HK Privat: Overenskomster er et brækjern til mere barsel til far

Af Simon Tøgern
Formand, HK Privat

I 1984, da jeg fik min søn Teis, var der ikke noget, der hed farbarsel. Det betød i praksis, at jeg hverken havde ret til at holde fri eller få løn i forbindelse med mit barns fødsel.

Men det scenarie var jeg mildest talt ikke tilfreds med. Derfor lavede jeg en finte, som forhåbentlig hører sig en anden tid til, hvor jeg sørgede for at blive arbejdsløs i en periode på to til tre måneder, indtil de ringede fra min fagforening, Dansk Litografisk Forbund, og gav mig et kollegialt, men bestemt opkald om, at nu var det på tide at gå på job igen.

Det er heldigvis sket meget siden, og vi har med overenskomstforhandlingerne fået indført forbedringer og rettigheder, som i 1984 syntes meget langt væk. Og hvor er vi så i 2020?

Den sværeste udfordring er dog den, hvor mor gerne vil have orloven. Her er der virkelig et arbejde, der skal gøres, i forhold til at ændre opfattelsen af, at forældreorloven i udgangspunktet er morens.

Simon Tøgern
Formand, HK Privat

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at vi i industriforliget, som er aftalen om overenskomst for cirka 230.000 medarbejdere, der faldt på plads 9. februar i år, fik tre ugers ekstra farbarsel med fuld løn.

Eller skrevet fuldstændig korrekt: Tre ugers ekstra forældreorlov øremærket til den forælder, der ikke holder barselsorloven. Der vil dog oftest være tale om en mand.

Fører til ulige løn
Håbet er, at det vil gøre det lettere for familierne at få en mere lige fordeling af orloven, fordi vi står i en situation, hvor mor i gennemsnit tager ni gange så meget barsel, som far gør.

Og vi skal tage det alvorligt, fordi stort set alle forklaringerne på uligeløn starter og ender med det faktum, at mødrene tager så stor en overvægt af barslen. Det koster kvinderne et kæmpe lønefterslæb – de får typisk ikke en lønstigning lige op til barsel, under barslen og heller ikke, når de vender tilbage igen, fordi de jo har været væk fra arbejde. En helt urimelig "børnestraf".

Når man deltager i debatten om den skæve fordeling af barsel og forældreorlov, møder man mange mere eller mindre lødige argumenter for, hvorfor det er, som det er.

Det, som jeg særligt kan se nogen fremføre er for eksempel, at far slet ikke er interesseret i at holde forældreorlov, og da EU-direktivet om to måneders øremærket barsel til begge forældre blev præsenteret, gik der da heller ikke lang tid, før ordet "tvangsbarsel" blev brugt i flere medier og af såkaldte liberale politikere.

De mente, at det var et stort overgreb på familierne, og at familierne nu ville miste de to måneders forældreorlov, fordi far, selvom han fik ret til det, "selvfølgelig" ikke ville benytte sig af den ret.

Liberales argument er en fejlslutning
Jeg vil tillade mig at konstatere tørt, at det er en fejlslutning.

Faktum er, at når vi spørger vores mandlige medlemmer, som vi for eksempel gjorde i en stor Epinion-undersøgelse i 2018, vil de faktisk gerne holde mere barsel, end de gør. Da vi spurgte dem ind til ønsket om en mere ligelig fordeling, svarede hele 61 procent af mændene, at barslen bør fordeles mere ligeligt mellem kønnene.

Samtidig viser tallene også, at mere end halvdelen af de mandlige HK Privat-medlemmer mellem 25 og 45 år, der har børn, holdt under en måneds orlov i forbindelse med deres yngste barn. Omvendt holdt otte ud af ti kvinder i samme aldersgruppe mindst ni måneders orlov.

Alt sammen er næppe særlig overraskende. Kvinden står for amningen og har indtil nu haft skrevet 18 ugers øremærket barsel ind i loven (4 uger før fødsel og 14 uger efter). Men HK Privats mænd vil gerne have mere. Godt halvdelen svarer, at de i forbindelse med deres yngste barn gerne ville have holdt en længere orlov, end de gjorde.