Frivilligrådet: Good governance-anbefalinger skal skabe værdi, ikke bureaukrati

Af Mads Roke Clausen
Formand for Frivilligrådet og komitéen for good governance-anbefalinger

Fantastiske, frivillige, engagerede fagpersoner, ambitiøse fondsdirektører og græsrodsaktivister.
Ja, listen er fyldt med centrale aktører, som her i Altinget har forholdt sig til det igangværende arbejde med at lave anbefalinger om good governance til frivillige sociale organisationer.

Der er – helt naturligt – forskellige syn på behovet, men alle deler ambitionen om at videreudvikle de frivillige organisationer til at kunne hjælpe mennesker på kanten af samfundet endnu bedre, og samtidig skabe sunde organisationer.

Som formand for Frivilligrådet, der står bag etableringen af komitéen for good governance, glæder det mig at læse de mange interessante indspark. Tak til alle for jeres bidrag.

Når jeg har læst med, er jeg blevet bekræftet i, at komitéens arbejde med god ledelse til gavn for den frivillige sektor bliver efterspurgt flere steder. Komitéen er fortsat i gang med sit arbejde, men jeg vil gerne her dele nogle af de perspektiver og dilemmaer, som der arbejdes med.

Ingen universel løsning
I de mange interessante indspark i good governance-debatten fornemmer man hurtigt, at der generelt er opbakning til arbejdet med anbefalinger om god ledelse i den frivillige sektor.

I komitéen forsøger vi at tage højde for, at forskellene på små og store organisationer er markante, for vi vil nødig ende ud med en række anbefalinger, som skaber mere bureaukrati i stedet for nytteværdi – hverken for de små eller de store.

Mads Roke Clausen
Formand for Frivilligrådet og komitéen for good governance-anbefalinger

Det er dejligt at mærke, når vi i komitéen har store forventninger til resultaterne af det arbejde, vi lægger i det. Men der er noget, vi skal gøre endnu bedre.

Jeg bemærker nemlig, at anbefalingerne flere gange omtales som regler. Her er det vigtigt for mig at understrege, at vi i komitéen fokuserer på at udarbejde anbefalinger, som er helt valgfrie at tage i brug, da intet tvinges ind i sektoren – det skal vi være bedre til at kommunikere.

Blandt andre centrale elementer i arbejdet med anbefalingerne ligger også en vigtig opgave i gøre dem enkle at tage i brug.

I komitéen forsøger vi at tage højde for, at forskellene på små og store organisationer er markante, for vi vil nødig ende ud med en række anbefalinger, som skaber mere bureaukrati i stedet for nytteværdi – hverken for de små eller de store.

I den forbindelse finder jeg det relevant at nævne, at anbefalingerne udarbejdes for at skabe mere tillid i den frivillige sociale sektor gennem bedre ledelse og gennemsigtighed i organisationerne.

Dermed ikke sagt, at anbefalingerne kommer til at være svaret på alle sektorens udfordringer, så parallelt ser jeg også et behov for at arbejde med finansiering, kompetenceudvikling og samspillet med både den offentlige og private sektor. Alt sammen med hjælpen til udsatte for øje.

De næste skridt
Anbefalingerne skal som nævnt være med til at sikre gennemsigtighed i organisationerne og samtidig tydeliggøre bestyrelsens rolle, sammensætning og ansvar. Jeg ser blandt andet åbenhed om strukturer og bestyrelsesarbejde som nogle af de væsentligste områder, hvor anbefalingerne kan gavne.

På den måde kan de nemlig sikre effektiv opgavehåndtering og samtidig være et tillidsskabende værktøj over for omverdenen – fra politikere til borgere og fonde.

Her er netop fondene vigtige, for som det udtrykkes fra Egmont Fonden, kan det være et stort plus for en organisations finansieringsmuligheder, hvis den kan fremvise, at den efterlever anbefalingerne.

Det er vigtigt for komitéen, at udviklingen af anbefalingerne sker i samarbejde med hele den sociale sektor. Derfor afvikler vi i foråret 2020 en række dialogmøder med frivillige organisationer for at kvalificere det videre arbejde i komitéen.

Det tror vi er vigtigt, for at anbefalingerne på den lange bane rent faktisk kan komme i spil som et brugbart værktøj. Jeg glæder mig til fortsat dialog i både komitéen og på de åbne møder i foråret.