Højere afgifter gør ikke populære elbiler dyrere

BAGGRUND: Registreringsafgiften for elbiler stiger ved årsskiftet. Alligevel vil nogle af de mest solgte elbiler fortsat koste stort set det samme. El-hybridbiler og Teslaer bliver til gengæld mærkbart dyrere.

Den aktuelt lave registreringsafgift for elbiler og plug-in-hybridbiler står til at stige de kommende år. Men prisen for de mindste elbiler stiger kun meget lidt på den korte bane.
Den aktuelt lave registreringsafgift for elbiler og plug-in-hybridbiler står til at stige de kommende år. Men prisen for de mindste elbiler stiger kun meget lidt på den korte bane.Foto: Thomas Lekfeldt/ Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Afgiften på elbiler er blevet et varmt emne på Christiansborg, i takt med at udløbsdatoen for den aktuelt lave registreringsafgift på elbilerne nærmer sig.

Ved årsskiftet står registreringsafgiften for elbiler til at stige fra 20 procent af den almindelige registreringsafgift til 40 procent for så frem mod 2022 at blive trappet op til 100 procent.

Den kendsgernin, kombineret med udsigt til et efterår med politiske forhandlinger om regeringens kommende klimaplan, har fået såvel en samlet opposition som regeringspartiet Liberal Alliance til at gå i brechen for at fastholde et lavt afgiftsniveau på elbiler.

I slutningen af august var klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) afvisende over for idéen.

Men siden er han blødt op og har meldt sig parat til at se på en forlængelse af de lave afgifter. Han og regeringen ønsker ikke mindst at gøre noget, der kan gavne de små og mellemstore elbiler.

"Vi deler alle sammen en fælles målsætning om, at vi gerne vil gøre noget for elbilerne. Og jeg er ikke mindst optaget af at gøre noget for små og mellemstore elbiler," lød det blandt andet fra ministeren i et samråd forrige fredag.

Prishop på 16 kroner
Netop den prioritering kan give regeringen lidt ekstra tid at løbe på. Det er i hvert fald en målsætning, som på den korte bane ikke nødvendigvis vil volde de store udfordringer at indfri. 

For selv om registreringsafgift for elbiler står til sit første spring opad efter nytår, så betyder det ikke nødvendigvis, at alle elbiler bliver dyrere. I praksis vil prisstigningen på en række små og mellemstore elbiler i første omgang kun være marginal eller i hvert fald begrænset.

Det skyldes primært, at elbiler ud over den lave registreringsafgift også har et fradrag for bilens batterikapacitet, som fortsætter uændret til og med 2021.

Dokumentation

INDFASNING AF HØJER AFGIFT FOR ELBILER

Regeringen indgik i april 2017 en aftale med S og R om at udskyde  indfasningen af de almindelige afgifter på elbiler. Enten indtil at der var solgt yderligere 5.000 elbiler opgjort fra 1. januar 2016 eller indtil 1. januar 2019.

I perioden frem til 2019 er registreringsafgiften for elbiler forblevet på 20 pct. af de almindelige afgifter plus bundfradrag. Efter 1. januar 2019 vil det stige til 40 pct. minus bundfradrag på 10.000 kr., i 2020 vil det være 65 pct., 90 pct. i 2021 og 100 pct. i 2022.

Her til kommer, at elbiler fortsat vil nyde godt af et batterifradrag frem til 2021 på 1.700 kroner per kilowatt. Dog med et loft på fradraget, så det kun ydes op til 45 kilowatt.

Også plug-in-hybridbilerne indfases gradvist frem mod 2022, men efter andre principper.

INDFASNING AF AFGIFT FOR PLUG-IN-HYBRIDER

En plug-in-hybridbil er i motorregistret angivet med en ren brændstofeffektivitet for enten benzin eller diesel opgjort i kilometer per liter og et elektrisk forbrug opgjort i Wh per kilometer.

Begge tal er fundet på baggrund af en testcyklus, hvor der både køres på el og på brændstof. Energiforbruget bag de to tal stammer kun fra det ene drivmiddel, mens den kørte distance over testcyklussen kommer fra begge drivmidler. Derfor giver tallene for hvert af de to drivmidler indtryk af en uforholdsmæssigt høj energieffektivitet, da energiforbruget fra det andet drivmiddel tælles som nul.

Derudover udregnes til brug for registreringsafgiften en samlet brændstofeffektivitet i kilometer per liter, der medregner energiforbruget fra både el og brændstof, og hvor det elektriske energiforbrug omregnes til kilometer per liter ud fra benzinens energiindhold. Den samlede beregnede brændstofeffektivitet er derfor lavere end den rene brændstofeffektivitet.

Anvendes den samlede brændstofeffektivitet i beregningen af registreringsafgiften, fås et mindre nedslag og dermed en højere afgift end ved at bruge den rene brændstofeffektivitet.

I 2018 skal en plug-in-hybridbil betale 20 procent af afgiften, udregnet med den samlede beregnede brændstofeffektivitet, og 80 procent med den rene brændstofeffektivitet. Fordelingen er 40-60 i 2019, 65-35 i 2020 og 90-10 i 2021, indtil der fra 2022 kun bruges den samlede brændstofeffektivitet. 

Kilde: Klimarådet


0:000:00