I tal: Demokratiske virksomheder og deres medlemmer

I 1866 blev der skrevet historie i Thisted. Det var nemlig her, den første danske brugsforening blev oprettet. Ideen med et kooperativ kom oprindelig fra England, men formen passede så godt til danske forhold, at en mindre revolution fandt sted i årene, der fulgte. Alene fra 1880 til 1900 blev der oprettet mere end 3000 andelsforeninger rundt om i Danmark, så stort set hver landsby havde sin andelsbaserede brugsforening, sit mejeri og slagteri. 

I dag er en betydelig del af de danske virksomheder inden for fødevarer, forsikring, pension og vand- og elforsyning stadig ejet eller styret af danskerne i fællesskab. Du kender dem blandt andet som Arla, Coop, Lån & Spar og Dansk Energi.

LINK: Læs mere om hvordan demokratiske virksomheder har det i dag her.

Ny rapport giver for første gang indblik i medlemsdemokratiet
Kigger man overordnet på demokratiske virksomheder, har medlemmer medbestemmelse i mere end 18.605 virksomheder. Og de demokratiske virksomheder er tilmed en værdifuld forretning. I 2017 stod de for over 330 milliarder kroner, svarende til over otte procent af den samlede omsætning fra virksomheder i Danmark.

Den gamle iværksætterånd, der grundlagde andelstanken i Danmark, eksisterer naturligt nok ikke længere. Men hvordan har medlemsdemokratiet det egentlig nu, mere end 150 år efter den første brugsforening slog sine døre op? Rapporten Medlemsdemokratiet i danske virksomheder fra Tænketanken Demokratisk Erhverv giver for første gang indblik i, hvordan de demokratiske virksomheder i dag interagerer med deres medlemsskare. 

Tallene skal tages med forbehold – men er de bedste, vi har
I undersøgelsen blev 416 virksomheder inviteret til at medvirke. Kun 142 virksomheder endte med at deltage helt eller delvist, hvilket giver en svarprocent på 34 procent. Den lave svarprocent betyder, at rapportens konklusioner kun med forbehold kan generaliseres til alle demokratiske virksomheder, skriver Tænketanken Demokratisk Erhverv selv i rapportens metodeafsnit:  

“Det er muligt, at rapportens konklusioner overvurderer medlemsarbejdet i demokratiske virksomheder på grund af en skævhed i surveybesvarelserne, hvor virksomheder med et højt engagement i medlemsdemokrati er overrepræsenterede,” lyder det i rapporten, der også hejser et opsummerende advarelsesflag i forhold til de overordnede konklusioner:

“Rapporten må derfor betragtes som et første skridt på vejen til at afdække virksomheders arbejde med medlemsdemokrati, og generalisering af rapportens konklusioner skal tages med de nævnte forbehold.” 

Med forbeholdene i baghovedet tager vi her en overflyvning af de mest interessante tendenser.

1. Hvordan har virksomhederne forsøgt at styrke medlemsdeltagelsen?
De fleste virksomheder har de seneste tre år forsøgt at højne medlemsdemokratiet, mens lidt over en fjerdedel af undersøgelsens deltagere (26 procent) ikke har arbejdet aktivt med at udvikle medlemmernes engagement. 

Figur 1 viser, på hvilke parametre virksomhederne har sat ind for at styrke medlemsengagementet.

De virksomheder, der arbejder på at udvikle og styrke medlemsdemokratiet, har især sat fokus på at forbedre kommunikationen med medlemmer (47 procent). Knap en tredjedel fokuserer på medlemsaktiviteter for at styrke medlemsdemokratiet. Kun 13 procent af virksomhederne har ændret på valgprocessen. 

2. Engagement efterlyses
Spørger man virksomhederne, hvor det er vigtigt at sætte ind i forhold til at styrke medlemsdemokratiet, svarer tre ud af fire virksomheder et større engagement på medlemssiden. På andenpladsen har 43 procent af virksomhederne angivet, at der er behov for at udvikle valgdeltagelsen, ligesom bedre medlemskommunikation er blandt topprioriteterne for 35 procent af af virksomhederne. 

Effekten af virksomhedernes forsøg på at højne medlemmernes engagement er endnu ikke synlig, konkluderer rapporten også:

Figur 2 viser, at 71 pct. af de demokratiske virksomheder oplever, at medlemmernes viden om medlemskab og rettigheder er uændret trods indsatser. Dertil oplever 61 pct. af virksomhederne, at interessen for at engagere sig i de demokratiske organisationer er uændret. 69 procent af virksomhederne oplever også, at medlemmernes generelle engagement i organisationerne er uændret, mens 70 procent oplever, at medlemmernes valgdeltagelse er uændret. 

Dog er der forskelle i medlemmernes engagement, når man bryder tallene ned i brancher. Det vender vi tilbage til. At størstedelen af virksomhederne oplever et uændret medlemsengagement, stemmer overens med virksomhedernes oplevelse af, at der er behov for at styrke og udvikle medlemsdemokratiet. 

3. Hov, var der valg?!
Valgdeltagelsen er et andet område, som virksomhederne ønsker at udvikle, hvis man spørger dem. Men virkeligheden er, at det kun er omtrent hver femte virksomhed, som arbejder aktivt på at forbedre valgdeltagelsen, og det er især de store virksomheder, der har valgdeltagelse inde på radaren.  

De mest almindelige stemmeprocenter i demokratiske virksomheder ligger på 15 pct. og derunder. Og det er måske endda højt sat, og tallene skal under alle omstændigheder tages med et gran salt. For valgprocedurerne og forskelligheder i medlemsdemokratiet betyder, at man ikke kan sammenligne direkte på tværs af brancherne.

4. Den demokratiske førertrøje går til de store virksomheder  
Store virksomheder har i det hele taget i højere grad gennemført ændringer for at styrke medlemsdemokratiet end små og mellemstore virksomheder (såkaldte SMV’er). 

Figur 3 viser, at 70 procent af de store virksomheder (mindst 200 ansatte) har gennemført væsentlige ændringer i forhold til kommunikation til medlemmer om medlemskab og medlemsrettigheder, mens andelen blandt SMV’er er 43 pct. 

Også i forhold til indsatser omkring medlemsfordele eller medlemsbonusser har 35 pct. af de store virksomheder gennemført væsentlige ændringer, mens det samme kun gælder for 10 pct. af SMV’er. 

Samtidig er det værd at nævne, at de store virksomheder de seneste tre år har givet den øverste myndighed - som eksempelvis generalforsamling eller repræsentantskab - øget indflydelse på organisationen. Det gælder for 50 procent af de store virksomheder, mens kun 23 procent af SMV’erne har givet øget indflydelse til øverste myndighed. 

5. Medlemsdemokrati mest markant i den finansielle sektor
Det er især virksomhederne i branchen Finans og forsikring, som oplever, at deres medlemmers engagement, viden og demokratiske deltagelse gennem de seneste år er vokset. 

I finans- og forsikringsbranchen svarer 59 procent, at der er fremgang, mens det samme gør sig gældende for 30 procent i landbrugsbranchen. Omvendt mener kun 13 procent af virksomhederne i kultur- og underholdningsbranchen at deres medlemmers viden om medlemsskab og rettigheder er blevet øget i de seneste tre år. 

Også når det handler om valgdeltagelse er finans- og forsikringsbranchen højdespringer. 41 procent har oplevet, at medlemmernes valgdeltagelse er øget de seneste 3 år. 

At den finansielle sektor oplever et større medlemsengagement, handler blandt andet om finanssektoren og pensionskasser har været centrum for mediekritik, mener Magnus Skovrind Pedersen, der er direktør med ansvar for presse og eksterne relationer i Tænketanken Demokratisk Erhverv. 

"Det er jo ikke fordi, borgerne forstår finansielle instrumenter bedre end deres egen husleje eller elopgørelse. Men der har i de seneste ti år været stor interesse for klimadagsordenen og for bankernes drift efter finanskrisen og de mange finansielle skandaler, hvilket har fået medlemmerne i pensionskasserne og i finanssektoren til at engagere sig. Medlemmer har øje for det og tager de sager op, der har værdimæssig betydning for dem," siger Magnus Skovrind Pedersen.