Grønlands selvstyre til Aaja Chemnitz: Vi har faktisk en udenrigspolitisk plan

Mulighed for værnepligt og karriere i Forsvaret
Forsvarsministeren har således anmodet om en klarlægning af, hvordan man i højere grad kan give grønlandske borgere mulighed for at aftjene værnepligt og gøre karriere i Forsvaret og beredskabet.

Endvidere har ministeren bedt Beredskabsstyrelsen om, i samarbejde med de grønlandske myndigheder at undersøge muligheden for at udvikle og udbyde nye kurser for grønlandske brandfolk, så de ikke længere behøver at rejse til Danmark for deltagelse i kurser, som ikke nødvendigvis er målrettet grønlandske forhold.

Et af resultaterne af disse anstrengelser er således, at det nu er muligt at tage egnethedstest til værnepligt i fire grønlandske uddannelsesbyer, samt at det er muligt at få rejsen til Danmark i forbindelse med aftjening af værnepligten betalt af Forsvaret.

Det er positivt og styrker os som folk, dels at vi nu kan bidrage til suverænitetshævdelsen af vores land, men også, at vi derigennem forbereder os selv til fremtidigt at kunne varetage disse opgaver. 

Kongerigets arktiske strategi
Derudover kan det fremhæves, at Kongerigets nuværende arktiske strategi, som blev underskrevet af Naalakkersuisut tilbage i 2011, fortsat er gældende.

I strategien beskrives de vigtigste muligheder og udfordringer, som tegner sig for Arktis nu og i den nære fremtid. På den baggrund opstiller Grønland, Danmark og Færøerne kongerigets fælles politiske målsætninger i forhold til udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik. Arktis er jo af afgørende betydning for Grønlands udenrigspolitik.

Det er vigtigt at understrege i forbindelse med rigets arktiske strategi, at det er Grønland, der er den arktiske del af kongeriget.

Det er således Grønland, der mærker de ændringer, der sker i Arktis og de hertil hørende konsekvenser. Det er derfor afgørende for Naalakkersuisut, at en ny arktisk strategi for kongeriget tager højde for Grønlands interesser.

Grønland er naturligvis medpart
Udarbejdelsen af den nye arktiske strategi for kongeriget er igangsat, og Grønland som den arktiske del af rigsfællesskabet er naturligvis medpart i udformningen af strategien.

I forbindelse med udarbejdelsen og ud fra ønsket om størst mulig inddragelse af interessenter er der taget initiativ til afholdelse af et parlamentarisk stormøde til foråret 2020.

Det er på sin plads at give parlamentarikerne mulighed for at give deres input og de første retningsgivende politiske bidrag til indholdet i den nye arktiske strategi, og indsamlingen af input skal selvfølgelig, i første omgang, ske i den arktiske del af riget; forstået i Grønland.

En årlig udenrigspolitisk redegørelse
Naalakkersuisut afgiver desuden en udenrigspolitisk redegørelse til Inatsisartut hvert år.

Redegørelsen har til hensigt at give en kort præsentation af Naalakkersuisuts udenrigspolitiske og internationale aktiviteter i det forløbne år.

Ved fremførelsen af redegørelsen modtages bemærkninger og ønsker om Naalakkersuisuts fremtidige indsats fra Inatsisartut.

Naalakkersuisut indarbejder disse tilbagemeldinger i deres daglige arbejde for Grønlands udenrigs-, handels-, forsvars-, og sikkerhedspolitik.

Den udenrigspolitiske strategi
Derudover har Naalakkersuisut en udenrigspolitisk strategi fra efteråret 2011. Strategien er et "sømærke" i vores udenrigspolitik og således et referencepunkt, som vi løbende forholder os til.

Vores mål er en fornyelse af strategien med et tiårigt sigte. Det vil derfor være passende, at vi får denne fornyet inden udløbet af tiåret for den hidtidige strategi, hvilket vil sige inden udgangen af 2021.

Men i første omgang er vores energi fokuseret på udarbejdelsen af kongerigets nye arktiske strategi, et arbejde, som Naalakkersuisut, i samarbejdet med regeringen, tager meget alvorligt.

En oversigt over de udenrigspolitiske redegørelser samt strategien kan findes her.