Her er de digitale detaljer på finansloven

AFTALE: Det skal undersøges, om der skal laves nyt it-system for bilafgifter, og erhvervslivets byrder skal lempes. Her får du finanslovsaftalen fra et digitalt perspektiv.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Kasper Kaasgaard

Aftaleteksten for næste års finanslov gemmer en god håndfuld mindre digitale tiltag, men ingen store nyheder. Altinget gennemgår teksten her.

Skatteministeriet skal lave en forundersøgelse af behovene, hvis der skal laves nye it-systemer for bilafgifterne. Det er der afsat fem millioner kroner til i finansloven for 2019. Allerede i første halvår af 2019 vil regeringen og Dansk Folkeparti gøre status på forundersøgelsen.

På sundhedsområdet er der to digitale detaljer. Den første er et referenceprissystem, der skal sikre, at medicinudgifterne ikke stiger mere end i de lande, vi sammenligner os med. Det system skal it-understøttes, og det er der afsat 8 millioner kroner til næste år, stigende til 12,5 millioner de næste tre år.

Referenceprissystemet træder i kraft i 2020.

Regeringen og Dansk Folkeparti har også fundet penge til en digital vandrejournal til gravide. Den følger op på regeringens fødselsudspil og skal hjælpe med at opspore tidlige tegn på fødselsdepressioner.

Blinde borgere kan glæde sig over, at regeringen og DF har fundet 30 millioner kroner over de næste fire år til at udvikle digitale løsninger, herunder øget tilgængelighed på apps, målrettet blinde.

Digital omstilling af erhvervet
Aftalen indeholder en række initiativer, der skal give erhvervslivet bedre vilkår. I indledningen til det punkt skriver regeringen og DF, at de vil styrke den digitale omstilling af en række erhverv herunder turisme, fødevarer, søfart, handel og de grønne erhverv.

Den formulering dækker blandt andet over 40 millioner kroner om året i 2019 og 2020 plus 25 årlige millioner 2021-2022, som er sat af til at nedsætte erhvervslivets byrder.

Læs mere: Mange revisorer bøvler med digital indberetning til det offentlige

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00