Frihandels-fiasko truer EU-topmøde

NEGLEBIDER: Oprør fra et belgisk delstatsparlament kan trække tæppet væk under en profileret handelsaftale og stjæle rampelyset, når EU’s regeringschefer holder topmøde.

BRUXELLES: Det skulle have været et EU-topmøde uden for meget dramatik. I stedet har et oprørsk delstatsparlament i Belgien sat EU-lederne på pinebænken, når de torsdag og fredag samles til topmøde i Bruxelles.

På toppen af den officielle dagsorden er en status på migrations- og flygtningesituationen, en diskussion om Ruslands rolle i den eskalerende syriske borgerkrig og en debat om EU’s handelspolitik.

Men da delstatsparlamentet i Vallonien – der er den sydlige fransktalende del af Belgien – i sidste uge stemte nej, til at landet kan godkende en ellers færdigforhandlet frihandelsaftale mellem EU og Canada, hævede det indsatsen for topmødet i Bruxelles.

På grund af landets grundlov betyder afstemningen i Vallonien, at Belgiens liberale premierminister, Charles Michel, endnu ikke er klar til at godkende, at EU kan tiltræde aftalen, der også kaldes CETA.

Men er der ikke enstemmig opbakning til CETA fra alle EU-lande senest fredag, kan det udskyde aftalen, og i værste fald sende den på kurs mod forlis.

"Det handler om tiltroen til, at EU kan indgå handelsaftaler i fremtiden," sagde EU's handelskommissær Cecilia Malmström tidligere på ugen.

I første omgang vil det bringe næste uges planlagte tiltrædelsesceremoni – med deltagelse af Canadas premierminister Justin Trudeau – i fare.

Derfor arbejdes der nu på kryds og tværs af EU-samarbejdet for at presse Valloniens socialistiske ministerpræsident Paul Magnette til at opgive sin modstand, så CETA-aftalen kan godkendes i løbet af EU-topmødet, der slutter fredag over middag.

”Jeg håber, vi kan finde en vej fremad,” lød det fra EU-chefernes mødeleder Donald Tusk onsdag aften

Forhandlingerne om CETA begyndte for syv år siden.

Fordømmelse af Rusland
Mens bekymringer om CETA-aftalen ventes at præge topmødet allerede fra start, byder EU-topmødet første dag - torsdag - også på to andre velkendte temaer: Flygtninge- og migration samt forholdet mellem EU og Rusland.

Først skal EU-lederne gøre status på samarbejdet om at mindske strømmen af flygtninge og migranter til Europa. I særligt fokus er de samarbejdsaftaler, som EU har indgået med sine naboer om at dæmme op for flygtningestrømmen. Her står særligt EU-Tyrkiet-aftalen frem som et omstridt eksempel.

Torsdag aften skal EU-lederne også diskutere forholdet til Rusland. Særligt landets rolle i den syriske borgerkrig. Her har massive bombardementer af storbyen Aleppo fået EU til at lange ud efter russerne.

I et udkast til en topmøde-erklæring lyder det, at EU-lederne "stærkt fordømmer" angrebene på civile i Aleppo udført at det syriske regime og dets allierede - "særligt Rusland."

Flere lande har luftet muligheden for at indføre nye sanktioner mod enkeltpersoner fra Rusland med relation til krigen i Syrien, men ifølge Altingets oplysninger er det usikkert, om sanktioner kommer til at blive nævnt direkte i EU-topmødets konklusioner.

May i Brexit-debut
EU-topmødet i Bruxelles følger i halen på et uformelt topmøde i Bratislava i september, hvor EU-landene – minus Storbritannien – mødtes for at lægge en køreplan for Unionens arbejde i lyset af briternes ønske om at forlade samarbejdet.

Torsdag møder den britiske premierminister Theresa May for første gang alle 27 EU-ledere efter Bratislava-topmødet. Her ventes hun at give en status på Brexit set fra London.

Theresa May har i det tidligere efterår gjort klart, at briterne med en skilsmisseaftale ønsker at sætte begrænsninger på EU-borgeres adgang til Storbritannien og samtidig frigøre landet fra den overstatslige EU-domstols autoritet. De ønsker bliver fra flere sider udlagt som tegn på, at briterne er på vej til at kappe mange af båndene til EU's indre marked.

Folkelig opbakning skal sikres
På et topmøde, hvor lokal modstand mod EU-Canada-aftalen truer med at stjæle opmærksomheden, synes det betimeligt, at det sidste programpunkt netop er EU's handelspolitik.

Mere præcist skal EU-cheferne fredag formiddag diskutere, hvordan man sikrer folkelig opbakning til EU's fælles handelspoltik.

”Handel er en kraftfuld motor for jobs, vækst og bedre levestandarder. Alligevel bliver der sat spørgsmålstegn ved disse fordele,” skriver Donald Tusk i et brev til EU-cheferne forud for mødet.

Den folkelige kritik af EU's handelspolitik i dele af Unionen har særligt vist sig i de igangværende – og nu forsinkede – forhandlinger mellem EU og USA om en frihandelsaftale kaldet TTIP.

Men nu står også CETA-aftalen som et eksempel på, at det ikke er alle steder i Unionen, at frihandel er en vindersag.

Den folkelige skepsis skal kureres ved blandt andet at sikre, at EU har et moderne arsenal til at bekæmpe ”unfair” konkurrence, mener Donald Tusk.

Særligt anklager fra Bruxelles mod Kina om dumping af alt for billig stål på de europæiske markeder har fået opmærksomhed fra Bruxelles den seneste tid.

Forrige artikel Er du vild med politik?  Er du vild med politik? Næste artikel Valgforsker: Vælgerflugt fra DF bliver endnu værre Valgforsker: Vælgerflugt fra DF bliver endnu værre