Debat

Handicaporganisationer: Inklusion af folkeskoleelever med handicap fejler

DEBAT: Lærere skal uddannes bedre, og skole-hjem-samarbejdet skal styrkes, hvis mål om inklusion af børn med handicap skal nås, skriver Danske Handicaporganisationers formand.  

I en ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer svarer over halvdelen af forældrene, at de er utilfredse med inklusionen af deres barn i skolen, skriver organisationens formand. 
I en ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer svarer over halvdelen af forældrene, at de er utilfredse med inklusionen af deres barn i skolen, skriver organisationens formand. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer 

Et af målene med inklusionsreformen var, at så mange børn som muligt skulle gå i en almindelig klasse og deltage i undervisningen på lige fod med deres klassekammerater. Uanset om de havde et handicap eller ej.

Det mål er vi langt fra.

Otteårige Fiona har Aspergers syndrom. Hendes forældre oplevede en grundlæggende mangel på viden og forståelse fra skolens side om, hvad det vil sige at have Aspergers syndrom.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det resulterede i, at Fiona blev ekskluderet fra de sociale fællesskaber i klassen, og at de andre børn ikke ville lege med hende.

Fiona begyndte at plage sine forældre om ikke at komme i skole, og hun blev vred, frustreret og udadreagerende.

Der er behov for mere viden om handicap blandt de fagprofessionelle, bedre dialog mellem skole og hjem og flere ressourcer til at sikre, at alle børn får en god skolegang – handicap eller ej.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Fionas historie er langtfra enestående.

Undersøgelse viser fejlslået inklusion
I Danske Handicaporganisationer har vi netop offentliggjort en temperaturmåling af inklusionen i folkeskolen blandt over 1.000 forældre til børn med handicap. Resultaterne er nedslående og vidner om en inklusion, der langtfra fungerer efter hensigten. 

Over halvdelen af forældrene – 55 procent – svarer, at de er utilfredse med inklusionen af deres barn i skolen. Det er langtfra tilfredsstillende – her seks år efter reformens start.

Samtidig viser undersøgelsen, at næsten hver tredje barn med et handicap er fritaget fra et eller flere fag i skolen. Det er ofte idræt, kreative fag og sprogfag som tysk, som børnene blive fritaget fra.

Det er ikke godt nok. Selv om man har epilepsi, angst eller et fysisk handicap kan man godt deltage i idrætsundervisningen, hvis lærerne har viden om handicap og tilrettelægger undervisningen, så alle klassens børn kan deltage.

Forringer muligheden for ungdomsuddannelse
Der er aldrig nogen, der har påstået, at inklusion er nem. Men det lader til, at skolerne i for høj grad fritager elever fra fag i stedet for at sikre, at alle børn kan deltage i undervisningen og få det fulde ud af deres skoletid.

Det er med til at forringe børnenes mulighed for at tage en ungdomsuddannelse bagefter.

Nogle af de børn, der ikke får det fulde ud af deres skoletid, er børn, der bliver ramt af skolevægring. Skolevægring er, når et barn mistrives i en sådan grad, at barnet ikke kan komme i skole i kortere eller længere perioder, uanset hvor meget forældrene presser på.

Skolevægring kan have mange årsager, men vi ser desværre et mønster. Halvdelen af elever med handicap har oplevet skolevægring i løbet af deres skoletid. Heraf har næsten fire af ti været fraværende i over ét år.

Læs også

Det har konsekvenser for resten af deres uddannelsesforløb og ultimativt deres liv.

Personale mangler viden om handicap
At så mange børn med handicap oplever skolevægring kan skyldes flere ting. I mange tilfælde handler det om, at børn med handicap ikke får imødekommet deres behov i skolen.

Børnene er konstant på overarbejde, og det resulterer i, at mange udvikler angst, stress eller depression. Her spiller skolens personale en afgørende rolle i, at alle børn får den nødvendige støtte i skolen, så de kan deltage i både faglige og sociale fællesskaber.

Det er afgørende for børnenes trivsel og læring. Samtidig kan skolerne også bidrage til at skabe øget åbenhed om handicap i forældregruppen. Det kan bidrage til en afmystificering af for eksempel psykiske diagnoser.

I den kommende weekend mødes praktikkere, interessenter og eksperter til undervisningsministerens årlige Sorø-møde for at diskutere, hvordan det går med inklusionen i folkeskolen, og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at sikre, at det kommer til at fungere bedre.

Hos mig er der ingen tvivl. Der er behov for mere viden om handicap blandt de fagprofessionelle, bedre dialog mellem skole og hjem og flere ressourcer til at sikre, at alle børn får en god skolegang – handicap eller ej.

Dialog mellem skole og hjem bør forbedres
I vores undersøgelse svarer syv af ti forældre, at skolens personale ikke har tilstrækkelig viden om deres barns handicap til at undervise og støtte barnet.

Både lærere og pædagoger bør som en naturlig del af deres uddannelse opnå indgående kendskab til handicap, og hvordan man som fagperson inkluderer børn med handicap.

Samtidig skal kommunerne sikre, at pædagogernes viden i daginstitutionerne overleveres til skolen, så viden ikke går tabt i overgangen fra daginstitution til skolegang.

Der er også brug for en tættere dialog mellem skole og hjem. Forældrene har vigtig viden om deres børns udfordringer, som skolerne med fordel kan drage nytte af.

Kun halvdelen af forældre til børn med handicap oplever at have et godt samarbejde med skolen. Og kun hver tredje oplever, at skolen inddrager forældrenes viden om deres barns handicap.

Der er brug for en særlig indsats i skole-hjem-samarbejdet – for eksempel med et afklarende møde før skolestart og løbende dialog om barnets faglige og sociale udvikling.

Specialskolers viden skal inddrages 
Vi kan heller ikke komme udenom, at der mangler ressourcer. Derfor skal skolerne i højere grad inddrage den viden og kompetencer, som lærere på specialskoler har til at understøtte inklusionen i den almindelige undervisning.

Hvis vi for eksempel indfører co-teaching, vil det give børn med handicap markant bedre rammer for at modtage undervisning på lige fod med deres klassekammerater.

Fionas oplevelse af en folkeskole, der ikke tilstrækkeligt kunne understøtte hendes læring, kunne være undgået.

Efter hun flyttede til en anden folkeskole, hvor flere af lærerne er uddannet til at håndtere børn med autisme, er hun nu i en positiv, faglig udvikling. Med mere viden, tættere dialog og flere ressourcer kan vi hjælpe flere børn som Fiona med at få en god skolegang.

Andet kan vi ikke være bekendt over for børnene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00