Harun Demirtas: Vi har brug for alle på arbejdsmarkedet, tørklæde eller ej

KOMMENTAR: Marie Krarup og DF's forslag om at forbyde tørklæder på offentlige arbejdspladser er dybt grotesk og vil i sidste ende ekskludere muslimer fra arbejdsmarkedet, mener Harun Demirtas.

Marie Krarup skriver i et af sine indlæg til Altinget, at muslimske tørklæder bør forbydes på de offentlige institutioner som hospitaler og skoler. Hun argumenterer dog ikke sagligt for, hvorfor en patient eller ældre dame, der får hjælp af en offentligt ansat hjemmesygeplejerske, skulle få bedre pleje af en ikketørklædebærende sygeplejerske.

Det er besynderligt, ja, ubegribeligt, at en politiker som hende, der i stedet for at tage sig af de store mængder af problemer, der allerede eksisterer nu, hellere vil skabe endnu flere problemer, der faktisk slet ikke afspejler hverken borgernes eller de ansattes virkelighed.

Vi har ingen problemer med tørklæder. Vi har problemer med politikere, der stiller forslag, som ikke løser virkelighedens problemer.

Hvordan har hun egentlig tænkt, at hele sundhedsområdet skulle køre, hvis man på en gang havde forbudt de sundhedsfaglige at bære tørklæde? Ville fru Jensen få hjælp endnu hurtigere? Vil der komme flere kollegaer? Bliver opgaverne mindre komplekse?

Jeg synes, det er trist, at politikerne i stedet for at sørge for, at ingen ældre dør ensomme hjemme, hellere vil arbejde for, at de må dø alene og ikke få hjælp, fordi frygten for de fremmede trumfer deres sunde fornuft.

Ethvert sundt og fornuftigt tænkende menneske bør vide, at for fru Jensen, der er syg og svag, er det aldrig sygeplejerskens tørklæde, der er afgørende for hendes pleje og behandling. Det afgørende er, om hun har lyst til at hjælpe hende, holde hende i hånden og alle sygeplejerskens øvrige faglige kompetencer.

Marie Krarup argumenterer derudover med, at hun hellere vil have, at de skal gå rundt med smykker med religiøse symboler end tørklæder. Det viser, at hun intet begreb har om området. For som ansat er det faktisk smykkerne, man som det første får besked på at tage af på grund af hygiejnen.

Hvis de muslimske sundhedsfaglige en dag bliver tvunget til ikke at møde op på arbejde på grund af dette forslag, har jeg som en af repræsentanterne for 23.000 sygeplejersker lyst til at spørge: Hvordan er det mon tænkt, at det økonomisk skulle hænge sammen for samfundet pludselig at undvære de tørklædebærende kollegaer på arbejdet?

Er det bedre at undvære dem på arbejdsmarkedet og have dem på kontanthjælp, fordi de ikke må arbejde med et tørklæde? Har samfundet nogen interesse i at forsørge ressourcestærke mennesker med uddannelser, der er brug for?

Og hvordan skulle vi få mere velfærd af at ekskludere nogen fra arbejdsmarkedet, deres kræfter på velfærdsområdet og skatteindtægterne fra dem?

Jeg synes det er grotesk, at den slags kan komme på den politiske dagsorden.

Danmark har brug for hver og en på arbejdsmarkedet, uanset om de har tørklæde på eller ej.

Offentlige institutioner som hospitaler må aldrig vælge en ansat fra, bare fordi deres påklædning er anderledes end de flestes. Det er kompetencer og faglighed, der er afgørende. Og jo mere forskellighed der er, jo bedre er samfundet afspejlet i de offentlige institutioner.

Tema: Kommentarer

Forrige artikel Jarl Cordua: En valgsejr til Løkke kræver snarlig samling i blå blok Jarl Cordua: En valgsejr til Løkke kræver snarlig samling i blå blok Næste artikel Lisbeth Knudsen om Falck-sag: Kommunikation kørt etisk af sporet Lisbeth Knudsen om Falck-sag: Kommunikation kørt etisk af sporet