Syv svar fra ministeren på de syv største socialpolitiske udfordringer

STATUS: Antallet af underretninger er eksploderet, plejefamilierne bliver ældre, og udgifterne til anbringelser falder. Altinget har gennemtygget årets socialpolitiske redegørelse og giver dig de vigtigste pointer her.

Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

S-regeringens fokus på anbringelsesområdet får fornyet luft under vingerne med dette års forsinkede socialpolitiske redegørelse. Den socialpolitiske statusrapport har denne gang særligt fokus på anbragte unge, der ifølge rapporten blandt andet klarer sig dårligere end deres jævnaldrende i skolen.

Det er dog langtfra den eneste interessante konklusion i den 277 sider lange rapport. Altinget har gennemlæst rapporten og sætter her spot på de mest interessante pointer og de – måske – oversete pointer.

Samtidig har vi spurgt social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), hvilke indsatser hun vil sætte i værk for at løse nogle af de udfordringer, som rapporten sætter spot på.

1. Antallet af underretninger eksploderer
En af de mest markante pointer fra gennemgangen af socialrapporten er stigningen i antallet af underretninger om børn og unge. Kommunerne modtog i 2016 lidt mere end 127.000 underretninger, og det er en stigning på 30.000 ekstra sammenlignet med 2015.

Underretningerne kommer primært fra fagpersonale i dagtilbud eller sundhedsplejen.

Antallet af underretninger er steget kraftigt. En forsker peger på, at der ikke er noget i forskningen, der viser, at antallet af udsatte børn, der har brug for hjælp, er steget, og hun frygter derfor, at de mange underretninger kan betyde, at sagsbehandlerne overser de børn, der har brug for hjælp, eller at de får hjælpen for sent. Deler du den frygt, eller hvordan ser du på stigningen? Er det noget, der skal gøres noget ved?

2. Plejefamilierne bliver ældre 
Det er en velkendt problemstilling, at der rundt om i landets kommuner er problemer med at rekruttere nye plejefamilier. Det er ifølge redegørelsen ikke den eneste udfordring, der præger området. Plejefamilierne bliver nemlig også ældre. 52 år gammel var den gennemsnitlige plejeforælder i 2017, og det er en stigning på seks år sammenlignet med år 2000.

Ved pressemødet på Josephine Schneiders Børnehjem i dagene efter nytårstalen adresserede Mette Frederiksen udfordringerne med at rekruttere plejefamilier og fortalte blandt andet, at regeringen vil se på plejefamiliernes vilkår i forbindelse med lanceringen af deres planer for anbringelsesområdet. Socialdemokratiet foreslog i socialudspillet ’Altid på børnenes side’ før valget blandt andet at etablere en ny lønmodel for plejefamilierne, der skal sikre bedre lønforhold og derved gøre det mere attraktivt at være plejefamilie.

Dokumentation

Socialpolitisk Redegørelse 2019

Den årligt tilbagevendende statusrapport om indsatserne i dansk socialpolitik sætter denne gang ekstra fokus på anbragte unge. Du finder hele rapporten her.


0:000:00