Frivilligrådet til ny regering: Sådan kan I sikre stabil støtte til foreningerne

STØTTEKRONER: Mere transparens og mindre bureaukrati skal være styrende i ny model for driftsstøtte af sociale organisationer, mener Frivilligrådet. Man regner med, at der skal findes omkring 300 millioner kroner til finansiering.

Rasmus Dahl Løppenthin

Øget transparens, fokus på kvalitet og mindre bureaukrati omkring effektmålinger.

Sådan lyder de centrale punkter i et forslag fra Frivilligrådet, der skal sikre stabil driftsstøtte af den frivillige, sociale sektor.

"De faste bevillinger er megavigtige, fordi mange indsatser er relationsbårne. Det er jo meget bygget op omkring eksempelvis en socialrådgiver i en ngo eller bestemte frivillige. Og hvis ikke der er stabil finansiering, så søger de væk, og så risikerer man at tabe rigtig meget på gulvet," siger formand Mads Roke Clausen.

Forslaget er aktualiseret af, at Socialdemokraterne i deres 2025 bruger det meste af den tilbageværende reserve fra satspuljen på sit socialudspil. Dermed skal der ifølge Mads Roke Clausen findes "minimum" 300 millioner kroner til at sikre stabil finansiering. 

Det skal ikke være organisationens brand, men den kvalitet, de leverer, som skal være afgørende for, om de får støtte. 

Mads Roke Clausen
Formand, Frivilligrådet

Og det bør vær topprioritet for en ny socialminister at få eksekveret på finanieringen af foreningerne, mener Mads Roke Clausen. En række foreningers satspuljebevillinger udløber næste år, og det haster med at finde pengene til deres indsatser.

"Jeg har været i den her branche i mange år, og jeg kender mekanismerne. Når vi kommer over på den anden side af sommerferien, uden at der er fundet penge til året efter, så begynder folk at føle, at perioden uden løncheck er lidt for tæt på. Og så begynde de at søge væk," siger Mads Roke Clausen og fortsætter.

"Det er ærgerligt for organisationerne, men det rammer jo også indsatserne og i sidste ende brugerne, hvis vigtige fagmedarbejdere søger væk på grund af usikker finansiering."

For at komme usikkerheden til livs opfordrer Frivilligrådet derfor til en ny model, som du kan se i dens hovedtræk her.

1) Øget transparens

"Problemet i den gamle model var, at det var uigennemsigtigt, hvordan man kom hen til pengene. Det afhang i meget høj grad af netværk og kammerateri. Derfor opfordrer vi til, at pengene bliver tildelt i en tydelig og åben proces, som man eksempelvis gør det i Forskningsrådet," siger Mads Roke Clausen.

2) Kvalitet

"Det skal ikke være organisationens brand, men den kvalitet, de leverer, som skal være afgørende for, om de får støtte. Jeg kunne godt tænke mig, at vi involverede forskere, som kunne sige, hvad der er state of the art på det her område. Og så skal vi sikre, at organisationerne leverer en indsats, hvor man benytter de bedst tilgængelige metoder."

"Der vil så være flere organisationer, som skal på en udviklingsrejse. Men når de har bevæget sig og er kommet inden for en acceptabel ramme, er de kvalificerede til at modtage grundfinansiering."

3) Effekt

"Hvis vi sikrer os, at organisationerne bruger de metoder, som ifølge forskerne er state of the art, så opnår vi samtidig den fordel, at vi kan spare på det målebureaukrati, som sektoren er blevet martret med."

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Roke Clausen

Direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud, bestyrelsesmedlem, Bikubenfonden og Liljeborgfonden
cand.scient.adm. (RUC 1997), Diploma in Organisational Leadership (University of Oxford 2017)

0:000:00