Frihed er blevet et nøgleord i uddannelsespolitik anno 2019

Hvad kommer man hjem med, hvis man tager på besøg hos alle Folketingets undervisningsordførere i efteråret 2019?

Svaret er politiske budskaber om mindre styring og mere frihed.

Altinget Uddannelse har i en interviewrække bedt alle ordførerne svare på spørgsmål om deres partiers prioriteter.

Med Konservatives holdningsskifte om målstyring til Venstres ønske om en frihedspakke, SF's frihedsreform, Enhedslistens opgør med karakterer og Nye Borgerliges nedbarbering af folkeskoleloven kan der anes en større bevægelse af dansk uddannelsespolitik.

Et årti, som bød på introduktionen af (lærings)målstyret undervisning, lovindgreb over for lærernes arbejdstid og en udskældt folkeskolereform rundes af med noget, der ligner politisk konsensus om at løsne styringstøjlerne – særligt over for folkeskolen.

Ny regering – ny tilgang
Altingets interviewrække blev skudt i gang i sensommeren med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Her bekendtgør hun, at der skal ske "en 180 graders drejning af den måde, man ser uddannelsespolitikken på".

Det betyder øjensynligt, at uddannelsespolitikken skal forankres i brede flertal – uden Merete Riisagers (LA) hang til at søsætte forsøg.

Det fik os til at tage på interviewrundtur i hele den brede kreds, S-regeringen nu skal lave sin uddannelsespolitik med.