#Hvad-vil-S: Flere penge til folkeskoler – færre til fri- og privatskoler

En total afskaffelse af omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet og ekstra penge til både folkeskoler og erhvervsskoler. Det er de væsentligste punkter i Socialdemokratiets politik under undervisningsordfører Annette Lind.

Det forklarer hun i Altingets serie #HvadVilS, hvor Folketingets største parti får lov at udlægge sine vigtigste mærkesager.

På spørgsmålet om den vigtigste politik på hendes område, peger Annette Lind på tre ting: Folkeskole, erhvervsuddannelser og fjernelse af besparelser.

Hendes svar på det følgende spørgsmål er derfor inddelt i tre.

Hvad er det vigtigste på undervisningsområdet for Socialdemokratiet?

1. Folkeskolen
”Det ligger i vores dna at ville folkeskolen. Den skal være det naturlige førstevalg. Regeringen prioriterer ikke folkeskolen. Det vil vi gøre, når vi kommer i regering igen.”

”Vi nærmer os 20 procent, som går i fri- og privatskole. Det er en helt forkert udvikling. Ni ud af ti skal gå i folkeskole. Det er noget af et statement, fordi det er en udvikling over 20 år, som skal vendes.”

Hvordan?

”Det gør vi blandt andet ved at styrke folkeskolen. Vi skal understøtte de rammer, vi har sat for folkeskolen. Vi vil få det til at fungere bedre med den åbne skole, lektiehjælp og bevægelse i skolen. Det handler for os om at nedbringe den sociale forskel, vi ser. Vi vil underbygge de ting, som ligger i folkeskolereformen. Lektiehjælp vil vi eksempelvis have til at ligge i forlængelse af faget. Det skal ikke ligge som et appendiks sidst på dagen.”

”Når skoledagen nu er blevet længere, så skal den være mere varieret. Vi vil lave tiltag, som vi godt ved koster penge. Derfor skal der flere penge til folkeskolen.”

”Derudover skal vi give langt mere lokal frihed. Vi skal lytte langt mere til lærere, pædagoger og skoleledere og derfra finde ud af, hvordan vi kan give mere frihed fremadrettet. Vi skal give reel frihed og ikke bare tale om det. Ministerens aktuelle tiltag underløber faktisk bare de ting, vi har aftalt i fællesskab. Vi vil underbygge de ting, der er vedtaget.”

”Når vi eksempelvis taler om den længere skoledag, så skal den være mere varieret. Vi skal understøtte de ting, som ikke fungerer. For jeg mener sådan set, at det er rigtigt, at vi skal have mere bevægelse, åben skole og lektiehjælp. Det skal bare gøres rigtigt.”

”Jeg forstår godt, at det var uheldigt, at konflikten kom samtidig med skolereformen. Men det betyder ikke, at de ting, som blev vedtaget med reformen, er dårlige. Mange skoler har eksempelvis allerede forbedret det med bevægelsen. Nu skal vi have resten med. Der skal måske laves bedre faglokaler. Måske skal vi understøtte det økonomisk, så man bedre kan lave praksisfaglige ting og dermed få en mere varieret undervisning.”

”Vi ved godt, at vi har pålagt folkeskolerne flere opgaver. Der skal være flere undervisningstimer, der skal være åben skole, bevægelse etc., mens økonomien ikke er fulgt med. Samtidig kan fri- og privatskoler tage de elever, de vil have og sortere. Folkeskolerne får reelt langt flere og mere udfordrende opgaver. Det er ikke kun sket under den nuværende regering, og hvis man vil vende udviklingen og ikke skabe et amerikansk eller engelsk skolesystem, så skal det være nu.”

2. Erhvervsuddannelser
”Alle unge mennesker skal have en ungdomsuddannelse. Ikke blot 90 procent, som regeringen mener. Alle skal have en uddannelsesplan. Det kan give god mening at tage et job efter folkeskolen, men alle skal have en uddannelsesplan, så de følges indtil de er 25 år.”

”Vi skal have en langt mere praktiskfaglig udskoling. Sammen med SF og Radikale er vi på vej med 10 konkrete forslag til, hvordan vi kan lave en mere praktisk udskoling. Vi forventer at præsentere det i denne uge."
(Forslagene var ikke offentliggjort ved deadline.)

"Udgangspunktet er, at alle unge skal have mere praktiskfaglig undervisning. Derfor skal der være et langt større samarbejde med erhvervsskolerne. Man skal forpligtes til at lave projekter og samarbejde. Det kan være, man skal udveksle lærere osv. Der er mange initiativer, vi kan lave, og det er Socialdemokratiet, som har tænkt de hovedtanker.”

”Vi foreslår, at man skal have meget mere praksisfaglig undervisning på valgfagene i udskolingen.”

3. Farvel til besparelser
”Besparelser på uddannelsesområdet er den helt forkerte vej at gå. Uanset, om det er på folkeskoler, gymnasier eller erhvervsuddannelser. Derfor vil vi fjerne omprioriteringsbidraget. På erhvervsskoleområdet bliver vi derudover nødt til at tilføre flere penge. Det er helt galimatias, at erhvervsskolerne skal spare 100 millioner kroner i år, når de skriger på faglærte ude i landet.”

Lad os samle op på nogle af tingene. Først folkeskolen, som du siger, at ni ud af ti skal gå i. Det gør de ikke i dag, og det er absolut heller ikke i den retning, udviklingen går. Hvad vil I gøre for at nå en fordeling på 10/90 procent?

”For det første skal vi tage de 350 millioner kroner, som regeringen giver til privatskolerne ved at hæve koblingsprocenten, og give til folkeskolen.”

Hvordan bliver det til 350 millioner kroner?

”Det er jo sådan, at regeringen hæver koblingsprocenten hvert år til privatskolerne. Den er oppe på 350 millioner kroner. Dem vil vi bruge på folkeskolen i stedet. Til læseløft til de mindste. Vi ved, at man skal knække koden for at blive bedre til resten af sit skoleliv. Derfor handler det om at komme godt fra start. Der skal en tidlig indsats til.”

”Vi vil gerne sætte koblingsprocenten ned til 71 procent. Den er oppe på 76 procent. Det er det højeste nogensinde.”

Hvordan kommer du frem til beløbet 350 millioner kroner?

”Det er det beløb, der vil komme ind ved at justere koblingsprocenten til fri- og privatskolerne fra 76 til 71 procent.”

(Annette Lind henviser til dette svar fra undervisningsministeren i november 2017.)

Hvordan løfter I de midler over i folkeskolen, som jo er kommunernes område?

”Man sætter koblingsprocenten ned, så kan man jo øremærke de penge til kommunerne.”

Så I vil sætte penge af, som kommunerne er tvunget til at bruge på folkeskolen?

”Vi siger bare, at når koblingsprocenten er sat ned til 71 procent, så er der frigivet 350 millioner kroner. Man kan øremærke dem fuldstændig til at sige, at det eksempelvis er til læseprojekter til de yngste klasser.”

Jeg spørger, fordi jeg er i tvivl om, hvordan I fra central hånd vil tage penge og allokere specifikt til folkeskolerne.

”Man kan give dem direkte til ét formål, eller man kan give dem direkte over kommunekassen. Der er mange forskellige måder at gøre det på. Man kan give dem flere penge over finansloven. På institutionsområdet har vi eksempelvis tit øremærket penge til normeringer. Det kan man sagtens gøre.”

Tilbage til det med fordelingen mellem folkeskole og fri- og privatskole. Hvordan vil I politisk sikre jer, at kun 10 procent går i fri- og privatskole?

”Der kan være mange måder at gøre tingene på. For det første skal man højne folkeskolen, så det bliver førstevalget. Det skal jo ikke være tvang at gå i folkeskole. Det skal være sådan, at når førstevalget er så godt, så vælger man ikke et alternativ.”

”Men ligesom man kan sige, at koblingsprocenten skal ligge på 76 procent, så kan man lovgive sig ud af tingene. Jeg vil gerne være med til at se på, om vi skal lave nogle sociale normeringer, eller om vi ligesom med de muslimske friskoler kan sige, at der skal være et vist antal elever. Så kan man sætte kriterier op for, hvad der skal være i de enkelte skoler.”

Vi har vendt de 350 millioner kroner, men hvordan vil I ellers konkret styrke folkeskolen?

”Det er et langt, sejt træk. Vi kan ikke finde snuptagsløsninger, men for eksempel har jeg netop foreslået en kommission, som skal se på de nationale test. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan man får en helhedsløsning i forhold til det her. Denne her præstationskultur, der findes, og hvordan den påvirker de yngste elever… Man er nødt til at finde ud af, hvilke hjælpemidler man kan få stillet til rådighed i stedet for bare at sætte dem i en testsituation.”

”Lektiehjælp. Det skal man bare have. Måske har nogen det. Andre har det ikke.”

”Faglokaler. Giv penge til, at de får mulighed for at lave mere varieret undervisning.”

”Den åbne skole. Stil forslag til, hvordan man kan få et samarbejde med de lokale idrætsforeninger. Få DGI og Dansk Skoleidræt med i et samarbejde om, hvordan man styrker det her.”

”Mere praksisfaglighed. Det er selvfølgelig for at få flere på erhvervsuddannelserne, men det styrker også folkeskolen. Man har en meget akademiseret folkeskole. Vi skal have denne variation ind i skolen.”

”Men det er et langt, sejt træk. Vi er nødt til at få talt med lærerne, pædagogerne og dem, som har fingrene nede i suppedasen. Hvordan kan vi give mere frihed og gå dialog. Og samtidig skal der være en villighed til at underbygge det, vi har besluttet. Og gøre gode tiltag bedre over hele palletten.”

Hvad gør I jer af tanker om økonomisk løft af folkeskolen – udover de 350 millioner kroner, du nævner?

”Man er nødt til at tale med kommunerne om, hvilken opgave man står over for. Hvilken økonomisk situation er man i? Vi bliver nødt til at tale om en økonomisk styrkelse, fordi opgaven er blevet større. Pengene er ikke fulgt med.”

Så folkeskolen er i dag underfinansieret?

”Med den stigende opgavemængde er der ingen tvivl om, at der ikke er det, som skal til.”

Lad os sige, at Socialdemokratiet genvinder magten, og du bliver ny undervisningsminister. Hvad går du i gang med på din allerførste arbejdsdag?

”For det første ville jeg tale med forligskredsen om de ting her. Vores førsteprioritet er at styrke folkeskolen. Men vi kommer til at tale om praksisfaglighed i forhold til at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Det er en enorm styrke, at vi har så brede forligskredse. Når man laver store reformer, som vi har lavet med folkeskolen, gymnasier, erhvervsuddannelser og FGU, så er det vigtigt, at man ikke bare laver det om. Det er store, seje træk, som skal tages, og her skal forligskredsen med. Det tænker jeg er det vigtigste.”

Du inviterer forligskredsen, og hvad vil du helt præcist søge dens opbakning til?

”Hvordan styrker vi folkeskolen? Hvordan får vi vendt udviklingen, så vi stopper tilgangen til privatskolerne? Og så kan alle se, at vi skal have flere uddannede faglærte. Det er nogle af de allervigtigste ting.”

”Hvis man har en stærk folkeskole, som underbygger faglighed, variation og praksisfaglighed, så får vi flere til at tage erhvervsuddannelser.”

Det er ikke så længe siden, Socialdemokratiet sad i regering – og netop havde undervisningsministerposten. Er der noget, I ville gøre anerledes i forhold til sidst, hvis I skulle få posten igen?

”Jeg synes faktisk, at de ting, vi vedtog – nye rammer for folkeskolen eksempelvis – var rigtige. De skal bare underbygges og understøttes. Det skal så hele tiden udvikles, og det vil vi gøre. Det er ikke længe siden, vi lavede en EUD-reform, men vi skal bruge flere penge, så flere uddannes på erhvervsuddannelserne. Kursen er lagt. Vi skal bare udvikle, understøtte og lave tingene mere tidssvarende.”

Når man hører om det, I gerne vil på dette område – og andre områder – så kunne det godt lyde som om, danskerne skal betale lidt mere i skat, hvis I skal have jeres vilje. Ser du det også sådan?

”Hvis det er sådan, at man ikke ønsker store skattelettelser, så er der jo også penge til velfærdsområdet. Hvis der kommer en socialdemokratisk regering næste gang, så vil vi uden tvivl bruge pengene anerledes. Vi vil omprioritere. Vi vil vælge velfærden over skattelettelser.”

Der er vel heller ikke kommet skattelettelser under denne regering?

”Der har i alt fald været snak om det. Men der er ingen tvivl om, at man kan omfordele pengene på en anden måde. Det er ikke sikkert, man skal sætte skatten op. Man kan finde penge, hvis man vil. Al politik er prioritering. For os er uddannelse noget af det allervigtigste.”

Vigtigere end hvad eksempelvis?

”Hvis man skal have et ordentligt liv, så skal man have noget i rygsækken. Det starter altså allerede, når man er helt lille. Derfor skal der en tidlig indsats til. Der skal være gode institutioner og gode folkeskoler, som får folk videre i systemet. Det er noget af det vigtigste.”

Ok. Så der skal flere æg over i den kurv. Men hvor vil I tage æggene fra?

”Der er jo mange ting at tage pengene fra. Du vil se en socialdemokratiskledet regering, som prioriterer velfærd frem for nogle af de hårde ting.”

Hvad er ”hårde ting”?

”Det kan være mange forskellige ting. Velfærden kommer først.”

Jeg forstår reelt ikke, hvad du mener med ”hårde ting”?

”Der er meget i en finanslov, som kunne være anerledes. Jeg ved ikke, hvad jeg skal nævne. Der er jo virkelig, virkelig mange milliarder at flytte med. Det er en prioritering hvert eneste år, når man skal lave en finanslov. Uddannelse og undervisning er nogle af de ting, vi vil prioritere først.”

Jeg synes, jeg kan genkende denne her slags udsagn fra tidligere, når I har været i opposition, men jeg er ikke sikker på, jeg så det ligeså tydeligt, da I var i regering. Derfor søger jeg mere konkret svar på, hvad der skal prioriteres anerledes – til fordel for uddannelse. Giver det mening?

”Jeg synes ikke, du kan sige, at det er socialdemokratisk politik at spare på uddannelse. Da vi eksempelvis lavede folkeskolereformen, fulgte der otte milliarder kroner med. Vi har givet penge til bedre normeringer, øremærket midler til institutioner osv. Forskellen er, at vi var i en krisetid, da vi senest sad i regering. Nu er vi ikke længere i krisetid, men alligevel tager man penge fra undervisningssystemet. Man burde netop give penge, nu man har en god økonomi. Det er helt vanvittigt, at man tager penge fra erhvervsuddannelserne, når der mangler så mange faglærte. Det synes jeg ikke, du kan sige skete under en socialdemokratisk regering.”

I tilførte otte milliarder ekstra til skoleområdet i forbindelse med folkeskolereformen?

”Ja. Det kan godt være, at nogen synes, den er underfinansieret. I dag siger vi, at der kommer så mange flere opgaver, så vi kan i al fald ikke spare på området. Nu er der ikke krise længere. Det er opgangstider, og så er det altså den forkerte måde at gøre det på.”