Granhøjen-forstander: Private og offentlige skal samarbejde om velfærd

Af Grete Mikkelsen
Forstander, Granhøjen

For mig har samarbejde altid stået øverst på listen, når det handler om at skabe gode sociale indsatser for udsatte mennesker. Både pædagogisk samarbejde med borgerne, men også samarbejde på tværs af myndigheder, offentlige og private sammen med borgere.

Derfor har skellet mellem offentlige og private aktører aldrig haft min store interesse. Det har derimod samarbejdet. At der skulle eksistere et modsætningsforhold mellem det offentlige og det private på velfærdsområdet, forstår jeg ganske enkelt ikke.

De private fortjener anerkendelse
Vi samarbejder hver dag med socialrådgiverne i kommunerne om at finde gode løsninger for kommunernes borgere. Eksisterede vi ikke, så ville en lang række borgere mangle et sted, hvor de kan udfolde deres liv i et forpligtende fællesskab.

Og kommunerne ville miste en vigtig samarbejdspartner. Og det gælder ikke kun os, men også mange andre private aktører på velfærdsområdet.

Derfor undrer det mig, at den store indsats skal kaldes risikabel af formanden for Socialrådgiverne, Majbrit Berlau, når hun her i Altinget advarer mod private aktører på velfærdsområdet.

Den eneste måde, hvorpå vi får flere succeser og færre skandaler, er at vi samarbejder, frem for at udråbe hinanden til potentielle katastrofer.

Grete Mikkelsen
Forstander, Granhøjen

Majbrit Berlau varetager socialrådgivernes interesser. Jeg er overbevist om, at hun kan det, samtidig med at hun har et dybtfølt engagement i at skabe bedre forhold for de svageste. Men kan man ikke forestille sig det samme for en privat virksomhed?

Vi har intet problem med at stå ved, at vi skal varetage virksomhedens interesse. Men vi har samtidig i mere end 30 år udviklet løsninger på socialområdet, som har skabt nye tilgange og løsninger for socialt og psykisk udsatte.

Vi var nogle af de første til at stifte socialøkonomiske virksomheder, som tilbyder beskæftigelse til socialt og psykisk udsatte. Det blev i offentligheden kaldt slavearbejde, da vi lagde vægt på, at beskæftigelse var en vigtig del af behandlingen. I dag er det et bredt anerkendt synspunkt. Da vi oplevede massive problemer i samarbejdet mellem psykiatrien og botilbuddet, stiftede vi selv et privat psykiatrisk hospital, så vi kan stå inde for en sammenhængende indsats for vores beboere.

Vi er drevet af at finde løsninger. Det, synes jeg, fortjener anerkendelse, så også andre får inspiration fra vores løsninger. Hvis vi sagde, at vi havde svaret på det hele, og det offentlige kun stod for katastrofal behandling, så ville vores udvikling gå i stå. Dialogen skal gå begge veje.

Lad os lære af hinanden
Det offentlige alene har ikke nogen imponerende resultatliste. Vi står med en psykiatri, der slet ikke kan leve op til sit ansvar. Det er alt for svært at blive indlagt, og bliver man indlagt, bliver man udskrevet for tidligt. Og når man er indlagt, så er der stort set intet samarbejde med de øvrige myndigheder. Det er da katastrofalt.

Succeserne findes i det offentlige og det private, skandalerne findes i det offentlige og private. Den eneste måde, hvorpå vi får flere succeser og færre skandaler, er at vi samarbejder, frem for at udråbe hinanden til potentielle katastrofer.

Jeg håber, at Majbrit Berlau vil komme forbi og se, hvordan vi på Granhøjen arbejder med at skabe forpligtende fællesskaber for beboerne. Og hvordan vi arbejder med at skabe nye løsninger og bedre samarbejde. Vi kan helt sikkert også lære noget af Majbrit.