Henrik hvem? Bundsolid byrådsveteran er ny beskæftigelsesordfører for S

PORTRÆT: En hård kerne af ordførere fra S, V og DF har defineret beskæftigelsespolitik i et årti. Henrik Møller er castet som den diskrete slider, der kan fastholde konsensus, mens han overlader avisforsiderne til sin minister.

Henrik Møller optræder ikke i billedarkiverne, så vi har valgt at illustrere artiklen med en selfie fra hverdagen på Christiansborg.
Henrik Møller optræder ikke i billedarkiverne, så vi har valgt at illustrere artiklen med en selfie fra hverdagen på Christiansborg.Foto: Privat
Søren Elkrog Friis

Historisk set har der været kamp om posten som beskæftigelsesordfører i Socialdemokratiet.

"Lige så vel som alle vil være erhvervsordfører i Venstre, er der typisk rigtig mange, som gerne vil være beskæftigelsesordfører i Socialdemokratiet," som en centralt placeret kilde i partiet siger det.

Derfor kan det overraske, at det er det nyvalgte - og i offentligheden nærmest ukendte - folketingsmedlem Henrik Møller (S), som er udpeget til posten efter den mindre rokade, udløst af minkskandalen, som har placeret Leif Lahn Jensen som gruppeformand.

{{toplink}}
Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Det er oplagt at søge forklaringen i de socialdemokratiske kaffeklubber, hvor ledelsesposter og attraktive ordførerposter traditionelt fordeles efter forhandling.

Leif Lahn Jensen tilhører 'morgenmadsklubben', som har kæmpet for, at han skulle være gruppeformand. Henrik Møller hører derimod til i 'netværket' - Mette Frederiksens gamle kaffeklub, som også tæller beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Uden kaffeklubberne kunne pilen meget vel pege på den erfarne MF'er Lennart Damsboe-Andersen, som er veteran i Beskæftigelsesudvalget, næstformand i folketingsgruppen og arbejdsmiljøordfører.

Damsboe-Andersen har nu fået tilføjet ordførerskabet for social dumping, som indtil rokaden lå under beskæftigelsesordføreren.

Driftssikker og bundsolid
Der er ingen tvivl om, at det interne regnskab mellem kaffeklubberne har haft stor betydning for valget af Henrik Møller som beskæftigelsesordfører.

Dokumentation

Politikeren og privatpersonen

  • Henrik Berggren Møller, født 16. november 1965 i Helsingør (55 år)
  • Søn af tidligere underviser Niels-Heine Berggren Møller og sygehjælper Lone Møller, som sad i Folketinget for Socialdemokratiet fra 1987-2011.
  • Gift med Laura Aare Nielsen. Parret har børnene Kasper på 17 år og Emma på 13.

Uddannelse

  • Studentereksamen, Helsingør Gymnasium

Karriere

  • Uuddannet lærer, Nordvestskolen, Helsingør, 2004-2005
  • Konsulent, Socialdemokratiets partikontor, 1999-2004
  • Højskolelærer, Roskilde Højskole, 1992-1999
  • Lagermedarbejder, Dansk Bisquit Company, 1986-1987 

Politisk karriere

  • Medlem af byrådet i Helsingør Kommune for Socialdemokratiet 1986-1993 og 1998-2019
  • Viceborgmester i Helsingør 2006-2019, i perioder gruppeformand og politisk ordfører for Socialdemokratiets byrådsgruppe, formand for Socialudvalget og Kultur- og Turismeudvalget, medlem af Økonomiudvalget, Ejendoms- og Miljøudvalget, Børne- og Ungeudvalget og Idrætsudvalget.
  • Valgt til Folketinget i 2019
  • Boligordfører 2019-nov 2020
  • Turismeordfører fra 2019
  • Næstformand for Kulturudvalget fra 2019

Privat-Henrik

  • Bor i et byhus fra 1727 i Helsingør, som kræver løbende og nænsom vedligeholdelse.
  • Slapper af med en fiskestang ved foden af Kronborg.
  • Er hyppig gæst på stadion, når FC Helsingør spiller.
  • Musikmenneske. Phil Collins - især det gamle Genesis, Oh Land, Tom Waits og Van Morrison står forrest i samlingen. Koncerter skal helst være heavy. Spiller dog ikke selv.
  • Har købt den nye Thomas Piketty, men finder den tung at komme i gang med. Læser hellere Sven Brinkmann eller krimier af Lars Kjædegaard.
  • Bruger meget tid i køkkenet, er især stolt af sine spanske tapas.
  • Streamer 'The Crown' med sin kone og 'Stranger Things' med sine børn. Derudover svært begejstret for den norske krimiserie 'Wisting'.

0:000:00