Har du holdt nyhedspause i sommerferien? Her er de vigtigste danske klimanyheder

Mens ferie har hersket i sommerlandet, har der stadig været gang i nyhedsmøllen. Hvis du er gået glip af sommerens klima- og energi historier, giver Altinget dig et hurtigt overblik over de vigtigste historier.

EU-budget: Flere penge til klimaet, men Mette Frederiksen kunne måske have gjort mere

EU’s stats- og regeringschefer blev efter marathonforhandlingerne i Bruxelles enige om at øremærke 30 procent af de i alt 13.580 milliarder i det mangeårige budget til ”klimarelaterede projekter”. Investeringerne skal bidrage til at EU-landene når deres mål om klimaneutralitet i 2050.

Men de grønne planer kunne have været mere ambitiøse, hvis Mette Frederiksen i højere grad havde brugt sin forhandlingskapacitet på klimaet, i stedet for at fokusere så ensidigt på budgettets samlede størrelse sammen med den øvrige sparebande.

Sådan lød kritikken fra grønne aktører og blandt andet også Enhedslisten i Folketinget:

"Vi er rigtig skuffede over, der er så lidt fokus på klimaet. Vi skal huske på, at denne her aftale går frem til 2027. Det vil sige, at det er nu, vi skal gøre noget i forhold til at få ændret retningen på den klimakatastrofe, vi har kurs mod," sagde EU-ordfører Søren Søndergaard (EL) til DR.

Efter aftalen mellem stats- og regeringscheferne stemte et stort flertal i Europa-Parlamentet for en resolution, der krævede flere "korrektioner" af EU-aftalen.

Kravene i resolutionen kan få den ultimative konsekvens, at stats- og regeringslederne skal "tilbage til tegnebrættet," sagde europaparlamentariker Niels Fuglsang (S) til Information.

I alt rummer aftalen mellem regeringens- og statslederne i alt 13.580 milliarder kroner fordelt mellem EU-budgettet på knap 8.000 milliarder kroner og genopretningsfonden på 5.580 milliarder kroner.