Friluftsrådet: Allemandsretten er ikke løsningen på bedre adgang til naturen

Af Lars Mortensen
Formand i Friluftsrådet

Adgangen til naturen er under fortsat pres, og der er brug for opmærksomhed på, hvordan vi bevarer de muligheder, vi har, og forbedrer dem, så flere får glæde af de fantastiske oplevelser, der findes i vores natur.

Derfor er det også positivt, at partier som Enhedslisten og nu også Alternativet vil imødekomme danskernes voksende efterspørgsel på muligheder for at tilbringe en nat i naturen med et forslag om at indføre allemandsret som hos vores nordiske naboer.

Vi hilser forslaget velkomment, fordi det sætter fokus på, at mulighederne for at komme ud i naturen er helt centrale for danskerne. Og fordi et væsentligt skridt i den rigtige retning ville være at gøre reglerne for adgang, færdsel og aktiviteter i naturen mere enkle.

Friluftsrådet bakker også helt op om det ønske, der ligger bag forslaget, nemlig at flere skal kunne komme ud i naturen, og at vi udvider mulighederne for, at vi kan færdes og opholde os derude. Men vi tror bare ikke, at allemandsret er den bedste løsning i et tætbefolket og intensivt dyrket land som Danmark.

Det er nok heller ikke et realistisk forslag, og Friluftsrådet må med de mange forskellige interesser i baglandet altid være ret pragmatiske og balancere mellem polerne og finde de løsninger, der gør det muligt for flest muligt at bakke op.

Det bør være reglen frem for undtagelsen, at man kan opholde sig i en privat skov efter solnedgang.

Lars Mortensen
Formand i Friluftsrådet

Politiske forhindringer
Ingen tvivl om, at vi skal have bedre muligheder for at dyrke friluftsliv, både foreninger og folk, der vil ud i naturen på egen hånd, men det er ikke det samme som at sige, vi skal adgang til alt, altid og alle vegne.

En del af de forhindringer, folk møder i dag, ville for det første ikke blive løst ved at indføre allemandsret. Det er nemlig en udfordring bare at bevare de muligheder, vi historisk set har fået.

Regeringen tillader byggeri ved de frie kyster i de beskyttede kystnærhedszoner, stier og veje på landet nedlægges i stor stil, hvis bare landmanden har meddelt kommunen, at det vil ske, og både i skove og på strande spærrer lodsejere for folks adgang med hegn og skilte.

Vores politikere glemmer at sætte penge af til at sikre adgang og faciliteter som for eksempel stier, når de bruger millioner af skattekroner på naturindsatser. De problemer bliver ikke løst med allemandsret. Der kan det snarere blive en sovepude.

Samme regler i privatejede skove
For det andet er der masser af muligheder for at øge adgangen til naturen uden at indføre allemandsret. Hvis man bare måtte færdes på alle de arealer, hvor afgrøder alligevel ikke tager skade, så ville vi nå langt.

Det kunne være langs levende hegn, i markskel og på udyrkede bræmmer ned til søer og åer. Det kan være på græsarealer eller i skove, hvor træerne jo ikke tager skade af, at nogen går forbi dem. Heller ikke om natten.

Det ville være en stor forbedring, hvis der gjaldt samme regler i privatejede skove som i de offentlige. Det betyder jo stadig ikke, at man må slå telt op hvor som helst, men det bør være reglen frem for undtagelsen, at man kan opholde sig i en privat skov efter solnedgang.

Det ved jeg godt ikke vækker begejstring hos skovejerne, men at det skulle være af hensyn til en sårbar natur − den må de længere ud i skoven med.

Det er kun rimeligt, at lodsejere, der får offentligt tilskud til for eksempel skovrejsning eller plantning af læhegn, også giver folk noget tilbage i form af adgang.

Værdien af rig natur
Men lad os bruge en debat om allemandsret til at sætte fokus på værdien af at have en rig natur med gode adgangsmuligheder, for det er virkelig en kamp, der hele tiden skal kæmpes for.

Adgang til natur er så vigtigt for vores sundhed og livskvalitet, og det er også helt afgørende for befolkningens forståelse af og opbakning til grøn omstilling og de kommende mange klimamilliarder.