Hækkerup afviser ny lovgivning om sociale mediers ansvar inden sommerferien

BESLUTNINGSFORSLAG: SF vil have regeringen til at stramme lovgivningen for sociale mediers håndtering af ulovligt indhold allerede inden sommerferien. Men regeringen og et flertal af Folketinget mener, at det er for tidligt.  

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Andreas Wind

Facebook, Youtube og andre sociale medier skal tage større ansvar for det indhold, der deles på deres platforme. Og det skal ske hurtigst muligt.

Det er hensigten med et beslutningsforslag fra SF, der blev behandlet af Folketinget tirsdag.

Forslaget pålægger regeringen, at den allerede inden afslutningen af folketingsåret skal fremlægge lovforslag, der sikrer, at de forskellige sociale medier er mere aktive i forhold til at finde, anmelde og fjerne ulovligt indhold.

Blandt andet foreslås det, at der skal fastsættes specifikke tidsfrister for, hvor hurtigt et socialt medie skal fjerne visse typer af ulovligt indhold.

Ifølge SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, er det nødvendigt med ny lovgivning på området hurtigt, så fremtidige ofre for digital sexkrænkelse kan få indhold, der er delt uden samtykke, fjernet med det samme.

”Hvis man skal bremse de her delinger, så skal man gøre det tidligt i fasen. Ellers bliver det noget nær umuligt, og det bliver spredt som en steppebrand,” sagde ordføreren.

Men forslaget fandt altså ikke opbakning hos et flertal i Folketinget.

S og V afventer anbefalinger
Justistminister Nick Hækkerup (S) så ellers positive takter og afviste ikke, at en endelig model kan komme til at minde om SF’s forslag. Men regeringen vil vente til næste folketingsår med at fremsætte lovforslag:

”Vi skal sikre den rigtige balance mellem regulering og retten til at ytre sig. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at lægge sig fast på en model, før arbejdet med at se på reguleringen er afsluttet, og sagen er belyst," sagde ministeren.

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00