Harun Demirtas: Selvfølgelig kan mænd også være sygeplejersker

Opfattelsen af specifikke uddannelser og jobs er markant anderledes i visse kulturer, end den er i Danmark. Som en, der selv stammer fra et af de varme lande, fik jeg altid for eksempel at vide, at jeg enten skulle læse jura eller medicin.

Selv om sygeplejersker egentlig udgør rygraden i sundhedsvæsnet, også der, hvor jeg har mine rødder fra, er professionen tit omtalt som ikke-attraktivt.

Det var først, da vi fik uddannet en sygeplejerske i familien, de realiserede, hvor vigtig en rolle en sygeplejerske egentlig spiller. Det var først, da de fik den personlige erfaring, de fik en reel indsigt i, hvad det indebærer at være sygeplejerske, og hvor mangefacetteret en profession det er. Ja, der er løbet meget vand under broen siden Florence Nightingale satte ord på vigtigheden af hygiejnen i sygeplejen.

I dag efterspørges sygeplejerskernes kompetencer alle steder. De er med i udlandet og hjælper de krigsramte, hjælper borgere i eget hjem, udfører akutte funktioner for at forebygge indlæggelser. Desuden lægger nutidens sygeplejesker vægt på at specialisere sig inden for bestemte områder og løbende efteruddanne sig.

Naturligvis er sygeplejersker ikke alene om at løfte de vigtige opgaver i sundhedsvæsnet, og de arbejder til hverdag heldigvis sammen med andre faggrupper, der vil det samme, og disse hjælper hinanden med at lykkes.

Men trods alle disse faktuelle forhold har mange unge mennesker, selv om de er født og opvokset i det hierarkiløse Danmark, stadig stærke forestillinger om mange fag, der egentlig slet ikke korresponderer med virkeligheden. Hvorfor?

Ja, der er løbet meget vand under broen siden Florence Nightingale satte ord på vigtigheden af hygiejnen i sygeplejen.

Harun Demirtas
Sygeplejerske

Hvordan kan det være, at vi ikke har lært vores unge, at et system slet ikke hænger sammen og falder fra hinanden, hvis man ikke anerkender vigtigheden af de forskellige faggrupper og det essentielle, enhver unik gruppe bidrager til for helheden, som for eksempel når man skal have et hospital til at fungere optimalt.

Hvis vi i Danmark gjorde os mere umage med at oplyse de uddannelsessøgende mere tidssvarende om de enkelte uddannelser, gerne i et konstruktivt samarbejde med alle faggrupperne, der dagligt arbejder med børn og unge, kunne man sagtens formidle den nødvendige viden, så vores unge mennesker i langt højere ville træffe bedre og mere kvalificerede fremtidsvalg. 

Og netop derfor tog jeg og Sydkystens Gymnasium i Ishøj i september sidste år initiativ til et karrieredags-arrangement, hvor man præsenterede bestemte faggrupper.

Det er et arrangement, jeg og skoleledelsen stolt ser tilbage på og slet ikke kunne få armene ned over, fordi succesen og stemningen blandt de unge var fantastisk, og fordi vi tydeligvis havde sat nogle gode refleksioner i gang hos de unge.

Og jeg var stolt, fordi jeg endelig fik lov til at fortælle den virkelige historie om sygeplejeverdenen og om den forskel, man kan gøre. Også til de drenge, der stod med ryggen til, som om de ikke var med, men alligevel lyttede opmærksomt. For selvfølgelig kan mænd også være sygeplejersker!

Men en ting, der virkelig overraskede mig i forbindelse med skolearrangementet, var, hvor meget de unges individuelle viden om deres forskellige karrieremuligheder og fremtidsperspektiver varierede alt efter deres baggrund. 

Jeg faldt helt tilfældet i snak med en dreng på vej til skolen om morgenen inden arrangemnetet. En ung, lyshåret, dansk dreng, der fortalte, at han ikke gik i gymnasiet, men i stedet var i lære som murer og derfor gik på en erhvervsskole. Og da jeg en time efter kom i gang med at fortælle om karrieremulighederne for fremtidens sygeplejersker og om, hvordan en arbejdsdag kan se ud, blev jeg naturligvis også overrasket over, hvor lidt viden disse unge mennesker havde om fremtidsmulighederne generelt.

Selv om de unge mennesker, jeg mødte på gymnasiet, var nogenlunde jævnaldrende med den danske dreng, der var i lære som murer, følte jeg ikke, at de havde den samme nødvendige viden og sikre fornemmelse for fremtiden, som murersvenden udstrålede.

Det er ikke nødvendigvis uddannelsessystemet, der er noget galt med. Men det viser desværre, at der er brug for et system, der kan hjælpe disse unge mennesker med at føle sig rustede til at finde deres plads i samfundet, uanset hvilken uddannelse man vælger. Og naturligvis skal forældrene inkluderes i et fremtidigt oplysningsarbejde.

Vi ved godt, at der skal komme støtte oppefra, men heldigvis får vi drukket en kop kaffe med den engagerede undervisningsminister, Merete Riisager, og den lydhøre borgmester i Ishøj, Ole Bjørnstrup.

Og jeg kan glædeligt informere alle kommuner og politikerne om, at det faktisk ikke er mangel på kompetencerne, der kan indfange disse sårbare, let retningsløse unge mennesker. For kompetencer har vi heldigvis masser af hos pædagoger, sundhedsplejersker og lærere. Det, der er brug for, er, at nogen tager opgaven på sig seriøst og gør det til deres hjertebarn, at vores unge får et reelt indblik i de muligheder, alle uddannelser rummer.

-----

Harun Demirtas er tidligere flygtning. Han har arbejdet som sosu-hjælper, assistent og er i dag sygeplejerske. Harun har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd i kreds H samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet.