Debat

Danske Gymnasier: Derfor skal de almene gymnasier have et teknologifag

REPLIK: Erhvervsskolerne mener, at teknologi er en del af htx's dna. Det vil et teknologifag på stx ikke rokke ved, skriver Jette Rygaard og Birgitte Vedersø.

Teknologi skal tænkes ind i de eksisterende fag på stx, skriver Jette Rygaard og Birgitte Vedersø.
Teknologi skal tænkes ind i de eksisterende fag på stx, skriver Jette Rygaard og Birgitte Vedersø.Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jette Rygaard og Birgitte Vedersø
Rektor på Vesthimmerlands Gymnasium og HF og formand for Danske Gymnasier

Den teknologiske udvikling buldrer derudaf, og teknologien spiller en stadig større rolle i alle danskeres hverdag.

Derfor skal de almene gymnasier selvfølgelig have et større fokus på teknologi.

Vi foreslår to veje til at øge dette fokus.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

For det første skal teknologi tænkes ind i de allerede eksisterende fag, så for eksempel de positive og negative sider af den teknologiske udvikling inddrages i samfundsfagsundervisningen.

På samme måde skal de tekniske og praktiske aspekter af teknologisk udvikling naturligt indgå i blandt andet biologi og geografi, ligesom sprogfagene aktivt og konstruktivt forholder sig til, men kritisk benytter sig af de muligheder for oversættelse og grammatikkorrektion, som teknologien frembringer.

Htx skal fortsat være mere teknisk, praksisorienteret og fokuseret på produktinnovation end stx, hvor der i højere grad lægges vægt på brede almene kompetencer og på evnen til at tænke på tværs af fag

Jette Rygaard og Birgitte Vedersø
Rektor på Vesthimmerlands Gymnasium og HF og formand for Danske Gymnasier

Teknologifag vil styrke elever
For det andet foreslår vi, at der oprettes et særligt teknologifag knyttet til de naturvidenskabelige studieretninger.

Det gør vi, fordi langt hovedparten af de unge, der vælger at studere naturvidenskab på en videregående uddannelse, har en adgangsgivende studentereksamen fra stx.

Stx-eleverne klarer sig godt på de naturvidenskabelige uddannelser, og ved også at undervise i teknologi klæder vi dem endnu bedre på til at fortsætte på de studieretninger, som de i forvejen vælger.

Det gavner også de videregående uddannelser, der dermed kan opretholde undervisning på et højt niveau, så det ser vi ikke noget problem i.

En blandt flere mulige studieretninger
Modsat Lars Goldschmidt og Iben Lehmann Rasmussen er vi heller ikke det mindste bekymret for, at det udvander forskellen mellem de forskellige gymnasiale retninger.

En naturvidenskabelig studieretning med et teknologifag vil på stx blot være en blandt flere mulige studieretninger, mens det på htx fortsat vil være det, som Goldschmidt og Lehmann Rasmussen kalder "et profilfag, der er en del af htx's dna".

Htx skal fortsat være mere teknisk, praksisorienteret og fokuseret på produktinnovation end stx, hvor der i højere grad lægges vægt på brede almene kompetencer og på evnen til at tænke på tværs af fag.

Det vil et teknologifag på stx ikke rokke ved på samme måde, som hhx heller ikke har mistet sin profil, fordi nogle stx-gymnasier udbyder faget erhvervsøkonomi, og stx ikke har mistet sin profil, fordi htx-eleverne med gymnasiereformen i 2018 fik mulighed for at oprette studieretninger med idræt på b-niveau.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Vedersø

Selvstændig konsulent, fhv. rektor, Gefion Gymnasium, bestyrelsesmedlem, Københavns Universitet
cand.mag. i dansk og italiensk (Aarhus Uni. 1991)

Jette Rygaard

Rektor, Vesthimmerlands HF, bestyrelsesmedlem, Astra, LIFE, medlem, Science Advisory Board, Københavns Universitet
Kandidat i geofysik (Københavns Uni. 1993), BA i matematik (Aalborg Uni.)

0:000:00