Debat

Frivilligrådet: Tidligere bevillinger af satspuljemidler bør kulegraves

DEBAT: Tidligere bevillinger fra satspuljen bør gennemgås for at sikre, at der ikke gemmer sig penge, som aldrig er kommet de udsatte til gode, skriver formanden for Frivilligrådet.  

Formanden for Frivilligrådet er overbevist om, at der gemmer sig ubrugte midler fra tidligere satspuljeprojekter. Penge, der i stedet bør komme udsatte borgere til gode, skriver han.  
Formanden for Frivilligrådet er overbevist om, at der gemmer sig ubrugte midler fra tidligere satspuljeprojekter. Penge, der i stedet bør komme udsatte borgere til gode, skriver han.  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Roke Clausen
Formand for Frivilligrådet

Hvordan bør restpengene fra den aflivede satspulje fordeles? Og hvordan sikrer vi bedst mulige vilkår for finansiering af den frivillige sociale sektor i fremtiden?

De to spørgsmål skal vi have besvaret, hvis Danmark fortsat skal være et land med et stærkt civilsamfund, som aflaster og supplerer den offentlige sektor med hjælp til udsatte borgere.

Derfor er jeg glad for, at Altinget lægger spalter til mit og andres bud på, hvordan vi blandt andet fordeler de resterende penge bedst. 

Kort sagt, lad os bruge socialreserven til det, som var det oprindelige politiske formål: Udvikling af nye virksomme sociale indsatser for mennesker med sociale problemer.

Mads Roke Clausen
Formand for Frivilligrådet

Men lad mig indledningsvist starte med at slå fast, at jeg ikke anerkender præmissen om socialreservens størrelse, som den blev defineret af Finansministeriet i december 2018 - det vil sige med 141 millioner kroner til forhandling i 2020 og derefter et niveau på omkring 800 millioner kroner i de efterfølgende år. 

I mine øjne er der behov for en nidkær gennemgang af alle tidligere bevillinger for at få et krystalklart billede af, hvor mange rester der findes, og hvor mange penge der eventuelt går til aktiviteter, som ikke længere gennemføres. 

Boet skal gøres op
Er dette relevant? Desværre ja. Husk blot tilbage til september 2019, hvor det kom frem, at Kriminalforsorgen havde 200 millioner ubrugte satspuljekroner stående på forskellige konti. Man skal være en optimistisk sjæl for at tro, at det problem kun findes i Kriminalforsorgen.

Da Finansministeriet selv i 2014 lavede en sådan gennemgang, lykkedes det at finde 1,6 milliarder kroner, som blev anvendt til at styrke psykiatriindsatsen.

Jeg synes, man skylder de udsatte mennesker, som har brug for virksomme sociale indsatser, at man reelt gør boet op og flytter ubrugte penge fra døde konti til virksomme og varme hænder. 

Væk med påtvungen projektmageri
Så er der selve spørgsmålet om fordelingen af socialreserven. Her vil jeg fokusere på de tre vigtigste finansieringsudfordringer for de sociale indsatser, som finder sted i de civile organisationer. 

For det første er der behov for en bedre grundfinansiering af de landsdækkende organisationer – men dette skal netop ikke ske via socialreserven, som jo er beregnet til midlertidige projekter.

Pengene til dette bør i stedet findes direkte på Finansloven, således at vi kommer væk fra det påtvungne projektmageri, som har gjort organisationerne til mestre i tuehopperi i stedet for at lade dem fokusere kræfterne på kerneopgaverne: At hjælpe sårbare mennesker på kanten af samfundet. 

Infrastrukturen skal løftes

For det andet er der behov for en markant oprustning af infrastrukturen i den frivillige sociale sektor. Der er brug for en sikring af bedre kvalitet og større kapacitet med flere tilbud for udsatte mennesker. Er dette vigtigt? Ja, i allerhøjeste grad.

Jeg møder ikke en borgmester, uden at snakken straks handler om, hvordan det civile Danmark bedre kan bidrage til et bæredygtigt velfærdssamfund.

Hvis det skal lykkes, skal vi igen tænke i kapacitet og kvalitet. Men også her er det vigtigt at understrege, at der er behov for varig finansiering, så nej tak til socialreserven her og ja tak til permanent finansiering over Finansloven. 

Reserven skal bruges på udvikling

For det tredje er der fortsat behov for reel udvikling af det sociale arbejde. I takt med at samfundet udvikler sig, opstår nye typer af sociale udfordringer og også nye metoder til at hjælpe bedre.

Tænk bare på de mange muligheder, som stalkere desværre har fået via udbredelsen af sociale medier. Men tænk også på de mange vigtige potentialer, som de seneste årtiers hjerneforskning heldigvis giver for bedre hjælp til ofre for psykiske traumer fra eksempelvis partnervold.

Kort sagt, lad os bruge socialreserven til det, som var det oprindelige politiske formål: Udvikling af nye virksomme sociale indsatser for mennesker med sociale problemer. 

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal reserven fordeles i fremtiden? 

Selvom satspuljen burde være død, lever den fortsat i bedste velgående. 

Nu sætter Altinget Social i debatspalterne fokus på satspuljens afløser, reserven. Et panel af centrale aktører tager debatten om spørgsmål som:  

Hvilken betydning vil henholdsvis brede eller smalle forlig om reserven have for socialpolitikken? Hvad betyder usikkerheden om selvsamme spørgsmål for organisationerne? Og hvordan bør principperne for fordelingen af reserven lyde, så reserven lever op til formålet om at fremme en virkningsfuld socialpolitik og understøtte et velfungerende civilsamfund? 

Her er aktørerne: 
  • Anni Matthiesen (V), medlem af Folketinget og socialordfører 
  • Bjarne Hastrup, direktør, Ældre Sagen 
  • Jon Krog, branchedirektør, Selveje Danmark 
  • Karina Adsbøl (DF), medlem af Folketinget og socialordfører 
  • Mads Roke Clausen, formand, Frivilligrådet  
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer 
  • Thorstein Theilgaard, generalsekretær, Bedre Psykiatri 
  • Trine Torp (SF), medlem af Folketinget og socialordfører. 

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. 

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til [email protected]. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Roke Clausen

Direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud, bestyrelsesmedlem, Bikubenfonden og Liljeborgfonden
cand.scient.adm. (RUC 1997), Diploma in Organisational Leadership (University of Oxford 2017)

0:000:00