Harun Demirtas: Tiden er inde til mændenes #metoo

Det er beundringsværdigt, hvordan #metoo-kampagnen har fået kvinderne til stå frem og fortælle verden om deres ydmygelser. Nu er tiden kommet til, at mænd tør gøre det samme som kvinderne, således at vi også ser på de konsekvenser, vores samfundsstruktur har for dem.

Der er ingen tvivl om, at Danmark er et af de lande, der gør sit bedste for at give kvinderne en stemme. Når der bliver lavet en kampagne i andre dele af verden for at give en stemme til tidligere oplevede minder, som man gerne vil, men ikke kan glemme, kan effekten også smitte til Danmark og pludselig blive et meget omdiskuteret emne for kvinderne. 

Jeg har under hele #metoo-kampagnen beundret kvindernes mod til at stå frem og fortælle hele verden om den ydmygelse, de har været udsat for. Det er på høje tid, at kvindernes stemme får en mere fremtrædende plads i det offentlige rum, som i mange, mange år har været helt domineret af mænd. 

Men selv om mændene stadig dominerer det offentlige rum, er mænd ikke altid gode til at stå frem og åbne munden, når de har personlige problemer og har behov. Hvis de var bedre til det, ville man måske ikke så ofte risikere at finde os hængt i et forladt, mørkt loftrum.

Det er en realitet, at kvinderne har været undertrykte og stadig nogle steder bliver det. Målet er ikke nået endnu. Ligeløn, lige adgang til topposter, debat og kampen mod vold og voldtægt er nogle af de kampe, vi ikke har vundet endnu. 

Selvom mændene stadig har topposterne, dominerer de desværre også i nogle af de triste statistikker:

Selv om mændene stadig har topposterne, dominerer de desværre også i nogle af de triste statistikker.

Harun Demirtas

I Danmark er der omkring 600 personer, der årligt dør af selvmord, og cirka 6.000 personer, der foretager et selvmordsforsøg. Af dem er 75 procent af alle selvmord i Danmark begået af mænd. 

Dette betyder, at der årligt er omkring 450 mænd, der begår selvmord i Danmark. 

Hvorfor er mænd overrepræsenteret i selvmordsstatistikken? Ifølge Center for Selvmordsforskning er der flere faktorer i samfundet, der skubber mænd til selvmord. 

For eksempel kultur og opvækst. Hvis man gennem hele sit liv har lært, at det at være ”en rigtig mand” betyder, at man altid skal have kontrol og automatisk tage forsørgerrollen i et hjem og ikke sige til og bede om hjælp for at undgå at blive stødt eller krænket, kan det gøre det sværere for en mand at også acceptere og tackle livets forskellige faser, hvor der helt naturligt for alle også vil være nedgang.

Eller ensomheden. Når man går fra sin partner eller bliver skilt. Undersøgelserne viser nemlig, at kvinderne har større sociale netværk end mænd og ikke mindst er bedre til at bede om hjælp eller italesætte deres behov. Har man også børn, er kvinder også her bedre stillet, for så undgår de ensomheden derhjemme, fordi retten højst sandsynligt vil give børnene til moren.

Mange ældre mænd er ensomme. Hvis man er tilbage som enlig og har mistet konen, som sørgede for omgangskredsen og var det sociale anker, så kan det være svært for en ældre herre pludselig at skulle skabe sin egen. Og tanken om at flytte til et plejehjem og forlade sit hjem er endnu en trussel.

Mænd dør, hvis de ikke åbner munden!
Der er ingen tvivl om, at det er mændenes ansvar at åbne munden. Men vi skal også huske, at selvom det er i Danmark, vi lever, er tanken om, hvordan en mand bør være, og hvad maskulinitet vil sige, ikke væk endnu. Derfor kan det også være svært for os mænd at åbne munden og bede om den hjælp, vi har brug for. 

Derfor har vi brug for kampagner og viden, der kan gøre op med det ”image”, så vi også kan føle, at det naturligvis er okay at sige, at man har brug for hjælp. 

Har vi haft #metoo-kampagner og lagt øre til de mest triste hændelser, betyder det også, at det er lykkedes os som samfund at skabe den platform og plads til kvinder, så de tør stå frem og give deres stemme til de mest forfærdelige minder. Det er godt. Men vi skal huske også at give plads til de mænd, der har det skidt.

-----

Harun Demirtas er tidligere flygtning. Han har arbejdet som sosu-hjælper, assistent og er i dag sygeplejerske. Harun har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd i kreds H samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet.