Debat

Grundforskningsfonden: Et robust, nemt system er målet

DEBAT: Der skal arbejdes for et robust, retvisende og nemt fælles system til estimering af forskningens samfundsmæssige betydning, så alle aktører benytter samme system. Det skriver Liselotte Højgaard.

Foto: Pressefoto
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Liselotte Højgaard
Formand for bestyrelsen i Danmarks Grundforskningsfond

Vi forsker for at skaffe ny viden og erkendelse, så vi som samfund og enkeltpersoner bliver klogere og kan udvikle det, vi end ikke vidste, vi havde brug for. Uden grundforskningen fra Ørsted, Bohr og Pasteur ville vi have haft en hverdag med stearinlys, kuglerammer og dårligt øl. Vi forsker også for at sikre, at uddannelserne er opdaterede.

Veluddannede medarbejdere er nødvendige for at sikre, at dansk industri, erhverv og samfund kan stå sig i den accelererende globale udvikling. Vi forsker for at skabe grundlag for innovation i industri og erhverv med nye og bedre produkter og arbejdsgange, der kan skabe vækst.

Vi forsker til samfunds- og myndighedsbetjening for at skabe evidensbaserede beslutningsgrundlag, og vi forsker til kultur, vidensamfund og hverdag. Det er svært at overvurdere betydningen af forskning.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

I Videnskabernes Selskabs publikation 2016: ”Videnskabens betydning for samfundet” er der en kort redegørelse for, hvordan man måler output og outcome af forskning (1). Forskningens output er publikationer: bøger, monografier, antologier, kataloger, patenter og artikler i videnskabelige tidsskrifter. Der er forskellige traditioner på forskellige forskningsområder, og hver enkelt videnskabsgren har deres sprog og måde, hvorpå der forskes og formidles.

Der kan gå længe fra opdagelse til implementering

Internationalt er der fra disciplin til disciplin en overordnet forståelse for, hvad der er forskningsmæssig kvalitet. For naturvidenskab, teknisk videnskab, biologi og medicin er det især artikler med peer review (fagfællebedømmelse), der anvendes som formidling. Publikationerne spreder viden globalt, og peer review-systemet sikrer kvalitet. (Systemet kan kritiseres; men den drøftelse må vi tage en anden gang).

Det er mit ønske, at vi i Danmark vil arbejde for et robust, retvisende og nemt fælles system til estimering af forskningens samfundsmæssige betydning.

Liselotte Højgaard, Formand for bestyrelsen i Danmarks Grundforskningsfond

Outcome til samfundet er vanskeligere at måle, fordi der kan gå lang tid fra opdagelse til den fulde implementering af forskningens gevinster, fordi ideer kan opstå flere steder, og fordi det er komplekst og svært at måle effekter kvantitativt med de foreliggende metoder. Internationalt er der ikke et veludviklet og alment anerkendt system til at vurdere forskningens betydning for samfundet.

Der er metoder under udvikling internationalt med ”researchfish” fra UK og IRIS fra NIH i USA. I Danmark arbejder Styrelsen for Forskning og Innovation og Novo Nordisk Fonden med det.

Forskning er et kompliceret økosystem med grundforskning, translationel forskning, anvendt forskning og innovation til industri, erhverv og samfund i en matrice i mange dimensioner med feedback mekanismer fra samfundsspørgsmål til basalforskningen og nye opdagelser fra basalforskningen til innovation og samfund.

Det kompliceres yderligere af, at ideer kan opstå mange steder. Den italiensk-amerikanske økonom Prof. Mariana Mazzucato beskriver i ”The Entrepreneurial State”, at de betydningsfulde innovationstiltag bag iPhone, touch screen, internet og GPS er udviklet på bagrund af innovation på universiteterne betalt af offentlige midler (2).

I UK har Welcome Trust udarbejdet en rapport: ”Medical Research: What’s it worth” om det økonomiske afkast af investeringer i sundhedsforskning. Den påviste et afkast af investeringerne på cirka 30 procent per år i årene fremover. Det er en markant forrentning af investeringen.

Grundforskning giver mulighed for gennembrud
Det er svært at bedømme den enkelte forskers indsats, fordi der går tid fra ide til fuld implementering. Fra Ørsteds afdækning af elektromagnetismen til udvikling til elektricitet gik der lang tid, og mange var involverede. Fra Bohrs beskrivelse af atommodellen i 1913 til vi nu efter 100 år kan estimere, at 30-40 procent af det globale bruttonationalprodukt har sin oprindelse i kvantemekanik, er der gået en rum tid.

Bohrs atommodel er en del af grundlaget for rumforskningen og Andreas Mogensen og Danmarks debut som rumfartsnation i 2015.

Hvordan forudsiger man, hvor den mest transformative forskning vil opstå – den forskning, der kan skabe betydningsfuld innovation? Erfaringer fra Grundforskningsfonden og internationalt fra National Academy of Science i USA viser, at fremragende grundforskning giver gode muligheder for store gennembrud.

Grundforskningsfonden er bag 2 procent af finansieringen af dansk forskning, og bag hvert 6. patent (4), men eventuel samfundsnytte var ikke udgangspunkt for tildelingen af forskningsmidlerne.

Vi ønsker at kunne forudsige, hvor den bedste forskning vil opstå, så vi kan finde det bedste sted at investere. Meritokrati har været anerkendt siden Platon og Aristoteles og er nu et axiom for det globale forskersamfund: den bedste skal have opgaven. Det er baggrunden for, at forskersamfundet, fonde og universiteter er så engagerede i at forsøge på at måle forskeres, forskergruppers og universiteters kvalitet.

Også her er der metodologiske udfordringer, men de er mindre, end når man søger at måle selve effekten af forskning på samfundet.

Det er mit ønske, at vi i Danmark vil arbejde for et robust, retvisende og nemt fælles system til estimering af forskningens samfundsmæssige betydning, så forskerne, de videnskabelige selskaber, universiteter, ministerier og styrelser, universiteter og private og offentlige fonde benytter samme redskab. Og meget gerne et internationalt anerkendt system, fordi vi også på dette område bør se Danmark i globalt perspektiv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Liselotte Højgaard

Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, adj. professor, DTU, bestyrelsesmedlem, Novo Nordisk Fonden, medlem, ERC (The European Research Council, Scientific Council)
cand.med. (Københavns Uni. 1982), dr.med. (Københavns Uni. 1991)

0:000:00