Kommentar af 
Bertel Haarder

Haarder: Selvfølgelig skal en minister kunne bede en embedsmand redegøre for en sag

KOMMENTAR: Folketinget skal ikke kunne tvinge en embedsmand og en minister til, at embedsmanden afhøres imod ministerens ønske, skriver Bertel Haarder.

Bertel Haarder (V) i åbent samråd om udflytning af Statens Værksteder, december 2015.
Bertel Haarder (V) i åbent samråd om udflytning af Statens Værksteder, december 2015.Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix Ritzau
Bertel Haarder
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I mine 22 år som minister har jeg altid givet mulighed for, at embedsmænd kunne svare på spørgsmål under samråd i Folketinget. Jeg insisterede på, at jeg altid skulle være ledsaget af den embedsmand, der vidste mest om emnet, ikke nødvendigvis afdelings- eller kontorchefen. Derved fik både udvalget og jeg selv den bedste orientering.

Det kan godt være, at det på et tidspunkt blev forbudt at lade en embedsmand udtale sig, men det var jeg ligeglad med. Det må være en sag mellem ministeren og udvalget. Det synes jeg ikke, en statsminister skal blande sig i.

Til gengæld vil jeg holde fast i, at det altid må være ministeren, der afgør, om en embedsmand skal udtale sig. Og det må være ministeren, der afgør, om en embedsmand kan udtale sig, for eksempel ved en konference eller høring, uden at ministeren selv er med.

Folketinget skal ikke kunne tvinge en embedsmand og en minister til, at embedsmanden afhøres imod ministerens ønske. Og slet ikke ved et åbent samråd. Vi må være præcise med hensyn til det danske ministerstyre og Grundlovens adskillelse af den lovgivende og dømmende magt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]
Søren J. Damm, debatredaktør.

Min holdning blev formet allerede før, jeg første gang blev minister. Jeg var dengang ærgerlig over, at samråd med daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard ikke gjorde udvalget meget klogere, fordi der ikke blev en dialog med dem, der vidste mest om emnet.

Som minister var jeg glad for, at jeg også selv kunne blive lidt klogere under de (alt for) mange samråd.

Det kan godt være, at det på et tidspunkt blev forbudt at lade en embedsmand udtale sig, men det var jeg ligeglad med.

Bertel Haarder

-----------

Bertel Haarder, MF for Venstre. Blandt andet tidl. EP-medlem, kulturminister, undervisningsminister og europaminister. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

0:000:00