Hvem skal sikre S sejren i Region Hovedstaden?

ANALYSE: Socialdemokratiet mangler desperat en spidskandidat til regionsrådsvalget i hovedstaden. Kandidaten skal helst have tre styrker - men partiet må formentlig nøjes med mindre. Tre markante S-profiler afviser kandidatur.

Sophie Hæstorp Andersen (S) havde et indgående kendskab til sundhedsområdet, inden hun blev regionsformand. 
Sophie Hæstorp Andersen (S) havde et indgående kendskab til sundhedsområdet, inden hun blev regionsformand. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Stemmesluger, sundhedsnørd og forligssnedker. Sådan ser spidskompetencerne ud for en drømmespidskandidat til det kommende regionsrådsvalg i 2021.

En lille kreds af betroede folk i Socialdemokratiet er nu gået på kandidatjagt efter et politisk kinderæg af et menneske. En kandidat, der i størst muligt omfang både kan høste stemmer, kender sundhedsområdet og kan holde rød blok samlet i Region Hovedstaden.

Det sker, efter den nuværende regionsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), nu går efter posten som overborgmester i København efter Frank Jensens exit.

Men Socialdemokratiets løsning på problemet med en manglende spidskandidat i København har skabt et andet hul i det lokalpolitiske landkort.

Har S-spidskandidaten ikke tungen lige i munden, kan Radikale vejre morgenluft og måske forsøge at lande et flertal over midten.

Det er helt sikkert gjort med åbne øjne af partiledelsen. Man har åbenbart vurderet, at det er vigtigere at få et relativt velprøvet kort til kampen om overborgmesterposten end en ditto til regionsrådet.

Nej fra Hækkerup
For det er ikke nogen nem opgave at finde Sophie Hæstorp Andersens efterfølger. Politisk drevne politikere, der også har stemmeslugerpotentiale, drømmer oftere om en plads på ministerholdet - eller bare en plads i Folketinget.

Så er der spørgsmålet om tidligere ministre. Justits-, social- og fødevareminister Karen Hækkerup (S) er nævnt som en mulig kandidat i flere medier. Hun har ikke sundhedserfaring. Men Hækkerup-brandet er stadig i relativt høj kurs. Hun har fra de forskellige ministerposter fået en del erfaringer med det politiske håndværk. Og hun er en god politisk kommunikator.

”Men nej,” afkræfter hun over for Altinget. Noget mindre markante, men også med driftserfaring, kunne være bud som for eksempel Bornholms afgående borgmester, Winni Grosbøll (S), eller Køges Borgmester, Marie Stærke, (S), hvor begge dog afkræfter over for Altinget, at de er kandidater.

Tidligere sundhedsministre?
Spørgsmålet er så, om løsningen findes på Christiansborg. Det stærkeste kort kunne være social- og indenrigsminister Astrid Krag, der er tidligere sundhedsminister. Hun er bredt kendt, kender sundhedsområdet og kan det politiske spil.

Dokumentation

Så mange stemmer fik de ved sidste regionsvalg

  • Sophie Hæstorp Andersen (S) 60.162
  • Karin Friis Bach (R) 12.652
  • Lars Gaardhøj (S) 2.709
  • Martin Geertsen (V) 23.754

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00