og formand for Infrastrukturudvalget, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Det var med stor glæde, at vi på Altinget kunne læse FDM's debatindlæg "Der er brug for en transportpolitisk masterplan med blik for klimaet".

FDM hilser i indlægget blå bloks investeringsplan velkommen. Men samtidig efterlyser FDM en masterplan, hvor der reflekteres over nogle af de store ændringer, som mange forventer vil ske på transportområdet. Hvordan vi indretter mobiliteten i fremtiden og en infrastruktur, der understøtter den, er nemlig helt centrale politiske valg i de kommende år.

Vores glæde bunder i, at vi med baggrund i vores faglige rapport om fremtidens mobilitet i 2035 blandt andet er kommet frem til den samme konklusion som FDM: at Danmark mangler en langsigtet politisk masterplan for vores mobilitet.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Behov for en klar strategi
Begge blokke i dansk politik har i forskelligt omfang offentliggjort deres bud på investeringsplaner i Danmarks infrastruktur. Vi er glade for at se, at der er politisk fokus på at gøre noget ved trængslen i trafikken. Og det er grundlæggende tilfredsstillende, at der afsættes betydelige milliardbeløb til investeringerne – regeringen sammen med DF har afsat 112 milliarder kroner til deres investeringsplan.

Men hvorfor kan man ikke bare nøjes med en stor investeringsplan? Det er, fordi vi mener, at man bør gå endnu mere strategisk til værks, inden man beslutter, hvordan man vil bruge de mange milliarder kroner.

En langsigtet mobilitetsplan skal også koordineres med kommunerne, så vi undgår knopskydninger, og at forskellige infrastrukturprojekter modarbejder hinanden.
Henrik Garver og Peter Hostrup Rasmussen
Hhv. administrerende direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og formand for Infrastrukturudvalget, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Giver det eksempelvis bedst mening at investere i en helt ny jernbane, hvis vi fremover satser på individuelle delebilløsninger ved private aktører som Gomore? Eller hvis vi satser på individuelle, helt automatiserede biler, som fleksibelt kan køre passageren fra dør til dør, når det passer en?

Hvis man begynder med investeringerne uden at foretage de strategiske valg, forlænger man lidt den verden, vi kender i dag, med brædder. Man glemmer lidt at tage hensyn til, hvordan store tendenser i vores samfund som urbanisering, klimaforandringer, nye teknologiske landvindinger samt digitalisering markant ændrer vores samfund fremover.

For mobilitet handler om mere end at bygge jernbaner, broer og veje. Det handler også om, hvordan vi regulerer adfærd og kapacitet i det eksisterende system, så flest muligt kan komme fra A til B i det tidsrum, hvor de har et transportbehov.

En langsigtet mobilitetsplan skal også koordineres med kommunerne, så vi undgår knopskydninger, og at forskellige infrastrukturprojekter modarbejder hinanden. Det vil skabe en rød tråd for, hvordan staten i samarbejde med kommunerne kan sikre bedre fremkommelighed for alle danskere – ikke kun i de store byer, men i hele landet.

Bæredygtige infrastrukturinvesteringer
Vi mener også, at en kommende mobilitetsplan skal være bæredygtig. Forstået på den måde, at mobilitetsplanen som helhed skal ses i forhold til FN's 17 verdensmål.

Det er ikke nødvendigvis negativt for klimaet, at der investeres i veje, hvis vi formår at omstille køretøjerne på vejene. Men vi skal sikre, at hvert enkelt projekt og hver enkelt investering bliver så bæredygtigt som muligt.

Første skridt kunne være, at de store bygherrer, der skal udmønte den 112 milliarder kroner store investeringsplan, forudsætter, at rådgivere og entreprenører leverer på verdensmålene.

Gennemføres regeringens investeringsplan, er der tale om en betydelig samfundsinvestering, og forpasser vi muligheden for at gøre det bæredygtigt, vil dommen fra kommende generationer formentlig være hård.

Brede forlig er bedst
Samlet set ser FRI meget positivt på de infrastrukturudspil, som er kommet. Vi håber, at politikerne på Christiansborg griber den reelle mulighed for at indgå et bredt forlig for Danmarks mobilitet og infrastruktur, når valget er overstået. Det vil være entydigt positivt.

Og hvis et bredt forlig samtidig kan adressere de strategiske rammeudfordringer med en bæredygtig masterplan, så vil det være endnu bedre.

Det vil sikre stabile vilkår for, at alle, der arbejder med infrastruktur, kan skabe de bedste løsninger for at imødekomme den øgede trængsel, og at alle danskere får en fremtidssikret mobilitet, hvor man nemt og hurtigt kan komme fra A til B.

Politik har aldrig været vigtigere