Historien om dengang Holger K. og konen sagde nej til Unionen

Denne særudgave af den europæiske podcast præsenterer den tidligere SF-formands personlige historie om de danske EU-forbeholds tilblivelse for 30 år siden. Om få dage skal vi stemme om at afskaffe et af dem. 

Umiddelbart efter det nationale kompromis om de danske EU-forbehold var SF's formand ikke altid lige populær på den røde talerstol.
Umiddelbart efter det nationale kompromis om de danske EU-forbehold var SF's formand ikke altid lige populær på den røde talerstol.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Holger K. Nielsen er vel den eneste danske toppolitiker, der kan bryste sig af at have vundet både en ja- og en nejkampagne op til folkeafstemninger om Danmarks forhold til EU.

Det var i høj grad takket være den daværende formand for Socialistisk Folkeparti, at et lille flertal af danskerne stemte nej til Maastrichttraktaten 2. juni 1992 - og han spillede igen en vigtig rolle, da en ny folkeafstemning 18. maj året efter vendte resultatet til et ja.

Men det var mildest talt ikke alle på den yderste venstrefløj, der var imponerede over Holger K. Nielsen og hans medvirken til det nationale kompromis, der skabte Edinburgh-aftalen med de danske EU-forbehold.

”Jeg var godt klar over, at jeg var en kontroversiel person mange steder på det tidspunkt.”

Sådan begynder den tidligere partiformand sin historie i den lydfortælling, du får at høre i ugens europæiske podcast.

Lyt til Holger K. Nielsens intense beretning om dengang han gik fra den ikoniske parole ”Holger og konen siger nej til Unionen” til at få kylet tomater i hovedet under sin 1. maj-tale i Fælledparken.

Det er nemlig også historien om, hvordan Danmark fik det forsvarsforbehold, vi skal stemme om igen her 30 år senere.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Holger K. Nielsen

Fhv. MF (SF), minister og partiformand
cand.mag. i samfundsfag og dansk (Københavns Uni. 1979)

0:000:00