Hummelgaard: “Vi har for længe troet, at man kan styre velfærdssamfundet som en privat virksomhed”

I Danmark er der efterhånden blevet lovgivet og reguleret så meget fra centralt hold, at dømmekraften hos den enkelte sagsbehandler, sosu-hjælper og pædagog er sat ud af spil.

Budskabet fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) var klart, da han gæstede den årlige forvaltningskonference afholdt af Djøf i februar.

Han gjorde i forskellige vendinger klart, at det offentlige er gået for vidt med kontrol, målkrav og dokumentation.

“Vi har for længe troet, at man kunne styre velfærdssamfundet på samme måde som en privat virksomhed. Min klare opfattelse er, at det kan man ikke,” sagde Peter Hummelgaard ud til kredsen af embedsmænd, forskere og fagforeningsfolk samlet på Hotel Radisson Blu Scandinavia i København.

Der er simpelthen nogle grænser, der er flyttet, og hvis man spørger regeringen, hvad deres forventninger til topembedsmændene er, så er tingene også skiftet. De har ikke længere det helt samme behov for politisk sparring og kommunikation.

Hans Engell
Politisk kommentator

Beskæftigelsesministeren pointerede, at det allervigtigste i velfærdssamfundet er den tætte relation mellem pædagogen og barnet eller mellem sygeplejersken og patienten.

“Men uanset hvilken del af velfærdssamfundet man tager fat i, så er det tydeligt, at noget er helt skævt. Vi bruger rigtig mange ressourcer på projekter, processer, dokumentation, forandring, forankring og på evaluering. Og når vi har evalueret, så starter vi forfra på en ny proces, som skal forankres og evalueres,” sagde han.

Uanset hvilken del af velfærdssamfundet man tager fat i, så er det tydeligt, at noget er helt skævt.

Peter Hummelgaard (S)
Beskæftigelsesminister

Det skal der gøres op med. De decentrale beslutninger skal have mere plads. Fagligheden skal tilbage i højsædet.

Øjnene rettet mod driften
Ministerens bold blev grebet af Claes Nilas, en af dagens to moderatorer og formand for Nordisk Administrativt Forbund.

Han gav sit bud på, hvordan embedsmændene kan forsøge at tilrette sig regeringens ambitioner for den offentlige sektor.

“Det betyder, at vi skal have en ny ledelsesstil ude i de enkelte institutioner, som i langt højere grad er en mere uformel ledelsesstil, hvor lederen mere er en del af holdet end den øverste i et hierarki,” sagde han.

Lederne kan med fordel have et stærkt øje på både faglighed, drift og implementering, lød det fra Claes Nilas, der har sin daglige gang som vicedirektør i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

“Vi skal blive bedre til driftsledelse og have større fokus på det. Vi skal lave de håndgreb og værktøjer, der gør, at vi faktisk professionaliserer driften i stedet for hele tiden at have fokus på, hvad der kommer af nyt oppe fra det politiske miljø,” sagde han.

Det handler blandt andet om at have godt styr på ledelsesinformation på tværs af sin organisation og bruge det til at gå i dialog med sine mellemledere.

“Det handler om at vise en positiv interesse for driften og blive orienteret om forholdene i det lokale, men uden at være denne her påtrængende eller kontrollerende type. Det mener jeg, vi kan blive meget skarpere til,” lød det fra Claes Nilas.

Ny generation af politikere
Udviklingen hænger sammen med, at embedsværket mere generelt står over for nye generationer af politikere på tværs af partier, der gerne selv vil arbejde mere med ledelse og ønsker at professionalisere de politiske processer.

“Der er på tværs af regeringer en holdning til, at topledelsernes fokus ikke så meget skal være på det med orientering opad, nej, det er mere at stå for den faglige udvikling i organisationen – at stå for at tage ansvar for at gennemføre de politiske beslutninger,” sagde Claes Nilas.

Der er et ønske om, at også ledere på højeste niveau er dybt inde i den faglige substans, ikke mindst i kølvandet på nogle af de store skandalesager, der har været oprullet de senere år, mente også dagens anden moderator, politisk kommentator Hans Engell.

“Deres forventning er, at embedsværket kan levere faglighed på højeste niveau. At de er dybt inde i den faglige substans. Mange politikere oplever de mange sager, der har været, som dårlig ledelse, dårlig styring. At der ikke har været hands on. Det kommer man til at se på en anden måde,” vurderede han.

S-regeringen med Mette Frederiksen har da også i langt højere grad end tidligere taget teten, når det kommer til at styre eksempelvis den strategiske kommunikation.

“Der er simpelthen nogle grænser, der er flyttet, og hvis man spørger regeringen, hvad deres forventninger til topembedsmændene er, så er tingene også skiftet. De har ikke længere det helt samme behov for politisk sparring og kommunikation. Det løfter de simpelthen på en anden måde og igennem andre medarbejdere,” pointerede Hans Engell.

Ny regeringsstil
I det hele taget har Danmark fået en regering, som tænker regeringsmagt på en ny måde.

For at illustrere sin pointe fremhævede Hans Engell blandt andet styrkelsen af Statsministeriet, herunder med et nyt udviklingspolitisk kontor, fremvæksten af politiske sekretariater og det nye beslutningsforum blandt ministre uden deltagelse af embedsmænd.

Han hæftede sig ved det helt særlige i, at statsminister Mette Frederiksen har kaldt alle departementschefer og afdelingschefer sammen til et møde, hvor hun førte embedsmændene ind i regeringens tænkning.

Dertil kan lægges, at statsministeren har givet sine ministre klar besked om at bruge 70 procent af deres tid på politik og politikudvikling, og højst 30 procent på drift af de butikker, som de er sat i spidsen for.

Det skal være regeringens politiske prioriteringer, der styrer ministrenes gang. Ikke den daglige driftsmaskine. Det kan betyde en mere central, men samtidig mindre fremskudt, placering for de øverste embedsmænd, mente Hans Engell:

“Der skete noget i juni måned sidste år, og det er også noget, der kommer til at påvirke embedsværket og mange af jeres måder at arbejde på i relationen til politikerne."

Risikoen for en lang næse
Peter Hummelgaard italesatte selv, hvad mange af tilhørerne formentlig tænkte, da han talte om opgør med bureaukrati, kontrolregimer og new public management.

“Tidligere regeringer har haft samme ønske og talt om mindre bureaukrati, men måske også uden mod til at gå linen ud,” mente beskæftigelsesministeren.

Til illustration fremhævede han regeringens udspil til en rokade, der vil berøre op mod 900 ud af Rigspolitiets mere end 2.000 ansatte – med det formål at styrke nærpolitiet og mindske centraliseringen.

Og så barsler regeringen med en kommende nærhedsreform, der skal bidrage til at realisere nogle af ambitionerne.

Men Peter Hummelgaard medgav samtidig, at regeringen ikke ønsker at lade nærheden gå for meget ud over hverken økonomi, effektivitet eller specialisering.

“For os at se handler det nok i virkeligheden mere om en justering,” sagde han, også fuldt ud bevidst om, at den offentlige sektor er lidt af en supertanker at få drejet i en ny retning.

“Jeg vil slet ikke udelukke, at vi om fire år ender med at stå med en lang næse og sige, at vi slet ikke nåede alle de ambitioner, men jeg synes omvendt, at vi på en række områder prøver at vise, at vi har vilje til at sætte handling bag de pæne ord,” sagde Peter Hummelgaard.