Hørevirksomhed: Behandlet høretab er fitness for hjernen

Af Søren Nielsen

Administrerende direktør i William Demant

Jeg følger debatten herinde på Altinget og ser mange åbne døre, som jeg synes skal lukkes yderligere op.

Det glæder mig, at politiker, foreningsformand og øre-, næse-, halslæge alle konstaterer, at ubehandlet høretab på den ene eller anden måde har store konsekvenser, og at vi skal gøre noget for området. Jeg vil i den forbindelse gerne kigge frem i tiden.

I de næste år vil den ældre del af befolkningen stige voldsomt – med over en halv million når vi kommer 40 år frem, ifølge Danmarks Statistisk. At vi lever længere betyder, at langt flere får behov for at få tilpasset høreapparat, og hvis vi ikke gentænker vores behandlings-setup betragteligt, vil vi stå over for det kedelige valg mellem kvantitet og kvalitet.

Ser vi stort på kvaliteten, og går efter kvantiteten, bliver det dyrere på sigt - for omkostningerne ved ringe behandling af høretab er betydelige. Omvendt er gevinsterne ikke svære at få øje på.

Mange gevinster ved bedre hørelse

Behandlet høretab er ren fitness for hjernen.


Mit bud på en løsning er en yderligere privatisering af hørerehabilitering.

Søren Nielsen

Administrerende direktør i William Demant

Både danske og internationale undersøgelser samt erfaringer fra praksis viser, at fordelene ved at behandle er mange og ganske attraktive for alle: Ikke kun for dig, mig og den stærkt stigende hørebehandlingskrævende befolkning (spørgsmålet er ikke, om vi får høretab, men hvornår), men også for den hørehæmmedes pårørende, omgivelser, ja hele samfundet som sådan.

Der er to nøglegevinster ved at tilbyde den enkelte forbedrede kommunikationsevner:

• Højere beskæftigelse og indtjening, længere i arbejde og flere karrieremuligheder
  Længere tid i egen bolig og forebyggelse af kognitive lidelser senere i livet
• Når hørehæmmede bruger høreapparater, har det den fordel, at man skal anstrenge sig mindre i sociale sammenhænge, og en mere aktiv og social dagligdag øger livskvaliteten.

Hvis man som hørehæmmet ikke bruger høreapparater, fordi kvaliteten af apparaterne er for dårlig - eller man slet ikke har fået behandling - har det omvendt meget negative konsekvenser.

Man trækker sig fra sociale sammenhænge og følgerne er alvorlige: Ensomhed, social isolation, arbejdsløshed og risiko for udvikling af depression og demens.

Når vi ikke tilbyder den nyeste og bedste teknologi, så bliver behandlingen også derefter. Ved at slække på kvaliteten kommer vi til at stå med dyre udgifter til medmennesker, der ikke længere kan passe et job eller blive i egen bolig - og generelt har det dårligt.

Men hvordan bevarer vi kvaliteten, når alt peger på, at der også bliver et behov for at tilpasse flere høreapparater?


Mit bud på en løsning er en yderligere privatisering af hørerehabilitering. De mere komplicerede høretab, patienter i forskningsforløb og børn skal fortsat behandles på hospitaler, mens borgere med relativt ukomplicerede høretab med fordel kan gå direkte i behandling i en privat høreklinik.

For at alle skal få adgang til behandling, skal vi bevare et vist niveau af tilskud, for eksempel indkomstafhængig, men vi må hen imod en større egenbetaling.

Ved at fastholde en kombination af et offentligt tilskud og egenbetaling skaber vi råderum til at holde og endda hæve kvaliteten. Et yderligere og nødvendigt skridt i den retning er opgradering af audiologiske uddannelser og certificering af audiologier - initiativer som allerede i dag er sat i søen.

Danmark som udstillingsvindue

Men har vi da ikke verdens bedste hørebehandling allerede – skal vinduet ikke bare pudses lidt med kortere ventetider og nyere teknologi?

Nej, det er ikke nok. Vi er nødt til at vise, at vi har skabt et behandlingssystem, som kan håndtere fremtidens udfordringer med tæt ved eksplosivt stigende ældrebefolkning, medfølgende hørebehandling og risiko for stigende udgifter til at behandle følger af ubehandlede høretab.

Hos William Demant er vi først og fremmest optaget af, at vores produkter gør en positiv forskel for de, der lever med høretab. Dernæst vil vi gerne bruge Danmarks hørerehabilitering som et udstillingsvindue.

Danmark har fostret tre af verdens seks førende høreapparatsproducenter, som investerer massivt i udvikling og konstant forbedring af teknologien, således at der står ”made in Denmark” på over halvdelen af alle høreapparater i verden.

Vi skal kunne tage hele verden hjem og vise kvalitet, effektivitet og et velfungerende kopierbart behandlings-setup. Der er stor efterspørgsel - bare i denne måned har vi haft besøg fra Ukraine, og næste måned bliver det Sydkorea.

Også i vores nære miljø, eksempelvis Tyskland og Holland, bliver vi ofte spurgt om at fremvise vores bud på fremtidens velfungerende behandlings-setup. Forestil dig det scenarie, at vi ikke kunne fremvise en velfungerende vindmøllepark og forsyningssystem, hvis vi blev spurgt?

Hvis vi ikke kan vise udlandet, at vi i vores hjemmemarked benytter den nyeste teknologi og mest fremsynede behandling, så har vi en dårlig case, som er skidt for det danske samfunds helbred.