Hækkerup udskyder revision af logningsregler igen

LOGNING: På et samråd torsdag anerkendte ministeren, at EU-retten kun tillader indsamling af telekunders data til brug for efterforskning, hvis indsamlingen er målrettet. Dermed varsler han også, at den lovgivning, hvor danske teleselskaber skal indsamle alt, bliver afskaffet.

Chris Lehmann

Det bliver heller ikke dette forår, den danske regering fremlægger en revision af de såkaldte logningsregler, der pålægger teleselskaber at indsamle data om deres kunders gøren og laden som en del af potentielle politiefterforskninger.

Skiftende regeringer har haft en revision af reglerne på to-do-listen siden den såkaldte tele2-EU-dom, der kendre reglerne ulovlige i 2017. Arbejdet med revisionen er dog aldrig gået i gang, og nu har ministeren udskudt det for femte gang.

Denne udskydelse er dog begrundet med en ny EU-dom, der præciserer reglerne for telelogning. Den siger, at generel indsamling af alle teleoplsyninger ikke er lovligt, men målrettet logning eller logning med henblik på at forhindre alvorlig kriminalitet og i nationale sikkerhedsøjemed er tilladt.

Justitsministeren hilste den nye dom velkommen, da den i hans øjne "bløder op" for den gamle dom, ved at gøre logning tilladt i tilfælde, der handler om grov kriminalitet og national sikkerhed. Han slog dog fast, at han allerhest ville beholde de nuværende regler:

"Jeg synes, det er en skam, at EU forhindrer os i at fange forbrydere. Jeg synes, det er en skam, at der vil være voldsforbrydere, sædelighedsforbrydere og andre, som med EU-domstolens dom, kommer til at gå fri. Jeg ville helst have bevaret reglerne, som de er i dag. Men det kan jeg ikke," sagde Nick Hækkerup på samrådet.

Ny lov på vej til efteråret
Derfor lovede Justitsminister Nick Hækkerup da også en ny logningslov på dagens samråd. Den lov skal tager hensyn til den EU-retten, og altså også forbyde indsamlingen af alle danskeres teledata.

Den nye lov bliver først fremsat eftersommerferien. Før sommerferien vil Justitsministeren fremlægge en 'skitse' af loven for Folketinget i forbindelse med det lovforslag, der skal udskyde revisionen.

Det blev taget godt imod af Karina Lorentzen-Dehnhardt (SF), der har indkaldt til samrådet.

"Der er positive nyheder i det, ministeren siger. Vi kommer af med noget af logningen, og det bliver til efteråret," sagde hun på samrådet.

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00