Debat

Gymnasieelever: Reform har modsatrettede hensigter

DEBAT: Set fra et elevperspektiv minder gymnasiereformen om en blandet pose bolcher med overvægt i retning af bekymrende tiltag, skriver Veronika Schultz, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Den netop indgåede gymnasiereform er ifølge Veronika Schultz et udtryk for, hvordan det går, når der skal laves brede forlig på relativt kort tid.<br><br>
Den netop indgåede gymnasiereform er ifølge Veronika Schultz et udtryk for, hvordan det går, når der skal laves brede forlig på relativt kort tid.

Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Veronika Schultz
Forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Fakta
Bland dig i debatten!
Send et indlæg til [email protected]

Så kom den endelig. Aftalen om en ny gymnasiereform. Den har været længe undervejs, og der har været mange bump på vejen.

Så mange, at de fleste i uddannelsessektoren den sidste tid meldte ud, at man bare gerne ville have en aftale. Og en aftale kom der så i fredags.

Men fik vi en god gymnasiereform?

Det er ikke sundt, hvis alt handler om præstation, og ingen tør fejle.

Veronika Schultz
Forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

En blandet pose bolcher
Set fra et elevperspektiv fik vi en blandet pose bolcher - med en overvægt i retning af bekymrende tiltag. Det er nemlig i høj grad en reform, der løser de forkerte problemer. En reform, der skærer i antallet af studieretninger, for at færre skal supplere. Uden at den gør ret meget ved den manglende vejledning, der i virkeligheden er årsagen til, at elever supplerer og har svært ved at gennemskue det videregående uddannelsessystem.

Det er en reform, der øger karakterpresset – på gymnasiet, men også i folkeskolen. Folkeskolen afsluttes nu med en eksamen, der er afgørende for den enkelte elevs fremtid. Det kan ikke undgå at tilføre et pres for at få høje karakterer i folkeskolens udskoling.

En kultur baseret på frygt
Med vores kendskab til karakterpresset på gymnasiet er det noget, der bekymrer os enormt meget. For hvis der allerede i folkeskolen skabes en kultur, hvor unge er bange for at række hånden op af frygt for at sige noget forkert, hvordan skal det så nogensinde lykkes at vende igen? Og når der samtidig indføres en eksamen på gymnasiet tre måneder inde i 1.g, så bliver karakterpresset blot cementeret yderligere.

Fremtidens gymnasium er åbenbart et gymnasium med endnu mere fokus på præstation. På trods af alle de opråb, vi elever har lavet, som både lærere og rektorer har bakket op om. Det er både bekymrende og beskæmmende, at man ikke har lyttet ordentligt til hverdagens eksperter.

Vi elever har adresseret det i dyb bekymring for elevernes sundhed og vores fælles samfunds fremtid. Det er ikke sundt, hvis alt handler om præstation, og ingen tør fejle. Det er ærgerligt, at den erfaring og bekymring er blevet negligeret.

Stærke og vigtige tiltag
Samtidig ligger der stærke, vigtige tiltag i reformen. Vi har nemlig også fået en gymnasiereform, der prioriterer et stort forsøg med karakterfrie klasser og lægger vægt på formativ evaluering, både i forbindelse med opgaver, løbende evaluering i fagene og i SRP’en i 3.g.

Det er tiltag, vi elever har kæmpet for i mange år. Tiltag, der skal sikre, at vi er mere end tal. Det er den vision, der har fået elever fra hele landet til at aktionere og protestere den seneste tid, og det er en sejr for landets elever, at det er lykkedes at tage et opgør med karakterpresset.

En modstridende reform
Men hvordan hænger de to ting lige sammen? På den ene side har vi fået en reform, der øger karakterpresset. På den anden side en reform, der vil tage et opgør med selvsamme pres. Det er vist et udtryk for, hvordan det går, når der skal laves brede forlig på relativt kort tid. Og et bredt forlig skulle der laves på denne side af sommeren. Det var der bred enighed om.

Så vi har måske mest fået en reform, fordi nu skulle det lykkes denne gang. Med en overvægt af negative tiltag, der bekymrer os elever. En overvægt af karakterpres. Men dog også gode tiltag. Det store arbejde ligger nu i, hvad der kommer til at fylde mest i implementeringen.

Forhåbentlig lykkes det at sikre, at hovedfokus bliver et opgør med karakterpresset. Men reformen indeholder store barrierer, og det er skræmmende på vores generations vegne. Gid, man på tværs af fløje havde været lidt mere ambitiøs på ungdommens vegne på det punkt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Veronika Ahrensbøll Schultz

Studerende, litteraturvidenskab, Københavns Universitet, fhv. forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
student (Christianshavns Gymnasium 2015)

0:000:00