Harun Demirtas: Mors egen mad smager bedst – også på Sjælsmark

Udlændingepolitik var emnet i seneste uges Debatten på DR2 med Clement Kjersgaard som vært.

Selvom undersøgelser viser, at det ikke længere er udlændinge og flygtninge, danskerne går mest op i op til folketingsvalget, er det stadig et emne, de fleste danskere forholder sig til.

I Debatten talte man nu om de børn, der lever på Sjælsmark under vilkår, som risikerer at gøre dem syge, og som derfor giver mange anmeldelser til kommunen.

Da politikere som Martin Henriksen og Mattias Tesfaye i debatten blev spurgt om, hvad de har tænkt sig at gøre ved forholdene for børnene, kastede de bolden over på forældrene på Sjælsmark, som ikke har mange ressourcer. De sagde: Det er forældrenes ansvar.

Undskyld? Hvad har I tænkt jer? Det kunne være jeres børn. 

Hvor mange forældre har I mødt, der bevidst ønsker gøre deres børn syge?

Det er ikke en menneskeret. Og nej, der er heller ikke en lov om det. Men burde det ikke være en selvfølge, at alle børn uanset alder bør få mors mad?

Harun Demirtas

Hvis man vælger Sjælsmark i stedet for at rejse til et ødelagt land og uvished, er man netop en ansvarsfuld forælder. Men det kan mennesker, der nærmest er født med en guldske i munden, ikke forstå.

Derfor behøver de ikke have dårlig samvittighed. Men de bør som udgangspunkt i det mindste vise lidt mere respekt for dem, som ikke har fået lige så meget retfærdighed her i livet, som de selv har.

Ingen forældre bør stemples som uansvarlige. Især ikke hvis disse forældres børn bliver syge af det system, politikerne selv er med til at skabe. Det er politikerne selv, der er uansvarlige!

Tit tænker jeg: Hvad er det egentlig, der sker med dansk politik?

Mens man som almindelig borger drømmer om, at politikere skal tage ansvar for problemstillinger i samfundet og løse dem på vegne af os, hører vi dem nu at stå og forsvare et dansk asylsystem, der gør børn syge. Dermed lægger de ansvaret fra sig.

Nogle siger, at børnefamilierne må ud af Sjælsmark. Og det er drømmen for de familier – og også den allerbedste løsning. Men så længe Sjælsmark eksisterer, er der konkrete problemer, som vi må se på. For eksempel at børnene ikke kan få broccoli på grund af asylcentrets regler.

Børnene skal lære at leve med regler, som de ikke kan forstå. Familierne bliver behandlet som nogle, der aldrig har haft et velfungerende liv, eller haft et hjem med adgang til teknologi, køkken eller bad.