Her er kredsen, som skal dele regningen mellem fonde og universiteter

FONDE: Fem store private forskningsfonde har fået plads i ministeriets nye Forum for Forskningsfinansiering, som skal finde løsning på følgeomkostninger ved ekstern forskning. Ikkeinviterede aktører vil ikke udstede garantier om at følge eventuelle anbefalinger fra forummet.  

Novo Nordisk Fonden er en af de forskningsfonde, som har fået plads i ministeriets nye udvalg, som skal afklare indirekte omkostninger ved eksternt finansieret forskning på landets universiteter.
Novo Nordisk Fonden er en af de forskningsfonde, som har fået plads i ministeriets nye udvalg, som skal afklare indirekte omkostninger ved eksternt finansieret forskning på landets universiteter.
Toke Gade Crone Kristiansen

Uddannelses- og Forskningsministeriet afholder i slutningen af november det første møde i det forum, som skal afklare, hvordan regningen for ekstern forskning udført på landets universiteter skal fordeles.

Kommissoriet og deltagerne i det nye forum ligger nu fast.  

Carlsberg, Novo Nordisk-, Lundbeck-, Velux- og Villum fondene har alle fået plads ved bordet sammen med alle landets universitetsrektorer og de tre store offentlige forskningsfonde.

Fra to mindre private forskningsaktører, som ikke har fået plads ved bordet, lyder der tøvende meldinger på, om man vil følge eventuelle anbefalinger om inddirekte omkostninger. 

Alle rektorer på plads
Det bliver et forum, hvor de private fonde kommer til at være i undertal. 

Der er nemlig kun blevet plads til fem af de største forskningsfonde i Forum for Forskningsfinansiering, fremgår det af kommissoriet. 

Omvendt er mindre donorer til offentligt finansierede forskningsinstitutioner som Kræftens Bekæmpelse, Trygfonden, Leo Fondet og Aarhus Universitetsfond blevet fundet for lette. 

Forum for Forskningsfinansiering er blevet etableret af ministeriet i kølvandet på debatten, om hvordan eksterne finansiering påvirker den offentligt udførte forskning – ikke mindst debatten om følgeomkostninger for universiteterne. 

Universiteterne har i den forbindelse advaret om, hvordan den stadigt stigende andel af eksternt finansierede midler lægger pres på universiteternes ressourcer, fordi der ikke kompenseres fuldt ud for afledte omkostninger. 

Dokumentation

Forum for Forskningsfinansiering sammensættes af: 

- Et medlem udpeget af Carlsbergfondet 

- Et medlem udpeget af Lundbeckfonden 

- Et medlem udpeget af Novo Nordisk Fonden 

- Et medlem udpeget af Velux Fonden 

- Et medlem udpeget af Villum Fonden 

- Rektor for Aalborg Universitet 

- Rektor for Aarhus Universitet 

- Rektor for Copenhagen Business School 

- Rektor for Danmarks Tekniske Universitet 

- Rektor for IT-Universitetet 

- Rektor for Københavns Universitet 

- Rektor for Roskilde Universitet 

- Rektor for Syddansk Universitet 

- Formand for Danmarks Frie Forskningsfond 

- Formand for Danmarks Grundforskningsfond 

- Formand for Danmarks Innovationsfond 

Forummet mødes som udgangspunkt to gange årligt. 

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.


Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00