Analyse af 
Jakob Nielsen

Glem nu Lars Løkke – det er faktisk Mette Frederiksen, der er ved at vinde valget

Oppositionen ønskede sig et valg om lederskab. Det valg har den fået, og Mette Frederiksen ser ud til at vinde det. Socialdemokratiet ligger til at blive dobbelt så stort som næststørste parti.

Mette Frederiksen fører nu stort i målingerne over danskernes foretrukne statsminister. Realiteten er, at hun står til at vinde valget, skriver Altingets chefredaktør
Mette Frederiksen fører nu stort i målingerne over danskernes foretrukne statsminister. Realiteten er, at hun står til at vinde valget, skriver Altingets chefredaktørFoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jakob Nielsen

Danmark har fået Lars Løkke Rasmussen på hjernen.

Begrundelserne kender vi alle: Moderaterne står godt i målingerne, Løkke har (mindst) ni liv, og han kan forhandle alle andre ned under gulvbrædderne. Han er simpelt hen en god historie. Og en historie, som vi journalister elsker, fordi den er så uforudsigelig. 

Samtidig har Løkke meget dygtigt formået at bevare maksimal mystik om sine hensigter – og langt hen ad vejen også om sin politik.

Holder målingerne, tyder alt også på, at Lars Løkke kan få en nøglerolle, når magten skal placeres efter valget. Men Moderaternes succes skygger for det, som er den mere sande historie om valget i november 2022.

Nemlig at Mette Frederiksen er på vej til at vinde det.

Alt kan ske i politik, men at et V-LA-K-M-DD-DF-NB-flertal skulle kunne enes om at vriste Statsministeriet fra Mette Frederiksen hører hjemme i reolen for eventyr

Lige nu ligner valget en gentagelse af valget i 2005, hvor Anders Fogh Rasmussen omhyggeligt sørgede for at fjerne de største politiske uenigheder og i stedet gjorde valget til et spørgsmål om lederskab.

Det valg vandt han klart, og det ser Mette Frederiksen også ud til at gøre. Også selv om det egentlig var oppositionen og et af Frederiksens egne støttepartier, der brændende ønskede sig et valg om lederskab.

S ser ud til at blive suverænt størst 

Socialdemokratiet kom ud af sommerferien med blot 24 procents opbakning i målingerne. Nu ligger Socialdemokratiet til at få 27 procent og til at blive Folketingets suverænt største parti med mere end dobbelt så mange mandater som Venstre. Ved sidste valg var der blot fem mandaters forskel på de to partier.

Bortset fra Venstre med omtrent 13 procent står ingen andre partier til at få over 10 procent af stemmerne.

Og i målingerne af, hvilken statsminister vælgerne foretrækker, fører Mette Frederiksen også stort.

Hvis vælgerne kun skal vælge mellem de tre erklærede kandidater, peger fire ud af 10 nu på Mette Frederiksen, mens halvt så mange foretrækker Jakob Ellemann-Jensen og endnu færre Søren Pape Poulsen.

Hvis vælgerne frit kan vælge mellem alle partiledere, peger hver fjerde på Mette Frederiksen, mens hver tiende peger på Jakob Ellemann og omtrent lige så mange på Lars Løkke Rasmussen.

Samlet set betyder det, at Mette Frederiksen er den eneste leder, der ser ud til at komme ud af valget med den fornødne autoritet og legitimitet til at gøre krav på Statsministeriet.

S som juniorpartner? Næppe

I et system som det danske med mange partier og tradition for mindretalsregeringer kan man selvfølgelig ikke trække en lige streg mellem antal mandater og indflydelsen i Folketinget.

Små partier kan sagtens sidde i en position, hvor de får langt mere indflydelse end deres mandater egentlig berettiger til. Og ingen siger, at det største parti skal have Statsministeriet. Det handler udelukkende om, hvem der kan samle 90 mandater.

Men selv hvis man begiver sig ud i spekulationerne, skal man være overordentlig kreativ for at få øje på en situation, hvor Mette Frederiksen ikke ender med at sidde for bordenden.

Ganske vist har Lars Løkke Rasmussen turneret med sin pointe om, at Socialdemokratiet er det eneste magtparti, der aldrig har siddet i regering uden at have statsministerposten. Men det er helt utænkeligt, at Socialdemokratiet skulle acceptere at blive juniorpartner i en regering med et eller flere miniputpartier.

Det er også vigtigt at huske, at der ikke bliver nogen dronningerunde efter valget, medmindre der tegner sig et flertal imod Mette Frederiksen. Vil Lars Løkke indlede forhandlingerne efter valget med at vælte Mette Frederiksen i stedet for at lade hende gøre et første forsøg på at danne den brede regering, hun angiveligt håber på?

Det skal man nok være Lars Løkke for at kunne se logikken i.

Kan syv borgerlige partier enes om noget?

Derfor er der ret beset kun ét scenarium, hvor Mette Frederiksen må opgive Statsministeriet.

Det er scenariet, hvor de seks erklærede blå partier får held til at lokke Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne over på deres side i en regering ledet af Jakob Ellemann-Jensen – eller af Lars Løkke selv.

Som valgkampen udvikler sig, er det langt fra sikkert, at disse syv partier kan samle de nødvendige 90 mandater.

Selv hvis det lykkes, kræver øvelsen, at Lars Løkke smadrer hele det fundament, som Moderaterne er bygget på, nemlig idéen om et bredt samarbejde, der holder yderfløjene uden for indflydelse. Det ville også indebære, at han skulle vende tilbage til den udlændingepolitik, som han selv førte i 2015-19, og som han har brugt hele denne valgkamp på at tage afstand fra.

Læs også

Og så har vi slet ikke nævnt udfordringen med at finde ud af, om det er Lars Løkke eller Inger Støjberg (eller begge?), der skal have plads i regeringen.

Alt kan ske i politik, men at et V-LA-K-M-DD-DF-NB-flertal skulle kunne enes om at vriste Statsministeriet fra Mette Frederiksen hører hjemme i reolen for eventyr.

Hvad så med en VLAK+M-regering? Problemet er, at disse fire partier samlet set kun står til en tredjedel af stemmerne eller cirka 60 mandater.

Indrømmelser bliver nødvendige 

Dermed ikke sagt, at det bliver nemt for Mette Frederiksen.

I et folketing præget af et mellemstort Venstre og 9-10 småpartier får hun brug for et grundlag at bygge en ny regering på. Og da intet tyder på, at hun kan få et rent rødt flertal med SF og Ø, skal hun hente sit flertal hos Radikale eller Moderaterne eller muligvis begge partier.

Men hun kan næppe undvære Enhedslistens mandater i ligningen, og derfor bliver det både hårde og besværlige forhandlinger om et nyt forståelsespapir eller egentligt regeringsgrundlag.

Undervejs kan Mette Frederiksen blive nødt til at give store indrømmelser – også nogen der gør ondt.

Men Socialdemokratiet kan alligevel konstatere, at det uønskede efterårsvalg ser ud til at efterlade partiet med svagere modstandere over stort set hele linjen.

Socialdemokratiets størrelse alene gør, at det med de aktuelle målinger er svært at forestille sig et udfald, hvor Mette Frederiksen ikke på den ene eller anden måde ender som statsminister. Fordi hun med små 30 procent af stemmerne vil være den eneste med legitimitet til at danne en ny regering. Eller sagt på en anden måde: fordi hun står til at vinde valget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00