Grønne organisationer presser på for hurtig skov-indsats
BREV: Miljøministeren bør bruge finanslov-millioner til straks at stoppe skovdrift på arealer, der allerede er udpeget til urørt skov, skriver en række organisationer i et fælles brev. Og så skal uafhængige eksperter granske økonomien.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørMillionerne på finansloven bør først og fremmest sikre et hugststop i de statsskove, som allerede er udpeget til urørt skov. Nye arealer kommer i anden række.
Det skriver 16 grønne organisationer gennem Det Grønne Kontaktudvalg fredag i et brev til miljøminister Lea Wermelin (S).
"Det er vigtigt for os at signalere, at alle grønne naturorganisationer er enige om, at man skal starte med at beskytte de arealer, der allerede er udpeget. Det er guldet, der allerede er udpeget," siger seniorbiolog hos WWF Verdensnaturfonden, Thor Hjarsen, der har været med til at skrive brevet.
Brevet kommer i kølvandet på, at rød blok i december indgik en finanslovsaftale, der afsætter 20 millioner kroner om året til urørt skov.
Det er guldet, der allerede er udpeget.
Thor Hjarsen
Seniorbiolog, WWF Verdensnaturfonden
Meldingen fra de grønne organisationer er i tråd med ønskerne fra Enhedslisten og Alternativet, der efter finanslovsaftalen begge meldte ud, at pengene i første omgang bør bruges til en straks-indfasning af urørt skov på de arealer, der blev udpeget med blå bloks naturpakke i 2016. Arealerne blev udpeget med udgangspunkt i anbefalinger fra Københavns Universitet.
Kritik af fortsat skovdrift
Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti aftalte dengang at udlægge 10.000 hektar urørt skov – heraf 6.700 hektar løvskov og 3.300 hektar nåleskov.
Men for at finansiere de nye udlæg, skal staten først fælde det mest værdifulde træ, hvilket er blevet kritiseret hårdt af biologer og grønne organisationer. Det betyder også, at løvskovene først bliver urørte i 2026, mens nåleskovene først er fuldt indfasede i 2065. Det er i løvskovene, at Det Grønne Kontaktudvalg vil have stoppet skovdriften med det samme.
Miljøminister Lea Wermelin (S) har som mål at levere i alt 75.000 hektar urørt skov og har regnet sig frem til, at de 20 millioner kroner om året kan give 8.000 nye hektar. Men hun har også peget på, at det er en mulighed at forbedre indfasningen af allerede udpegede arealer.
Vil granske økonomien
Brevet fra Det Grønne Kontaktudvalget indeholder i alt fem principper for, hvordan pengene bør bruges. Og frem for nye arealer kommer – foruden et stop for motorsaven – også et ønske om andre naturforbedrende tiltag på de allerede udpegede arealer, for eksempel stop for dræning eller etablering af græsning.
Miljø
Miljø
