Hofor: Vi neddrosler for biomassen, når andre kilder er billigere

Af Charlotte Søndergren
Planchef, Hofor

Altinget har den seneste tid kørt en debatrunde om brugen af biomasse. Hos Hofor har vi fulgt nøje med. Vi finder debatten vigtig og bidrager gerne med et indblik i, hvordan tingenes tilstand er hos os i København.

Som Danmarks største varmeselskab tænker vi både grønt, sikkert og billigt på vegne af vores 600.000 kunder. Og det gælder både på kort og langt sigt.

Stuerne skal holdes lune hos alle. Hver dag gennem hele fyringssæsonen. Også når vinden ikke blæser. Samtidig skal det ske så klimavenligt som overhovedet muligt.

Og endelig skal den sikre og grønne forsyning leveres så omkostningsbevidst billigt som muligt af hensyn til kundernes pengepung.

Det gælder også om både 20 og 30 år. Det er svært at forudse, hvordan energimikset vil se ud til den tid, men vi er sikre på, at vi skal gå efter en flerstrenget strategi og ikke kun satse på biomassen.

Vores geotermianlæg lærte os meget. Efter mere end ti års indsats kan vi konkludere, at det, andre betegner som en gratis vedvarende energikilde, foreløbigt har vist sig at være alt andet end gratis.

Charlotte Søndergren
Planchef, Hofor

Store varmepumper, elpatroner, energilagring og geotermi vil spille væsentlige roller. Derfor er vi aktivt med til at udvikle og modne disse teknologier.

Det sker nemlig ikke af sig selv, selvom rigtig mange i disse år taler utrolig meget om, hvordan især varmepumperne og geotermien ’bare’ skal implementeres nu.

Langt fra 5 til 3.000 MW
Derfor stillede vi os sammen med de andre varmeselskaber i hovedstadsområdet i 2015 i spidsen for et stort eupd-projekt, der skal give os alle i Danmark flere erfaringer med de store varmepumper i fjernvarmesystemet.

Og derfor driver vi sammen et geotermisk demonstrationsanlæg. Og endelig er Hofor også en af partnerne i Energy Lab Nordhavn, hvor vi arbejder på at udvikle fremtidens smarte løsninger på nettene og med kunderne som input.

De tre store udviklingsprojekter giver os vigtige erfaringer med virkeligheden.

Undervejs i arbejdet først med analyse, så business case og i dag projektering kan vi for eksempel konstatere, at store varmepumper i en størrelse som den, der er brug for i en storby som København, er langt dyrere, end hvad der ellers er gængs opfattelse i sektoren.

Den første af de to 5 MW-varmepumper, som vi nu er ved at installere, bliver således langt dyrere end først estimeret.

Og i denne demoversion, som vi er ved at etablere, er det ikke en guldrandet forretning – det er tilsætning, som vi dog forventer, bliver vendt til positiv økonomi på den længere bane.

Og for igen at give virkelighedens perspektiv, så skal der mange hundreder af disse pumper til, hvis vi skal dække vores kunders varmebehov på op mod 3.000 MW på en bidende kold frostdag.

Det vil blive vanvittig dyrt. Vi har altså endnu et godt stykke vej foran os her i hovedstaden, og jeg vil gætte på, at det samme gælder i landets andre store byer.

Flere bump på vejen
Vores geotermianlæg har lært os meget.

Efter mere end ti års dedikeret indsats kan vi konkludere, at det, andre betegner som en gratis vedvarende energikilde, foreløbigt har vist sig at være alt andet end gratis.

Vi tror stadig på, at geotermi kan komme til at spille en rolle i fremtidens varmeforsyning af København, men realistisk set bliver der tale om en mindre andel, og også her har vi arbejde foran os med bare at nå de første 100 MW.

Spildvarme vil vi også gerne bringe fra ønsketænkning til virkelighed. Udfordringer er der dog også her.

Spildvarmen skal i udgangspunktet indgå på lige vilkår med andre produktionsteknologier, men de kunder, vi er i dialog med omkring spildvarme, vil typisk meget gerne levere i sommerhalvåret, hvor vores behov er yderst begrænset og dermed ikke en reel mulighed.

Derudover er problemet, at de potentielle leverancer af spildvarme ofte har en temperatur, som er for lav i forhold til den, vores varmekunder har behov for, og reelt kan den derfor ikke bruges til at opvarme huse.

Også her prøver vi gennem forsøg at komme videre og se, hvordan denne ressource alligevel kan bringes i spil.

I det hele taget arbejder vi på at gøre vores kunder til et aktiv ved eksempelvis i korte perioder at lukke for varmen til storkunder, så vi undgår noget spidslast.

Forsøg viser, at dette faktisk kan lade sig gøre i en del bygninger, vel at mærke uden at det påvirker komforten for beboerne.

Så her har vi store forventninger til, hvordan kunderne kan bruges langt mere aktivt fremover for at sikre en billig og grøn varme.

En million ton kul skal væk nu
I København smider vi kullene på porten allerede fra 2019. Og vi gør det på den måde, der bedst – grønt, sikkert og billigt – kan lade sig gøre i virkelighedens verden, hvor varmepumper, geotermi, varmelagring og øvrige teknologier altså endnu ikke er tilstrækkeligt modnet til storskala.

Vi har valgt bæredygtig biomasse som det brændsel, der i en overgangsfase kan bringe Københavns grønne ambitioner i mål og samtidig give en lavere varmeregning til byens borgere, mens vi i øvrigt fastholder en høj forsyningssikkerhed.

Det er værd at understrege, at vores dedikerede indsats i forhold til sourcing giver os certificeret bæredygtig flis fra skovbrug, der sikrer både genplantning og den nødvendige beskyttelse af isotoper.

Fluid Bed-kedelteknologien giver os en højeffektiv forbrænding, hvis lige kun ses få steder i verden – og naturligvis har vores energiproduktion en høj fleksibilitet i forhold til vind.

Varmen i københavnsområdet handles på et lokalt energimarked – varmelast.dk – og vi neddrosler naturligt nok vores produktion på biomasse, når andre kilder er billigere.

Når vi på Amagerværket fra 2020 med bæredygtig biomasse fortrænger CO2 i København svarende til 500.000 personbiler, er det således udtryk for en gennemtænkt strategi, der bedst muligt balancerer hensyn til både det grønne, det sikre og det økonomisk fornuftige i en tid, hvor alternative teknologier endnu ikke er modnet nok til at klare storbyers energiudfordringer.

Og vi arbejder støt videre med at modne nye alternativer til at imødekomme også fremtidens varmekunders behov.