I Egedal skal velfærdsmedarbejderne frigøres fra ”industrialderens arbejdsform”

Det er nok ikke en helt ukendt følelse for de fleste arbejdende mennesker.

Det der med at komme tilbage på job efter en ferie og småsnakke med kollegaer om, hvor rart det egentlig har været ikke at skulle tænke på sit arbejde.

Bare at have sat autosvar på mailen, ladet arbejdstelefonen ligge i en skuffe og så ellers overgive sig til ’life’-delen af den berømmede og berygtede work-life-balance.

En helt naturlig reaktion vil mange nok mene. Men for andre er det et tegn på, at der er noget grundlæggende galt.

Christine Brochdorf er kommunaldirektør i Egedal Kommune og tilhører den sidste kategori.

”Der er noget forkert i, at mange gerne vil væk fra deres arbejde, når det nu fylder en så stor del af deres liv. Der må kunne opnås en bedre balance,” siger hun.

Vi skal lave en stor forandring og gøre op med hele industrialderens arbejdsform på relativ kort tid.

Christine Brochdorf
Kommunaldirektør i Egedal Kommune

Det er imidlertid ikke de ansatte, der er noget galt med. Men det arbejdsliv, de er så glade for at holde en pause fra.

Det har Christine Brochdorf sat sig for at gøre noget ved i samarbejde med repræsentanter for kommunens forskellige medarbejdergrupper.

Medarbejdernes behov skal i centrum
Under overskriften ’den fleksible arbejdsplads’ er ambitionen at gøre op med forestillingen om, at de ansattes arbejdstid skal defineres ud fra et fast ugentlig timetal og firkantede vagtskemaer.

I stedet skal der tages afsæt i den enkelte ansattes behov og ønsker, så længe det kan gå hånd i hånd med en uændret eller måske endda forbedret kvalitet af den service, der skal leveres til borgerne.

”Vi skal hele tiden se på, hvordan vi indretter os på en måde, så vi kan efterleve de behov, som medarbejderen har,” siger Christine Brochdorf.

Hun tager i mod i Egedal Kommunes relativt nye rådhus. En højloftet bygning med åbne kontorlandskaber og glasafskærmede mødelokaler på alle etager.

Udsigten til grønne marker og byggepladser gennem de store panoramavinduer afslører, at Egedal stadig er under opbygning som selvstændig bydel kilet ned imellem de to tidligere kommunehovedstæder Stenløse og Ølstykke.

Med 35 minutter til Københavns Hovedbanegård i S-tog afspejler nybyggerstemningen, at området er et populært tilflyttersted for børnefamilier fra storbyen.

37 timer hele livet er ’syngende forkert’
På bordet foran sig sidder kommunaldirektøren med et udprint, som viser en grafisk illustration af de forskellige faser af et typisk livs- og arbejdslivsforløb.

”Folks behov er forskellige på forskellige tidspunkter af livet. Men udgangspunktet i de 37 timer ligger fladt hen over hele livsbanen. Og det er syngende forkert,” siger Christine Brochdorf.

Der er de nyuddannede, som gerne vil ind og bide sig fast på arbejdsmarkedet. De fortravlede småbørnsfamilierne, som får mere tid i takt, at børnene vokser op. Og der er de mere modne og rutinerede ansatte, hvis børn allerede er flyttet hjemmefra.

Oven i det kommer der en stadig større gruppe af ældre i takt med, at pensionsalderen bliver højere.

Missionen med den ’fleksibel arbejdsplads’ er med Christine Brochdorfs ord at skabe en arbejdsplads, ”som snor sig rundt om livsforløb i stedet for at ligge fladt”.

Men hvad vil det så sige at være fleksibel som arbejdsplads. Hvad er det for nogle konkrete ændringer, der skal være med til at øge medarbejdernes trivsel, styrke fastholdelsen og sikre rekrutteringen af dygtige medarbejdere i fremtiden?

Og måske ovenikøbet kan være med til at forbedre den velfærd, der skal leveres til borgerne.

Tandpleje fik længere åbningstider
Christine Brochdorf har en række eksempler.

Nogle tænkte, andre konkrete baseret på erfaringer fra Egedal Kommune. Men listen kan af gode grunde ikke være udtømmende, da den potentiel er lige så lang som navnene på kommunens over 3.000 ansatte.

Blandt de situationer, der ikke er helt svære at forestille sig, er den fraskilte forældre, som har et delebarn på en 7-7-ordning. Altså en uge hos mor og en uge hos far.

Det kunne jo være, at den ansatte gerne vil nøjes med at arbejde små 30 timer den ene uge, men så til gengæld har mulighed for at arbejde 45 timer den næste uge.

”Det handler grundlæggende om, at man får åbnet for en dialog om sådan nogle ting, og lukker op for at medarbejderen kan dele flere elementer af deres liv. Det skal vi gribe, og det er det, vi skal tage hensyn til,” siger Christine Brochdorf.

Blandt de mere konkrete erfaringer fra Egedal er tandplejen. Her fandt man ud af, at åbningstiden faktisk kunne øge med fem timer om ugen, fordi medarbejderne godt kunne tænke sig at arbejde på lidt forskudte tidspunkter.

Fuldtidspædagog på tre dage
Så er der hjemmeplejen, hvor overvejelser om at give de udadgående medarbejdere større indflydelse på blandt andet ruteplanlægning førte til, at de ansattes viden om den enkelte ældre præferencer for besøg også kunne tages i betragtning.

Eller erfaringerne fra de covid-19-restriktionerne for daginstitutionerne, hvor flere pædagoger var til stede en hel åbningsdag fra åbning til lukketid. Ifølge Christine Brochdorf noget, som både pædagoger og børn flere steder oplevede som en opskrift på en mere rolig dag.

”Der kan jo være pædagoger, det foretrækker nogle lange dage på måske ti timer, men så til gengæld kun arbejder treogenhalv dag om ugen. Og hvis det samtidig kan give pædagogisk og faglig mening, så skal vi da gøre det,” siger Christine Brochdorf.

Så er der kommunens borgerservice, hvor man nu overvejer en ting som at holde åben om lørdagen, fordi der er nogen, som gerne vil arbejde der.

Arbejdet med at skabe ’den fleksible arbejdsplads’ er stadig i sin begyndelse.

Udover tandplejen, hjemmeplejen og borgerservice er man også ved at se på mulighederne i flere daginstitutioner og på kommunens biblioteker.

Lærerne har man bevidst gået lidt uden om i første omgang på grund af den meget store diskussion om deres arbejdstid.

Opgør med industrialiseringens arbejdsform
Målet er, at alle velfærdsmedarbejdere og andre driftsansatte skal opleve en forskel i deres daglige arbejdsliv. Og at de i højere grad kan få andel i den naturlige fleksibilitet, som i årevis har været udbredt på vidensarbejdspladser.

Alt sammen foregår i et tæt samarbejde mellem kommunens ledelse og de forskellige medarbejdergruppers faglige repræsentanter.

”Det er nødvendigt, når vi skal lave en stor forandring og gøre op med hele industrialderens arbejdsform på relativ kort tid. For så kommer vi til at støde hovedet mod forskellige regler, rammer og overenskomster,” siger Christine Brochdorf.

Og netop her kan der være grund til at lytte ekstra godt efter.

For hvordan harmonerer den megen snak om det fleksible arbejdsliv, de engagerede medarbejder og arbejdspladsens interesse for ’det hele menneske’ med traditionelle faglige rettigheder.

37 timers arbejdsugen er et resultat af en lang kamp mellem arbejdsgiver og arbejdstager om retten til at disponere over medarbejderens liv.

Og taler man om et opgør med industrialderens arbejdsform risikerer man også at komme i karambolage med en klassisk rettighedsbaserede regulering af forholdet mellem ansat og arbejdsgiver.

Medarbejder som murbrækker ind i fagbevægelsen
For Christine Brochdorf er det dog ikke så kompliceret. Hendes oplevelse er, at ønsket om fleksibilitet først og fremmest kommer fra medarbejderne selv. Og at det er op til arbejdspladsen at lytte til det.

”Der er flere og flere især i de yngre generationer, som efterlyser muligheden for at kunne arbejde på helt andre måder. Og det skal vi give mulighed for, ellers kan vi slet ikke rekruttere til den offentlige sektor om 20 år,” siger Christine Brochdorf.

Hun understreger samtidig, at der er fuld respekt for alle dem, der måtte ønske at arbejde videre under de hidtil kendte rammer.

Indtil videre er Christine Brochdorf ikke stødt på indvendinger fra nogen faglige organisationer. Men hun forestiller sig, at det nok skal komme hen ad vejen.

Men så længe der foregår en klar dialog med inddragelse af medarbejdernes faglige repræsentanter, så er hun tryg ved processen.

”Det er jo derfor, at det er en kæmpe fordel at have alle faggrupper siddende i dit hovedmed-udvalg. De kan være med til at være murbrækkere ind i en faglige organisation og overenskomstpart,” siger hun.

En ny måde at lede på
Kommunaldirektøren er på det rene med, at ønsket om at tilbyde en stor fleksibilitet til de ansatte stiller store krav til de enkelte ledere i driften.

De skal nu i gang med løbende at tale med samtlige ansatte om deres behov og ønsker, og om hvordan det bedst muligt kan forenes med vagtplaner og det grundlæggende krav om personaledækning på forskellige tidspunkter af dagen og døgnet.

”Det er en helt anden måde at lede på. Og en meget mere involverende måde at lede på. Både i forhold til at forstå folks ønsker for fleksibilitet, men også de vilkår de har at leve liv under i det hele taget. Det skal vi til at interessere os mere for,” siger Christine Brochdorf.

Målet er, at ferie fremover måske også kommer til at indebære, at man faktisk savner sit arbejde.

”Vi er nødt til at skabe rammerne for, at alle kan nyde at gå på arbejde, og at arbejdet kan være en positiv del af ens liv fremfor at skulle opleves som noget besvær,” siger Christine Brochdorf.