Hospitalstopchefer roser nye ledelses-anbefalinger

LEDELSE: Regeringens ledelseskommission har nu fremlagt sine 28 anbefalinger til bedre offentlig ledelse. Altinget gennemgår hovedbudskaberne med de tre hospitalstopchefer Knut Borch-Johnsen, Beth Lilja og Jonas Dahl.

Foto: Region Sjælland, Region Midtjylland
Lise-Lotte Skjoldan

Politikere skal give ledere mere plads til at lede. Ledere skal give fagmedarbejdere mere plads til at tilrettelægge det konkrete arbejde. Og i sidste ende er det borgeren, der være udgangspunktet for alt det, som politikere, ledere og medarbejdere foretager sig.

Det er nogle af hovedbudskaberne fra Ledelseskommissionen, der tirsdag overbragte sine anbefalinger til regeringen og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V).

Og det er budskaber, der vækker genklang hos topcheferne i sygehusvæsenet. 

"Ledelseskommissionen er kommet med gode anbefalinger, som også er en anerkendelse af de udfordringer, man kan have som leder af en politisk styret organisation. Nu kan vi tage en diskussion om, hvordan vi får skabt rammer for, at man som ledelse kan bedrive ledelse, men også, hvordan man som politiker kan være politiker," siger Jonas Dahl, der er hospitalsdirektør på Regionshospitalet Randers.

{{toplink}}
Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Ledelseskommissionen har fremlagt i alt 28 anbefalinger, som er fordelt under syv overskrifter – eller budskaber, som kommissionen kalder det. Altinget har sammen med tre topchefer inden for sygehussektoren gennemgået de syv budskaber en for en. Du kan læse deres vurderinger her.

1. Budskab: Borgeren skal i centrum

Kommissionen skriver: "Al ledelse i den offentlige sektor skal skabe værdi for samfundet. Borgerens møde med den offentlige sektor er et billede på det." Læs mere om anbefalingerne her

Beth LiljaBeth Lilja, vicedirektør på Sjællands Universitetshospital
"Hos os kalder vi det værdibaseret ledelse, og på det organisatoriske niveau har vi en stærk politik for patientinddragelse. Jeg er enig i, at vi stadig kan blive bedre, men lige nu sker der meget på den front. Mange initiativer er i støbeskeen. Jeg tror, det er en ketchupflaske, hvor det snart vil begynde at vælte ud. Tidligere satte man spørgsmålstegn ved det: "Hvad kan patienten bidrage med? Det er os, der ved, hvad der er bedst." Men den paternalistiske holdning møder man stort set ikke mere."

0:000:00