Debat

Innovationsfonden: Vi har en tendens til at måle det simple

DEBAT: Når vi i Danmark måler effekten af forskning, har vi en dårlig vane med at konkludere ud fra den mere simple input-indikator frem for den mere komplekse output-indikator. Det skriver Peter Høngaard, direktør i Innovationsfonden.

Foto: PR-foto/Uddannelsesministeriet
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Peter Høngaard
Direktør i Innovationsfonden

For snart mange år siden førte Niels Bohr ophedede diskussioner med Einstein om målinger. For Einstein var verden objektiv beskrivelig, mens Bohr mente, at erkendelsen af verden altid er farvet – fordi det er umuligt at måle uden at påvirke.

Det er vigtigt at huske Bohrs pointe, når det kommer til at måle effekter af forskning.

Tag patenter. I mange år har der været politisk fokus på at måle universiteternes evner til at hjemtage patenter. Overvej her hvilken forskel det ville have gjort, hvis man politisk i stedet havde valgt at fokusere målingen på universiteternes evne til at skabe kommerciel værdi ud af patenter? Det er ikke blot en teknisk diskussion om målemetoder.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Et andet eksempel kunne være ph.d.-uddannelsen. Her har vi i mange år ivrigt målt på antallet af nye ph.d.-stillinger (og set tallet vokse år for år). Hvad nu hvis vi i stedet havde fokuseret vores målinger på kvaliteten af ph.d.-uddannelsen? Havde vi så set samme vækst i antallet af ph.d.-stillinger?

De to eksempler bruger jeg for at illustrere, at effektmål for forskning ikke kun handler om at måle metrisk rigtigt. Det handler i allerhøjeste grad også om, hvad vi måler.

De to eksempler bruger jeg for at illustrere, at effektmål for forskning ikke kun handler om at måle metrisk rigtigt. Det handler i allerhøjeste grad også om, hvad vi måler.

Peter Høngaard Andersen, direktør i Innovationsfonden

Jeg har ved flere lejligheder advaret om, at vi i Danmark har en dårlig vane med at blande input og output, når vi præsenterer forskningens værdi for samfundet. Endda med den uheldige konsekvens, at output som regel taber til den mere håndgribelige diskussion af input. Helt på linje med det indlæg, som Ragnar Heldt Nielsen har indledt denne debat med.

Fornuftigt at måle på forskningens output
Når man som os investerer samfundets forskningspenge, er det almindelig sund fornuft at følge nøje med i, hvordan de konkrete investeringer udvikler sig. Det giver vigtige pejlemærker for, om den fastsatte strategi også holder i virkeligheden.

Men vi skal gøre det rigtigt.

En fristelse, vi skal modstå, er at måle al forskning i kroner og ører. Det har ingen gang på jorden. Prøv eksempelvis selv at sætte kroner og ører på et nyt banebrydende arbejde fra Eske Willerslevs gruppe af de første menneskers vej til Nordamerika for 13-15.000 år. Det viser sig, at de første mennesker kom via en rute på Alaskas vestkyst frem for gennem en isfri korridor i Canada, som hidtil har været den almindelige opfattelse. Det handler om andet end kroner og ører.

Vi må acceptere, at forskning er udstyret med multiple bundlinjer. Derfor kan vi i Innovationsfonden heller ikke måle alle fondens forskningsaktiviteter efter én og samme model.

Vi skal kunne håndtere forskellige variable som antal og kvalitet af publikationer, konkrete arbejdspladser, samfundsbesparelser, sundhed og eksport. For ikke at tale om livskvalitet, potentiale og afledte effekter. Og vi skal gøre det i bevidstheden om, at det, vi måler, kommer vi ganske givet til at påvirke.

Derfor er det vigtigt, at forskningsverdenen ikke lader politisk, indre eller andet pres føre til, at man jager hurtige tal, der reelt er irrelevante. Det kan godt være, at de giver et øjebliks ro, men de skaber et strategisk vakuum i dansk forskning.

Det ville være mere interessant, hvis vi kunne prøve på at analysere værdien af hele forskningsforløb frem for at ”slice” forskningen i partielle sandheder, som blot plukker løse dele af den fulde historie og dermed skævvrider vores opfattelse.

Det bliver aldrig simpelt at måle
Jeg vil samtidig advare om at forsimple debatten og tro, at succesen er, at vi ender med ”one size fits all”-metoder til at vurdere værdien af forskning. Det bliver aldrig til simple kalkuler.

I stedet må vi til stadighed arbejde med at blive metodisk skarpere – og rigtigt gerne trække på erfaringer og udviklinger fra udlandet. Eksempelvis gør vi det noget lettere for os selv og hinanden, når vi benytter den officielle nomenklatur fra OECD og EU. I stedet for at lukke os selv ind i særlige analyser, der ikke er kompatible.

I foråret 2016 udgav Innovationsfonden sin første publikation om, hvordan vi vil måle effekten af de aktiviteter, som vi sætter i gang.

Innovationsfonden har tre hovedformål med at måle på effekten af sine investeringer: 

Berettiger det samfundsmæssige afkast de årlige investeringer finansieret af skatter og afgifter? De multiple bundlinjer.
Udvikler det enkelte projekt sig optimalt – eller skal der reageres? Positivt kan et projekt være egnet til øgede investeringer. Negativt kan det have ramt en mur, hvor det er bedre at udfase fondens involvering.

Hvilke typer af projekter skaber størst værdi – igen målt på multiple bundlinjer? En viden, vi skal bruge for at fokusere vores investeringer til områder, hvor de skaber de størst mulige samfundsmæssige afkast.

Det arbejder vi videre med, og jeg ser utrolig meget frem til at følge debatten her i Altinget. Forhåbentlig kan vi sammen højne kvaliteten og forståelsen af de effektmålinger, vi bruger til at beskrive forskningens output - til forskel fra input.

Alt imens vi holder frisk i erindringen, hvad Bohr fortalte os.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Høngaard Andersen

Direktør, Innovationsfonden
cand.scient i biokemi (Københavns Uni. 1983), dr.med. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00