Fusionsplaner: Lægeforeningens fundament sitrer

ANALYSE: Bliver fusionen mellem Yngre Læger og Overlægeforeningen en realitet, får sygehuslægerne en bedre forhandlingsposition, og PLO-læger kan komme til at føle sig endnu mere hjemløse. Lægeforeningen risikerer samlet set at tabe slagkraft, men foreningen er i forvejen ramt af interne magtkampe.

Camilla Rathcke, der netop er valgt som formand for Lægeforeningen, kan lige nu ikke vide, hvilken forening hun er formand for om to år.  
Camilla Rathcke, der netop er valgt som formand for Lægeforeningen, kan lige nu ikke vide, hvilken forening hun er formand for om to år.  Foto: Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Lægeforeningen – en organisatorisk humlebi. Sådan lyder skudsmålet ofte om den magtfulde interesseorganisation. Lægeforeningen burde ikke kunne rumme de tre selvbevidste lægeforeninger: Yngre Læger, Overlægeforeningen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Med Yngre Lægers og Overlægeforeningens fusionstanker er der nu slået endnu større symbolske revner i fundamentet til det historiske palæ Domus Medica på Østerbro, der siden 1948 har huset lægeforeningerne.

Lægefamilien har i dog i mange år været samspilsramt – som så mange andre fagforbund med underorganisationer.  

LÆS: Læger har planer om kæmpe fusion

At regionerne har kunnet spille de to foreninger ud mod hinanden skyldes blandt andet, at der i dag er overlæger, der reelt laver det samme som en menig afdelingslæge.

Ole Toft
Sundhedspolitisk analytiker

Fusionsplanerne er en bombe, men derfor også en forventet en af slagsen. En fusion mellem netop Overlægeforeningen og Yngre Læger har været på tegnebrættet før.

For godt nok er alle medlemmerne af Lægeforeningen læger. Men der er på en række felter kæmpe forskel på, hvilke interesser du har som praktiserende læge, menig sygehuslæge, der måske endnu ikke er speciallæge, og så en erfaren overlæge.

Vælter lægehuset?
Under Lægeforeningen er der samtidig et virvar af underforeninger, der også skal finde en ny plads eller opløses ved en fusion.

Modstanderne af en fusion mellem Overlægeforeningen og Yngre Læger vil argumentere for, at sammenlægningen vil være et slag mod de tre søjler, som PLO, Yngre Læger og Overlægeforeningen reelt udgør som fundamentet for Lægeforeningen.

En fusion vil betyde, at cirka 20.000 – primært sygehuslæger – vil være samlet i en ny kæmpe forhandlingsorganisation.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00