Ingen penge til stamcelleforskning

NYHED: Dansk stamcelleforskning står i et vadested uden hverken penge eller politisk opbakning.
Foto: colourbox
Uffe Laursen

Det er fremtidens måde at forebygge alvorlige sygdomme på, der er på spil.

Dansk Center for Stamcelleforskning (DASC) mangler penge, da centerets femårige bevilling udløb i 2007, men flere forsøg på at råbe politikerne op om manglen på både penge og en overordnet strategi for dansk stamcelleforskning er hidtil mundet ud i ingenting.   

"Hvis der ikke sker noget, må vi bare sige til os selv, at så er det ikke os, der ikke har gjort noget. Så må vi spille på andre vilkår og erkende, at dansk stamcelleforskning er endt som en outsider i forhold til den øvrige stamcelle-verden," siger en af de bærende kræfter inden for området, professor Jens Zimmer Rasmussen, Syddansk Universitet, til Altinget | Forskning & Innovation.

Flere henvendelser
Jens Zimmer Rasmussen har af flere omgange henvendt sig til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Før valget i november 2007 havde han og en delegation fra DASC foretræde for udvalget, der bad ham om et oplæg til en national strategi. Oplægget druknede i valget i november, og derfor sendte Zimmer Rasmussen oplægget ind igen i december. Hidtil uden respons.

Konsekvensen bliver, at vi bliver hægtet af som et uland på stamcelleområdet.

Ole Madsen
Direktør, Hagedorn

"Vi har fået invitationer fra internationale forskningssamarbejder, som vi har måttet sige nej til, fordi vi ikke havde midler at bidrage med til samarbejdet. Der er en interesse fra den internationale superliga i at få os med, men vi kan altid kun deltage som observatører. Og vi må erkende, at vi efterhånden risikerer at blive ringere og ringere og mindre og mindre interessante," siger Jens Zimmer Rasmussen.

Han bakkes op af stamcelleforsker Jens Højriis fra Panuminstituttet i København.

"Der sker jo så meget på det her område, og det er frustrerende som forsker at stå og se på det udefra, og det er også kedeligt for Danmark. Hvis vi sammenligner med de muligheder, som stamcelleforskerne har i f.eks. Skotland og Sverige, som jo er lande med samme størrelse som os, så er vi ved at sakke langt bagud," siger Jens Højriis.

Omgærdet af stor interesse 
For bare fem år siden var dansk stamcelleforskning ellers omgærdet af stor bevågenhed - også fra politisk hold.

I en pressemeddelelse fra Videnskabsministeriet fra marts 2003 skriver videnskabsminister Helge Sander (V) således, at: "Kortlægningen af det menneskelige genom, forskningen i stamceller og proteinernes funktioner samt anvendelsen af it og nanoteknologi inden for bio-sundhedsområdet er nogle af de markante forskningsområder og teknologiske udviklingstendenser, der vil få afgørende betydning i de kommende år."

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00